Johana 6
1 Bangʼ kinde moko, Yesu nodhi nyaka loka machielo mar Nam Galili (tiende ni Nam Tiberia),
Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
2 kendo oganda maduongʼ noluwe nikech ne giseneno honni mane osetimo kochango joma tuo.
Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
3 Eka Yesu nodhi e bath got kamoro mi nobet piny kanyo gi jopuonjrene.
Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4 Sap Pasaka mar jo-Yahudi koro nokayo machiegni.
Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
5 Kane Yesu otingʼo wangʼe noneno oganda maduongʼ kabiro ire, mowachone Filipo niya, “Ere kuma wanyalo ngʼiewe makati ni jogi mondo gicham?”
Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
6 Nopenje kamano mana mondo otemego nimar nongʼeyo gima nobiro timo.
Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
7 Filipo nodwoke niya, “Kata chudo mar ngʼato mar dweche aboro ok dingʼiewgo makati moromo, ma ngʼato ka ngʼato kuom jogi duto nyalo yudo kata matin!”
Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
8 Japuonjrene machielo, ma nyinge Andrea, mane en owadgi Simon Petro nowachone niya,
En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
9 “Wuowi moro eri nika man-gi makati matindo abich motedi gi shairi, kod rech matindo ariyo, to magi dikony angʼo kuom pidho oganda machal kama?”
"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
10 Yesu nowacho niya, “Nyisuru ji obed piny.” Kanyo ne nitie lum mangʼeny, omiyo ji nobedo piny (ka joma chwo kuomgi noromo ji alufu abich).
Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11 Eka Yesu nokawo makatigo mi nogwedhogi, bangʼe opogone joma nobedo piny, kendo ngʼato ka ngʼato nochiemo kaka odwaro. Kamano bende e kaka notimo gi rechgo.
Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
12 Kane gisechiemo giduto mi giyiengʼ, nowachone jopuonjrene niya, “Chokuru ngʼinjo duto ma ji ochamo oweyo. Kik uwe gimoro dhi nono.”
Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
13 Omiyo negichokogi, kendo negipongʼo okepe apar gariyo gi ngʼinjo ma noa e makati matindo abich mane olos gi shairi, mane joma nosechiemo oweyo.
Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
14 Kane ji oneno tim hono ma Yesu notimono, negichako wacho niya, “Kuom adier, ma e janabi mane onego bi e piny.”
Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
15 To kaka Yesu nongʼeyo ni negichano biro make mondo gikete ruoth githuon, noa kanyo kendo nodhi ewi got moro kar kende.
Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
16 Kane ochopo odhiambo, jopuonjre nodhi nyaka e dho nam,
Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17 kuma negidonjo ei yie, kendo ne gisiayo yieno mi gingʼado nam nyaka Kapernaum. Sechego piny koro noselil, to Yesu ne pok obiro irgi.
Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18 Yamb ahiti ne kudho, kendo pi nam ne gingore matek.
Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19 Kane koro gisekiewo yie kama nyalo romo kilomita abich kata auchiel; negineno Yesu kawuotho ewi pi kochiko irgi; mi luoro nomakogi.
Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 Yesu nowachonegi niya, “Kik uluor, en mana An.”
Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
21 Kane osewacho kamano eka ne gikwaye mondo odonj irgi ei yie. Kendo gikanyono yie nogowo e dho nam kama negidhiye.
Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 Kinyne, oganda mane ni kode loka nam noyudo ni yie achiel kende ema ne ni kanyo, kendo ni Yesu ne ok odonjo ei yieno gi jopuonjrene, to ni negidhi adhiya kendgi.
Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 Eka yiedhi moko moa Tiberia nogowo but kama ne ji ochame makati, mane Ruoth Yesu ogwedho.
(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 Kane ogandano ofwenyo ni Yesu gi jopuonjrene ne onge kanyo, negidonjo ei yiedhigo, mi gidhi Kapernaum, mondo gimany Yesu kuno.
da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 Kane giyude loka nam komachielo, negipenje niya, “Rabi, ne ichopo sa adi?”
Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
26 Yesu nodwokogi niya, “Awachonu adier, ni umanya ok nikech nyoro uneno honni, to mana nikech makati manyoro uchamo ma uyiengʼ.
Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Weuru tiyo ni chiemo marumo, to tiuru ni chiemo masiko nyaka chop uyud ngima mochwere, ma Wuod Dhano biro miyou. Nyasaye Wuoro oseketo kido mare kuome manyiso ni oyie kode.” (aiōnios g166)
Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
28 Eka negipenje niya, “Angʼo mowinjore watim eka wati tije ma Nyasaye dwaro?”
Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
29 Yesu nodwokogi niya, “Tich ma Nyasaye dwaro en ni mondo uyie kuom Jal moseoro.”
Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
30 Kuom mano negipenje niya, “Kara en hono mane ma idwaro timo mondo wane eka wayie kuomi? Angʼo mibiro timonwa?
Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Kwerewa nochamo manna e thim; mana kaka ondiki ni, ‘Nomiyogi chiemo moa e polo mondo gicham.’”
Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
32 Yesu nowachonegi niya, “Awachonu adier ni Musa ok ema nomiyou makati moa e polo, to Wuora ema nomiyou makati mar adier moa e polo.
Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33 Nimar makati ma Nyasaye chiwo en Jal malor koa e polo kendo ochiwo ngimane ni piny.”
Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
34 Negiwachone niya, “Jaduongʼ, miwae makati pile pile kochakore kawuono.”
Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
35 Eka Yesu nowachonegi niya, “An e makati mar ngima. Ngʼama obiro ira kech ok noka, kendo ngʼama oyie kuoma riyo ok nolo ngangʼ.
Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
36 To mana kaka nyocha anyisou, usenena to pod udagi yie kuoma.
Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37 Joma Wuoro omiya duto biro ira, kendo ngʼato angʼata mobiro ira ok anariembi ngangʼ.
Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38 Nimar asebiro e piny ka aa e polo, ok ni mondo atim dwacha, to mondo atim dwach Jal mane oora.
Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39 Dwach Jal mane oora en ni kik awit kata achiel kuom ji duto mosemiya, to ni mondo achiergi chiengʼ giko.
Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
40 Adier, Wuora dwaro ni mondo ji duto mogeno kuom Wuowi, kendo moyie kuome mondo obed gi ngima mochwere, kendo ochiergi chiengʼ giko piny.” (aiōnios g166)
Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
41 Jo-Yahudi nochako ngʼur kode nikech nowacho niya, “An e makati mobiro e piny koa e polo.”
Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
42 Negiwacho niya, “Donge ma en Yesu, ma wuod Josef, ma wangʼeyo wuon gi min? Ere kaka dobukre kowacho sani ni, ‘Ne abiro e piny ka aa e polo’?”
og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
43 Kuom mano, Yesu nodwokogi niya, “Weuru ngʼur e kindu uwegi.
Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
44 Onge ngʼama nyalo biro ira ka ok Wuora mane oora ema okele, kendo anachiere chiengʼ giko piny.
Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
45 Ondiki e kitepe Jonabi ni, ‘Jehova Nyasaye nopuonj ji duto.’Emomiyo ngʼat mosewinjo wach Wuoro, kod mosemako puonj mare, biro ira.
Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46 Onge ngʼama oseneno Wuoro makmana Jal ma noa ka Nyasaye; En kende ema oseneno Wuoro.
Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
48 An e kuon mar ngima.
Jeg er Livets Brød.
49 Kwereu nochamo manna e thim, to kata kamano ne githo.
Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
50 An to awuoyo kuom makati moa e polo, ma ngʼato nyalo chamo mondo kik otho.
Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 An e makati mar ngima ma nobiro e piny koa e polo. Ka ngʼato moro amora ochamo makatini, to obiro bet mangima nyaka chiengʼ. Makatini en ringra, ma abiro chiwo mondo piny oyud ngima.” (aiōn g165)
Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
52 Eka jo-Yahudi nochako mino wach e kindgi giwegi, kagiwacho niya, “Ere kaka ngʼatni nyalo miyowa ringre mondo wacham?”
Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
53 Eka Yesu nowachonegi niya, “Awachonu adier, ni ka ok uchamo ringre Wuod Dhano kendo umadho rembe, to uonge gi ngima.
Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
54 Ngʼato angʼata mochamo ringra kendo omadho remba nigi ngima mochwere, kendo abiro chiere chiengʼ giko piny. (aiōnios g166)
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
55 Ringra e chiemo madier kendo remba e math madier.
Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56 Ngʼato angʼata mochamo ringra kendo omadho remba siko kuoma, to an bende asiko kuome.
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57 Mana kaka Wuoro Mangima noora, kendo angima nikech Wuoro, e kaka ngʼama chamo ringra biro bedo mangima nikech an.
Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58 An e makati mobiro e piny koa e polo. Kwereu nochamo manna kendo ne githo, to ngʼat mochamo makatini, to biro bedo mangima nyaka chiengʼ.” (aiōn g165)
dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
59 Nowacho wechegi Kapernaum kane oyudo opuonjo ei sinagogi.
Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60 Kane jopuonjre owinjo wachno, thothgi nowacho niya, “Ma en puonj matek manade. En ngʼa manyalo yie gi puonjni?”
Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
61 Yesu nongʼeyo ni jopuonjrene ne ngʼur kuom wachni, omiyo nowachonegi niya, “Dibed ni wachni ochwanyou?
Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
62 Ka en kamano, to ubiro timoru nade ka unune Wuod Dhano kadok kuma ne oae!
Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
63 Roho ema chiwo ngima; to dhano ok nyal gimoro. Weche ma asewachonu gin mag Roho kod ngima.
Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
64 To kata kamano pod nitie jomoko kuomu ma ok oyie.” Yesu nowacho kamano nikech nosengʼeyo nyaka aa chakruok joma ok oyie kaachiel gi ngʼat mabiro ndhoge.
Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
65 Eka nomedo wuoyo kowacho niya, “Mano emomiyo ne anyisou ni onge ngʼama nyalo biro ira ka ok Wuora ema okele.”
Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
66 Chakre kindeno ngʼeny jopuonjrene nodok chien moweyo luwe.
Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
67 Yesu nopenjo jopuonjrene apar gariyo niya, “Dibed ni un bende udwaro weya koso?”
Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
68 Simon Petro nodwoke niya, “Ruoth, en ngʼa madwadhi ire? In ema in gi weche makelo ngima mochwere. (aiōnios g166)
Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
69 Wayie kendo wangʼeyo ni in e Ngʼama Ler mar Nyasaye.”
og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
70 Eka Yesu nodwokogi niya, “Donge aseyierou duto karu ji apar gariyo, to kata kamano, ngʼato achiel kuomu en jachien!”
Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
71 (Nowuoyo kuom Judas ma wuod Simon Iskariot mane biro ndhoge bangʼe, kata obedo ni ne en achiel kuom jopuonjrene apar gariyo.)
Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
