Johana 11
1 Ngʼat moro ma nyinge Lazaro ne tuo. Ne en ja-Bethania, dala gi Maria gi Maritha nyamin mare.
Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 Maria-ni ma owadgi Lazaro makoro tuoni ema noolo mo mangʼwe ngʼar e tiend Ruoth mi oyweyo gi yie wiye.
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
3 Omiyo nyimine Lazaro nooro wach ni Yesu niya, “Ruoth, osiepni mihero tuo.”
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.”
4 Kane Yesu owinjo mano, nowacho niya, “Tuono ok en mar tho, to mano otimore mana ni mondo Nyasaye oyud duongʼ, kendo mondo Wuod Nyasaye oyud duongʼ kuome.”
Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.”
5 Yesu nohero Maritha gi nyamin mare kod Lazaro.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 To kata kamano, kane owinjo ni Lazaro tuo, nomedo bedo kama ne entie kuom ndalo ariyo.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7 Eka nowacho ni jopuonjrene niya, “Wadoguru Judea.”
Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!”
8 To jopuonjrene nodwoke niya, “Rabi, ere kaka didog kuno to nyocha eka jo-Yahudi dwaro goyi gi kite?”
Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?”
9 Yesu nodwokogi niya, “Donge nitie seche apar gariyo e odiechiengʼ? Ngʼat mawuotho godiechiengʼ ok chwanyre, nimar ler mar piny miyo oneno.
Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 Kowuotho gotieno eka ochwanyore, nikech oonge gi ler.”
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”
11 Bangʼ kane osewacho kamano, nomedo loso kodgi kowacho niya, “Osiepwa ma Lazaro nindo osetero, to adwaro dhi kuno mondo achiewe.”
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.”
12 Jopuonjrene nodwoke niya, “Ruoth, konindo aninda, to obiro mana chiewo.”
Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.”
13 Yesu ne wuoyo kuom tho Lazaro, to jopuonjrene to ne paro ni oloso mana kuom nindo mapile.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Omiyo koro nonyisogi ratiro niya, “Lazaro otho,
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
15 to amor ni nyocha otho ka aonge kuno, mondo eka uyie. Kata kamano, wawuog wadhiuru ire.”
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!”
16 Eka Thoma, ma bende iluongo ni Didimas, nowachone jopuonjre mamoko niya, “Wan bende wadhiuru mondo kata ka en tho, to watho kode.”
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!”
17 Kane Yesu ochopo, to noyudo ka Lazaro osetieko ndalo angʼwen e bur.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Bethania ne chiegni gi Jerusalem madirom kar kilomita adek,
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 kendo jo-Yahudi mangʼeny noyudo osebiro ir Maritha gi Maria mondo ohogi e kuyo margi kuom tho mar owadgi.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Kane Maritha owinjo ni Yesu biro, nowuok oko mondo oromne, ka Maria to nodongʼ ei ot.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Maritha nowacho ni Yesu niya, “Ruoth, ka dinyocha bed ni in ka, to owadwa dine ok otho.
Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 To angʼeyo ni kata mana sani Nyasaye biro miyi gimoro amora mikwaye.”
Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”
23 Yesu nowachone niya, “Owadu biro chier.”
Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.”
24 Maritha nodwoke niya, “Angʼeyo ni obiro chier kendo e ndalo chier, ma en chiengʼ giko piny.”
Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.”
25 Yesu nowachone niya, “An e chier kendo An e ngima. Ngʼat moyie kuoma kata otho to nodok mangima,
Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?” (aiōn g165)
27 Eka nodwoke niya, “Ee, Ruoth, ayie ni in e Kristo ma Wuod Nyasaye, ma nonego obi e piny.”
Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.”
28 Kane osewacho mano, to nodok oluongo Maria nyamin-gi tenge, mowachone niya, “Japuonj nika, kendo oluongi.”
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.”
29 Kane Maria owinjo mano, noa malo piyo piyo mi odhi ire.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 Noyudo Yesu pok odonjo ei dalano; to ne pod ochungʼ oko kama Maritha noromonee.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Ka jo-Yahudi manoyudo nigi Maria ei ot, kahoye, nonene kochungʼ girikni modhi oko, negiluwo bangʼe, ka giparo ni odhi e liel mondo oywagi kuno.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Kane Maria ochopo kama Yesu ne nitie monene gi wangʼe, nopodho e tiende mowachone niya, “Ruoth, ka dinyocha bed ni in ka to owadwa dine ok otho.”
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.”
33 Kane Yesu onene koywak, kendo ka jo-Yahudi mane gibirogo ire bende ne ywak, chunye nodoko malit kendo nochandore.
Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 Nopenjo niya, “Ne uiko ringre kanye?” Negidwoke niya, “Ruoth, bi wadhi wanyisi.”
„Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: „Herre! kom og se!”
35 Pi wangʼ Yesu nochwer.
Jesus græd.
36 Eka jo-Yahudi nowacho niya, “Neyeuru kaka nohere!”
Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!”
37 Ji moko kuomgi to nopenjore niya, “Jal ma yande oyawo wangʼ muofuni, donge nyocha onyalo gengʼo tho Lazaro?”
Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?”
38 Yesu nochopo kar liel ka chunye nigi kuyo maduongʼ moloyo. Ne en rogo, kendo noyie kidi e dhoge.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
39 Yesu nowacho niya, “Goluru kidino oko e dho liel.” To Maritha ma nyamin ngʼat mane othono nokwer niya, “Ruoth, sani koro en gi tik marach, nimar osetieko ndalo angʼwen nyaka notho.”
Jesus siger: „Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.”
40 Yesu nowachone niya, “Donge nende anyisi ni kiyie to ibiro neno duongʼ mar Nyasaye?”
Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”
41 Omiyo ne gingʼielo kidino oko. Eka Yesu nongʼiyo malo mowacho niya, “Wuora, agoyoni erokamano nikech isewinja.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 Angʼeyo bende ni isebedo kiwinja ndalo duto, to asewacho wechegi mondo joma ochungʼ ka oyud konyruok, kendo mondo giyie nine iora adier.”
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”
43 Bangʼ wacho mano, Yesu noluongo gi dwol maduongʼ niya, “Lazaro, wuog oko!”
Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!”
44 Mi ngʼama nothono nowuok oko, ka bedene gi tiendene onal gi lewni molir olir, kendo ka lela wangʼe bende otwe gi nanga alwora. Yesu nowachonegi niya, “Gonyuru lep liel oko kuome mondo uweye odhi.”
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!”
45 Kuom mano, jo-Yahudi mangʼeny mane obiro hoyo chuny Maria, kendo ma noneno gima Yesu notimo, noyie kuome.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
46 Ji moko kuomgi to nodhi ir jo-Farisai monyisogi gima Yesu nosetimo.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
47 Eka jodolo madongo gi jo-Farisai nochoko buch jo-Sanhedrin, kendo negipenjore niya, “Watim angʼo? Ngʼatni medo timo timbe honni mangʼeny moloyo.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Ka waweye odhi nyime kama, to ji duto biro yie kuome, kendo kamano otimore to jo-Rumi biro biro mi kaw karwa ka, kaachiel gi pinywa bende.”
Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.”
49 To achiel kuomgi, mane nyinge Kaifas, mane en jadolo maduongʼ e higano nowachonegi niya, “Un joma ok riek kata matin!
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
50 Ok unyal fwenyo ni en gima ber moloyo mondo ngʼato achiel otho ni ji duto, moloyo ka oganda duto otho.”
„I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.”
51 Ne ok owacho wachni gi pache owuon, to kaka ne en jadolo maduongʼ e higano, nokoro wach ni Yesu ne biro tho ne piny jo-Yahudi,
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
52 to ok ne pinyno kende, to ne nyithind Nyasaye duto mokere, mondo ochokgi kaachiel, kendo omi gibed gimoro achiel.
og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 Omiyo chakre chiengʼno kadhi nyime negichano kaka ginyalo nego Yesu.
Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
54 Kuom mano, Yesu koro ne ok wuothi e dier jo-Yahudi ka ji nene. Nopondo modhi e gwengʼ man but thim, e dala miluongo ni Efraim, kendo nobet kuno gi jopuonjrene.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Ka kinde mag Pasaka mar jo-Yahudi ne chiegni chopo, ji mangʼeny moa e gwenge mopogore opogore nodhi Jerusalem mondo gipwodhre kapok Pasaka ochopo.
Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
56 Negisiko ka gimanyo Yesu, kendo negipenjore ngʼato gi ngʼato, ka gichungʼ ei alwora mar hekalu niya, “Uparo nade? Donge obiro biro e sawoni koso ok obi biro?”
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?”
57 Negiwacho kamano nikech jodolo madongo gi jo-Farisai ne osegolo chik ni ngʼato angʼata mongʼeyo kuma Yesu nitie nyaka ternegi wach mondo gidhi gimake.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
