Ayub 4
1 Eka Elifaz ja-Teman nodwoke kama:
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Bende chunyi nyalo doko malit ka ngʼato okeloni wach moro nimar ok anyal lingʼ mak awuoyo?
Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3 Parie kaka isepuonjo ji mangʼeny, kendo isejiwo joma chunygi onyosore.
Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4 Wechegi osekonyo joma opodho; kendo isejiwo joma tekogi orumo.
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
5 To koro chandruok osechoponi kendo chunyi onyosore omiyo ionge gi kwe.
Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6 Luor miluorogo Nyasaye dak koro miyi chir koso ngimani moriere dak koro miyi geno?
Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
7 “Koro par ane: En ngʼa mosekum maonge ketho? Koso joma kare mage minyalo tieki?
Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8 Gima aseneno en ni joma chwoyo richo gi chandruok kayo mana richo.
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
9 Itiekogi apoya nono gi much Nyasaye; kendo sa ma mirimbe obiro to gilal nono.
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
10 Sibuoche nyalo ruto kendo sibuoche mager nyalo goyo asumbi, to kata kamano leke sibuoche maroteke osemuki.
Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
11 Sibuor koro tho nikech gima ocham onge, kendo nyithi sibuor oringo ma oke.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
12 “Ne okuodhna wach moro mos, to ne awinje mana marach rach.
Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13 Wachni nobirona gotieno e yor lek, e sa ma nindo goye ji ngoga,
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14 kendo luoro gi kibaji nogoya momiyo denda duto onyosore.
Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15 Eka muya nokudho wangʼa, mi yier denda duto nojuol.
et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
16 Nochungʼ molingʼ thi, to ne ok anyal ngʼeyo ni en angʼo. Kido moro nobiro mochungʼ e nyim wangʼa, kendo nawinjo dwol moro machil, kawacho niya:
Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17 ‘Bende dhano mangima nyalo bedo makare moloyo Nyasaye? Dhano bende dibed maler moloyo jachwechne?
»Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18 Ka Nyasaye ok nyal geno jotichne, ma kata malaika bende joketho e nyime,
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19 to koro ere kaka dodew dhano molos gi lowo, ma mise mag-gi en mana buru, ma inyalo duny marum mana ka oguyo!
endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20 Chakre kogwen nyaka odhiambo inyalo turgi matindo tindo ka ok ongʼeyo, kendo gilal nyaka chiengʼ.
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
21 Donge tondegi ma gitweyogo hema igonyo, mondo omi githo ka gionge rieko?’
Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.
