Ayub 37
1 “An bende mor ma kamano miyo chunya bwok kendo ridore.
Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.
2 Lingʼuru kendo uwinj dwond Nyasaye kaka mor ka polo, kendo winjuru weche mawuok e dhoge.
Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!
3 En emomiyo mil polo menyo kor polo duto, chakre tungʼ piny konchiel nyaka komachielo.
Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.
4 Bangʼ mano iwinjo dwonde ka mor matek kendo omor gi dwol mar duongʼne. Ka dwonde ochako mor, to onge gima nyalo gengʼe.
Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.
5 Dwond Nyasaye mor e yo miwuoro; otimo gik madongo moyombo parowa.
Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.
6 Owacho ne pe ni, ‘Lwar piny,’ kendo ne nyidho matin ni, ‘Lokri koth maduongʼ.’
Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.
7 Otimo kamano mondo ji duto mane ochweyo, ongʼe kaka tichne chalo mi ji duto bed gi luoro nikech teko mare.
Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.
8 Le ringo pondo; gisiko e buchegi.
Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.
9 Ahiti biro koa kuma opandee, kendo koyo mangʼich bende yamo riembo mi ke.
Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.
10 Much Nyasaye kelo pe kendo pige mopongʼo wi lowo poto mabed matek ka lwanda.
Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.
11 Opongʼo boche polo gi ngʼich mar pi kendo okeyo mil polo mare ei bochego.
Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,
12 Gilwore mana kaka Nyasaye dwaro, ka gidhi e wangʼ piny duto ka gitimo gima ochikogi.
og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;
13 Ndalo moko Nyasaye kelo rumbi e piny mondo okumgo ji, to ndalo moko okelo koth mondo onyisgo herane.
enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.
14 “Winjie wachni, Ayub; bed mos ipar gik miwuoro mag Nyasaye.
Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!
15 Bende ingʼeyo kaka Nyasaye chiko boche polo kendo kaka omiyo polo mil?
Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?
16 Bende ingʼeyo kaka boche oliero e kor polo, gik miwuoro mag Jal ma riekone tut mogik?
Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,
17 To in ma kinde ma yamb milambo kudho mi two piny, to isiko mana ka luya chami ei lewni mirwakogi,
du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?
18 bende inyalo konye yaro polo, mi obed matek ka mula mothedhi?
Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?
19 “Nyiswa ane gima dwanyis Nyasaye machalo kamano ka kata mana pek ma wan-go ok wanyal ketone e yo mayot.
Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.
20 Bende en gima owinjore mondo onyise ka adwaro wuoyo? Donge ngʼama ohedhore timo kamano dotieki?
Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?
21 Koro onge ngʼama nyalo rango wangʼ chiengʼ tir, nikech polo olendo kendo orieny makech; yamo oseriembo boche duto moweyo kor polo nono.
Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.
22 Nyasaye wuok koa yo nyandwat ka en gi duongʼ malich machalo gi lich mar dhahabu.
Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.
23 Jehova Nyasaye Maratego oyombowa mabor kendo en gi teko maduongʼ ok otim marach ne ji, nikech en ja-adiera kendo opongʼ gi tim makare.
Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.
24 Mano emomiyo ji miye luor, nikech ok opak joma pachgi wuondo ni riek.”
Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.
