< Ayub 37 >

1 “An bende mor ma kamano miyo chunya bwok kendo ridore.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Lingʼuru kendo uwinj dwond Nyasaye kaka mor ka polo, kendo winjuru weche mawuok e dhoge.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
3 En emomiyo mil polo menyo kor polo duto, chakre tungʼ piny konchiel nyaka komachielo.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Bangʼ mano iwinjo dwonde ka mor matek kendo omor gi dwol mar duongʼne. Ka dwonde ochako mor, to onge gima nyalo gengʼe.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Dwond Nyasaye mor e yo miwuoro; otimo gik madongo moyombo parowa.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Owacho ne pe ni, ‘Lwar piny,’ kendo ne nyidho matin ni, ‘Lokri koth maduongʼ.’
Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
7 Otimo kamano mondo ji duto mane ochweyo, ongʼe kaka tichne chalo mi ji duto bed gi luoro nikech teko mare.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
8 Le ringo pondo; gisiko e buchegi.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Ahiti biro koa kuma opandee, kendo koyo mangʼich bende yamo riembo mi ke.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Much Nyasaye kelo pe kendo pige mopongʼo wi lowo poto mabed matek ka lwanda.
Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Opongʼo boche polo gi ngʼich mar pi kendo okeyo mil polo mare ei bochego.
Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Gilwore mana kaka Nyasaye dwaro, ka gidhi e wangʼ piny duto ka gitimo gima ochikogi.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
13 Ndalo moko Nyasaye kelo rumbi e piny mondo okumgo ji, to ndalo moko okelo koth mondo onyisgo herane.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 “Winjie wachni, Ayub; bed mos ipar gik miwuoro mag Nyasaye.
Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Bende ingʼeyo kaka Nyasaye chiko boche polo kendo kaka omiyo polo mil?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
16 Bende ingʼeyo kaka boche oliero e kor polo, gik miwuoro mag Jal ma riekone tut mogik?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 To in ma kinde ma yamb milambo kudho mi two piny, to isiko mana ka luya chami ei lewni mirwakogi,
Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
18 bende inyalo konye yaro polo, mi obed matek ka mula mothedhi?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 “Nyiswa ane gima dwanyis Nyasaye machalo kamano ka kata mana pek ma wan-go ok wanyal ketone e yo mayot.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
20 Bende en gima owinjore mondo onyise ka adwaro wuoyo? Donge ngʼama ohedhore timo kamano dotieki?
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Koro onge ngʼama nyalo rango wangʼ chiengʼ tir, nikech polo olendo kendo orieny makech; yamo oseriembo boche duto moweyo kor polo nono.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Nyasaye wuok koa yo nyandwat ka en gi duongʼ malich machalo gi lich mar dhahabu.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Jehova Nyasaye Maratego oyombowa mabor kendo en gi teko maduongʼ ok otim marach ne ji, nikech en ja-adiera kendo opongʼ gi tim makare.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Mano emomiyo ji miye luor, nikech ok opak joma pachgi wuondo ni riek.”
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Ayub 37 >