Ayub 36
1 Elihu nomedo wuoyo kawacho niya:
Og Elihu blev ved og sa:
2 “Wena thuolo matin mondi to abiro nyisi ni nitie mathoth manyalo wacho kuom Nyasaye.
Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
3 Ngʼeyo ma an-go agolo kuma bor; kendo koro adwaro nyiso kaka Jachwechna timo gik makare.
Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
4 Bed kingʼeyo ni wechena ok gin miriambo; ngʼeni ngʼama ongʼeyo gik moko malongʼo chuth ema ni kodi.
For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
5 “Nyasaye nyalo duto, to kata kamano ok ochayo ji; onyalo duto kendo chenro mage ok lokre.
Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
6 Ok owe joricho kangima, to omiyo joma ithiro ratiro margi.
Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
7 Ok ogol wangʼe oko kuom joma kare; oketogi e loch kaachiel gi ruodhi kendo otingʼogi malo nyaka chiengʼ.
Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
8 Ka otwe ji gi nyiroro, kendo ka oridgi matek gi tonde mag masiche,
Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
9 to onyisogi gik magisetimo; kendo ni giseketho ka ok gidewo.
så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
10 Omiyo giwinje korieyogi kendo ochikogi ni gilokre giwe timbegi maricho.
og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
11 Ka giwinjo wachne mi gitiyone, to gibiro dak e mwandu ndalogi mabiro, kendo gibiro dak ka gin gi gimoro amora e higni mabiro.
Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
12 To ka gitamore winje, to ligangla biro tiekogi, kendo gibiro tho ka gionge rieko.
Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
13 “Joma okia Nyasaye chunygi opongʼ gi mirima ma kata ka okumgi to ok giywagre mondo oresgi.
Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.
14 Omiyo githo ka kapod gitindo ka ngima marach otieko tekregi.
De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.
15 To joma ni e chandruok oreso e chandruokgi; owuoyo kodgi e kinde ma gin gi chandruok.
Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
16 “Ogoli e masiche kendo oteri kama onge chandruok mondo omiyi kwe gi chiemo mogundho.
Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
17 Sani to koro eri iyudo kum maromre gi joricho; nimar kum kod adiera oketi diere.
Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
18 Bed motangʼ kik ngʼato wuondi gi mwandu, kendo kik iyie ngʼato omiyi asoya mathoth mi iwe Nyasaye.
La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!
19 Koso iparo ni mwanduni mathoth kata nyagruok minyagori, gi tekri iwuon nyalo siri mi goli e chandruok?
Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
20 Kik igomb mondo piny oyusi, mondo otim timbe mahundu.
Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
21 Tangʼ mondo chandruok kik dwoki e richo.
Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
22 “Parie kaka teko Nyasaye duongʼ en e japuonj maberie moloyo?
Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
23 En ngʼa manyalo nyiso Nyasaye yore monego oluw, kata manyalo kwere ni, ‘Isetimo marach’?
Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
24 Kik wiyi wil mak ipako tijene ma gin tijene ma ji osepako gi wer.
Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
25 Ji duto modak e piny osenene adier gisenene gi kuma bor.
All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
26 Mano kaka Nyasaye duongʼ, adier oduongʼ mokalo ngʼeyo kendo kata hike ok wanyal kwano.
Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
27 “Ochoko ngʼich mar pi kogolo ewi pige, kendo olokogi koth mi gichak gichue gipongʼ aore;
han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
28 omiyo koth chue ne ji koa e boche polo.
fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
29 En ngʼa mongʼeyo kaka boche polo ringo, kata kaka polo mor?
Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?
30 Neye kaka omiyo mil polo menyo kor polo duto, ka chuny nam to dongʼ kotimo mudho.
Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.
31 Kamano e kaka orito ogendini kendo omiyogi chiemo mogundho.
For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
32 Omako mil polo gi lwete kendo otimogo gima odwaro.
Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
33 Mor polo miyo wangʼeyo ni koth maduongʼ chiegni chue, kendo koda ka jamni ongʼeyo ni koth ma kamano biro chue.
Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
