Ayub 31

1 “Ne atimo singruok gi wangʼa mondo kik arang nyako moro gi wangʼa mi agombi.

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

2 En kony mane ma dhano yudo kuom Nyasaye man malo, girkeni mane ma Jehova Nyasaye Maratego man malo miye?

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

3 Donge kethruok en mar joma timbegi mono, kendo masira mar joricho?

Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

4 Donge oneno yorena kendo okwano okangena?

Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 “Kapo ni asewuotho e yor miriambo kata ka tienda osereto kadhi wuondo ngʼato,

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

6 to Nyasaye mondo opima e ratil madier kendo obiro yudo ni aonge ketho,

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

7 kendo kapo ni tienda osebaro moweyo yo, kata wengena osewuondo chunya, kata ka gimoro osechido lwetena,

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

8 to kara joma moko ema ocham gik mochiek e puotha, kendo chamba mondo opudh oko.

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

9 “Kapo ni chunya osegombo dhako moro, kata kapo ni asebuto karito chi ngʼato,

Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

10 to kara chiega otine dichwo machielo, kendo chwo mamoko oterre kode.

så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

11 Nikech mano en tim wichkuot maduongʼ kendo en richo marach manyaka kum,

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

12 nimar ochalo mach marach mawengʼo manyalo tieko giga duto ma an-go.

ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

13 “Kapo ni asetamo jotichna machwo gi mamon e adieragi kane gin koda gi wach,

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

14 to angʼo ma datim ka Nyasaye ochoma tir? En angʼo ma dadwoki ka Nyasaye obiro yala?

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

15 Donge Jal mane ochweya e ich ema nochweyogi bende? Donge en onogo ema ne ochweyowa duto ei minewa?

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

16 “Kapo ni asetuono jodhier gik magidwaro kata asemiyo wangʼ dhako ma chwore otho chandruok ojonyo,

Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 kata kapo ni asechamo kuona kenda, ma ok apoge ne nyithind kiye,

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

18 to nyaka aa e tin-na asekonyo nyithind kiye mana kaka akonyo nyithinda awuon, kendo chakre tin-na asebedo ka atayo mon ma chwogi otho.

nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

19 Kapo ni ne aneno ngʼato angʼata ka koyo nego, kata ka jachan moro onge gi law,

Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

20 to donge ne ogwedha gi chunye nikech ne atwangʼone lewni maliet gi yie rombena.

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

21 Kapo ni asesando nyithind kiye moko, nikech an gi teko kama ingʼadoe bura,

Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

22 to kara bada ochodi olwar piny oa e goka, kendo mad ochodi olwar piny koa kama ochomoree.

så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

23 Nikech ne aluoro kethruok ma Nyasaye nyalo kelona nikech luoro mane aluorogo duongʼne, omiyo ne ok anyal timo gik ma kamago.

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

24 “Kapo ni aseketo genona e dhahabu kata asewachone dhahabu maler ni in e kar pondona,

Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

25 kata kapo ni chunya osetingʼore nikech mwandu mangʼeny ma an-go, kata ka asemor kuom mwandu mathoth ma lweta osechoko,

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

26 kapo ni ne achomo wangʼa e ler mar wangʼ chiengʼ kata ka dwe ringo e tekone mos,

så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

27 mi dipo chunya nogombo lingʼ-lingʼ kendo ne atingʼonegi bada ka agombo lamogi,

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

28 to mago bende gin richo manyaka bi kum, nikech ginyiso ni ok asebedo ja-ratiro ne Nyasaye man malo.

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

29 “Kapo ni asebedo mamor ka jasika ni e chandruok kata ka asenyiere ka masira obirone,

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

30 to chutho pod ok ayiene dhoga mondo otim richo ka aluongo kwongʼ e ngimane.

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

31 Kapo ni jooda ne pok owacho nyaka nene ni, ‘Ere ngʼama pok Ayub omiyo chiemo moyiengʼ?’

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

32 to adier, onge ngʼama wendo mosenindo oko e laru, nikech dho oda nosiko koyaw ne jawuoth.

nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

33 Kapo ni asepando richona kaka dhano ohero timoga, kata ka akuot gi kethona e chunya,

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

34 nikech ne aluoro ogandana ahinya kendo ne aluor ni anywolana ne nyalo sin koda mine alingʼ, kendo ne ok anyal wuok oko.

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

35 “Yaye, mad dine ngʼato bedie manyalo winja, nikech koro e akwongʼora ni weche ma awachogi gin adier mondo Jehova Nyasaye Maratego obed janeno mara; to ka ok kamano, to ngʼat modonjona oket wechegego e ndiko.

Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

36 Adier, dine arwake e goka, dine asidhe ka osimbo.

Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

37 Dine anyise sigand ngimana kaka chalo; kendo dine adhi e nyime kaka ruoth.

svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

38 “Kapo ni asemayo ngʼato puothe mi apuro,

Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

39 kata kapo ni asechamo cham monyakie puothe ka ok achulo, to eka jopur mane opure to kech nego,

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

40 to ber mondo kuthe odongi kar ngano kendo buya odongi e puothano kar shairi.” Weche Ayub orumo gi ka.

så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.