Ayub 30
1 “To sani koro gijara, kata obedo ni gin jomatindo ahinya kuoma, ma kata mana wuonegi ne ok anyal yienegi kata mana konyo guogi rito jamba.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Ne gin joma tekregi oserumo kendo manyap ma ok nyal timona gimoro amora.
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Negineno malich nikech chan gi kech mane gin-go kendo ne gidangʼni koni gi koni gotieno e piny motwo, kendo e piny mokethore modongʼ gunda.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Negibayo ei thim koni gi koni ka gimanyo chiemo, kendo tiende yien maonge ndhandhu ema nobed chiembgi.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Ne iriembogi gi mahu mana ka gima gin jokwoge.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
6 Nyaka ne gidag mana e aore modwono, kendo ei rogo mag lwendni.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Ne giywak e bunge mana kondiegi kendo ne gilak ei bunge.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Ne gin joma nono maonge nying, omiyo noriembgi gia e piny.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 “To koro yawuotgi jara ka giwer, makoro aselokora ngero ma gigoyo e kindgi.
Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Gisin koda kendo ok gidwara butgi; ok lich negi kata ka gingʼulo olawo e wangʼa.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Sani koro gimwomore kuoma nikech Nyasaye osetieko tekrena kendo ogoya gi masira.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Jonjoregi monja gie batha korachwich; gichikona obadho, kendo gikunyona buche mondo apodhie.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
13 Giketho yora, gidwaro tieka chuth. Giwacho ni, ‘Onge ngʼama nyalo konye.’
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Gidonjo kuoma ka pi madonjo e hotogoro maduongʼ kata ka joma muomo ohinga kama ogore piny.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Masiche oola; mi duongʼna osekadho ka yamo, kendo kwe ma an-go osekadho ka boche polo.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 “Sani koro ngimana rumo mos mos; kendo chandruok omaka.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Kochopo otieno to chokena muodore amuoda, kendo rem ma an-go ok miya yweyo.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Nyasaye ngʼwana gi ngʼuta kuom chandruok mangʼeny ma asebedogo kendo tuo noketho denda, machalo mana gi nanga morido ngʼuta matek.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Ne owita nyaka ei chwodho, mi alokora buru.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 “Aywagorani, yaye Nyasaye, to itamori dwoko; achungʼ e nyimi to ingʼiya angʼiya.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
21 Ilokona kiti kendo ibedo mager koda; isanda gi badi maratego.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
22 Iyudha kendo iliera e kor yamo, irunda ewi apaka.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Angʼeyo ni ibiro tera nyaka e tho, nyaka kama ochan ne joma ngima duto.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 “Ongʼere ni ngʼama osehinyore ok nyal monj kendo, to oywak mana ni mondo okonye e chandruokne.
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
25 Donge aseywago joma ni e chandruok? Donge chunya bedo malit kaparo jodhier?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Ne ageno yudo mor kod ler; to rach kod mudho ema nobirona.
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
27 Iya nyawni ma ok rum; kendo ndalo mag chandruok ema ochoma.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Pien denda lokore maratengʼ to ok nikech chiengʼ marieny matek; achungʼ e dier chokruok, kendo aywak mondo okonya.
trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
29 Achalo ngʼama nonywol kaachiel gi ondiegi, bende achalo osiep tula.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Pien denda olokore ratengʼ kendo opokore; kendo wich bar oowo denda ka mach.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Thuma mar nyatiti olokore gir kuyo, kendo asili mara olokore gir dengo.
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
