Ayub 30

1 “To sani koro gijara, kata obedo ni gin jomatindo ahinya kuoma, ma kata mana wuonegi ne ok anyal yienegi kata mana konyo guogi rito jamba.

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

2 Ne gin joma tekregi oserumo kendo manyap ma ok nyal timona gimoro amora.

Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

3 Negineno malich nikech chan gi kech mane gin-go kendo ne gidangʼni koni gi koni gotieno e piny motwo, kendo e piny mokethore modongʼ gunda.

De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

4 Negibayo ei thim koni gi koni ka gimanyo chiemo, kendo tiende yien maonge ndhandhu ema nobed chiembgi.

de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

5 Ne iriembogi gi mahu mana ka gima gin jokwoge.

de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

6 Nyaka ne gidag mana e aore modwono, kendo ei rogo mag lwendni.

de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

7 Ne giywak e bunge mana kondiegi kendo ne gilak ei bunge.

imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

8 Ne gin joma nono maonge nying, omiyo noriembgi gia e piny.

Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

9 “To koro yawuotgi jara ka giwer, makoro aselokora ngero ma gigoyo e kindgi.

Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

10 Gisin koda kendo ok gidwara butgi; ok lich negi kata ka gingʼulo olawo e wangʼa.

De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

11 Sani koro gimwomore kuoma nikech Nyasaye osetieko tekrena kendo ogoya gi masira.

Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

12 Jonjoregi monja gie batha korachwich; gichikona obadho, kendo gikunyona buche mondo apodhie.

Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

13 Giketho yora, gidwaro tieka chuth. Giwacho ni, ‘Onge ngʼama nyalo konye.’

de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

14 Gidonjo kuoma ka pi madonjo e hotogoro maduongʼ kata ka joma muomo ohinga kama ogore piny.

de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

15 Masiche oola; mi duongʼna osekadho ka yamo, kendo kwe ma an-go osekadho ka boche polo.

Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

16 “Sani koro ngimana rumo mos mos; kendo chandruok omaka.

Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

17 Kochopo otieno to chokena muodore amuoda, kendo rem ma an-go ok miya yweyo.

Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

18 Nyasaye ngʼwana gi ngʼuta kuom chandruok mangʼeny ma asebedogo kendo tuo noketho denda, machalo mana gi nanga morido ngʼuta matek.

Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

19 Ne owita nyaka ei chwodho, mi alokora buru.

Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

20 “Aywagorani, yaye Nyasaye, to itamori dwoko; achungʼ e nyimi to ingʼiya angʼiya.

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

21 Ilokona kiti kendo ibedo mager koda; isanda gi badi maratego.

Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

22 Iyudha kendo iliera e kor yamo, irunda ewi apaka.

Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

23 Angʼeyo ni ibiro tera nyaka e tho, nyaka kama ochan ne joma ngima duto.

Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

24 “Ongʼere ni ngʼama osehinyore ok nyal monj kendo, to oywak mana ni mondo okonye e chandruokne.

Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

25 Donge aseywago joma ni e chandruok? Donge chunya bedo malit kaparo jodhier?

Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

26 Ne ageno yudo mor kod ler; to rach kod mudho ema nobirona.

Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

27 Iya nyawni ma ok rum; kendo ndalo mag chandruok ema ochoma.

Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

28 Pien denda lokore maratengʼ to ok nikech chiengʼ marieny matek; achungʼ e dier chokruok, kendo aywak mondo okonya.

Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

29 Achalo ngʼama nonywol kaachiel gi ondiegi, bende achalo osiep tula.

Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

30 Pien denda olokore ratengʼ kendo opokore; kendo wich bar oowo denda ka mach.

Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

31 Thuma mar nyatiti olokore gir kuyo, kendo asili mara olokore gir dengo.

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.