Ayub 3
1 Bangʼ mano, Ayub nowuoyo ka kwongʼo chiengʼ mane onywole.
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 Ayub nowacho kama:
og Job tog til Orde og sagde:
3 “Mad chiengʼ mane onywolaeni lal nono, kaachiel gi otieno mane owachie ni, ‘Onywol nyathi ma wuowi!’
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
4 Odiechiengno mad lokre mudho; mad Nyasaye man malo kik dewe; mad ler moro amora kik rieny kuome.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
5 Mad odiechiengno otim luoch kendo mudho mandiwa oime; boche polo mondo oume; kendo wangʼ chiengʼ otim mudho.
Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Otienono, mad olal e mudho mandiwa; kik obed kaka achiel kuom odiechienge mag higa, kendo kik kwane kaka achiel kuom odiechienge mag dwe.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
7 Mad otienono bed migumba; mad kik winj koko moro amora mar mor e iye.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Mad joma kwongʼo odiechienge okwongʼ odiechiengno, ma gin jogo molony gi luongo le manie nam miluongo ni Leviathan mawuogi.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
9 Mad sulwege mokinyi lokre mudho; mad piny mogeno ni biro ru tamre, kendo kik one ka ugwe chako wangʼ,
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
10 nikech ne ok oloro dhoudi mag ii minwa mondo ne kik nywola kendo ane chandruok makoro anenogi.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 “Dine atho ei minwa, kata dine obwoga ka inywola?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
12 Angʼo momiyo minwa nopira e chonge kendo adhodho thunde?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Nimar dikoro ayweyo gi kwe; kendo dikoro anindo kendo ayweyo,
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
14 gi ruodhi kaachiel gi jongʼad rieko mag piny, mane ogero kuondegi madongo mag dak matinde olokore gundni,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 kaachiel gi joloch mane nigi dhahabu, kendo mane opongʼo utegi gi fedha.
blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Koso angʼo mane omono panda ei liel ka nyathi monywol kosetho, kata ka nyathi mayom mane ok oneno ler mar odiechiengʼ?
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Kuno joma timbegi richo weyoe timbegigo, kendo kuno joma ool yudoe yweyo.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Joma ni e twech kuno bende winjo maber; nikech gionge gi nyapara ma chikogi kuno.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Jomatindo gi jomadongo ni kuno kata wasumbini bende bedo maonge e bwo chik.
smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 “Angʼo momiyo ichiwo ngima ne joma winjo malit, kod ngima ne joma chunygi lit,
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 gigombo tho, to tho ok neg-gi, adier, gidwaro tho moloyo mwandu mopandi,
dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 gin joma opongʼ gi mor kendo gibedo moil ka gitundo ei liel?
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
23 Angʼo momiyo owe ngʼato ka ngima to yorene odinore, ka ngʼatno Nyasaye ogengʼone koni gi koni?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Nikech kuyo kod ywak omona chiemo; kendo chur ma achurgo chalo gi oula mabubni.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
25 Gima ne aluoro ema koro osemaka; gima ne aluoro mogik e ngimana ema koro osetimorena.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Aonge gi kwe, chunya chandore; aonge yweyo, kendo thagruok lilo ema aneno.”
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
