Ayub 29
1 Ayub nomedo wuoyo kawacho niya,
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 “Yaye, mad ngʼato dwoka e ndalona machon kendo kinde mane Nyasaye orita maber,
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 ka en koda kuonde duto kendo ka lerne ne menyona kuonde motimo mudho mane awuothe!
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Ee, mano kaka agombo ndalogo mane pod ategno, kinde mane Nyasaye gwedho oda nikech ne en osiepna,
som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 ma en ndalono ma Jehova Nyasaye Maratego ne pod ni koda kendo nyithinda noketa diere,
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 ne en ndalo ma yorega ne dhi maber kendo yiende mag zeituni ne nyak maber.
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 “Kindeno kane adonjo gie ranga dala mi abet e koma ei paw bura,
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
8 to yawuowi ne weyona yo ka onena to jodongo to ne oana malo.
Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 Jotend ogendini ne weyo wuoyo, kendo negilingʼ thi ka giumo dhogi.
Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
10 Ruodhi kane onena to ne wuoyo gi dwol mapiny kendo onge ngʼama ne nyalo winjo gima negiwacho.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 Ngʼato angʼata mane owinja ne loso maber kuoma, kendo joma nonena ne pwoya,
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
12 nikech ne akonyo joma odhier mane ywak ka dwaro kony, kod joma onge wuonegi mane onge gi joma dikonygi.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 Ngʼama ne chiegni tho nogwedha; kendo namiyo chuny dhako ma chwore otho duogo mi ower gi mor.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Arwako tim makare kod adiera ka lepa.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Ne abedo wangʼ muofni kendo tiende pudhe.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 Ne abedo wuon jochan; kendo ne akawo chandruok joma welo.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 Ne aketho teko mar joma thiro ji mi agologi e lwet joma dwaro hinyogi.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 “Ne aparo e chunya ni, ‘Tho biro kawa mos ka adak maber e dalana, kendo ka hika mae pinyni oniangʼ,
Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
19 Achalo gi yath, madongo e bath aora madongo ka ngʼich nikech tiendene ochwo pi kendo thoo biro bedo e bedena gotieno.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Huma mara biro siko kalandore kendo tekra nosiki!’
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
21 “Ji ne chikona itgi ka geno konyruok mathoth, negirito rieko mawuok e dhoga ka gilingʼ mos.
Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
22 Onge ngʼama ne loso bangʼa; wechena ne lwar e itgi mos ka ngʼidho.
ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
23 Ne girita ka joma rito koth ndalo oro, kendo negimor gi wechena mana ka joma rito kodh chwiri.
de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
24 Kane abwonjo kodgi to ne amako dhogi; kendo ler mane rieny koa e lela wangʼa, ne morogi ahinya.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
25 An ema ne anyisogi yo monego gilu kendo nabedo kaka ruodhgi; ne achalo ruoth e dier jokedo mage; bende ne achalo ngʼat mahoyo joma ywak.”
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
