Ayub 29

1 Ayub nomedo wuoyo kawacho niya,

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 “Yaye, mad ngʼato dwoka e ndalona machon kendo kinde mane Nyasaye orita maber,

Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

3 ka en koda kuonde duto kendo ka lerne ne menyona kuonde motimo mudho mane awuothe!

da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

4 Ee, mano kaka agombo ndalogo mane pod ategno, kinde mane Nyasaye gwedho oda nikech ne en osiepna,

som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

5 ma en ndalono ma Jehova Nyasaye Maratego ne pod ni koda kendo nyithinda noketa diere,

da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

6 ne en ndalo ma yorega ne dhi maber kendo yiende mag zeituni ne nyak maber.

da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

7 “Kindeno kane adonjo gie ranga dala mi abet e koma ei paw bura,

da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

8 to yawuowi ne weyona yo ka onena to jodongo to ne oana malo.

De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

9 Jotend ogendini ne weyo wuoyo, kendo negilingʼ thi ka giumo dhogi.

De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

10 Ruodhi kane onena to ne wuoyo gi dwol mapiny kendo onge ngʼama ne nyalo winjo gima negiwacho.

Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

11 Ngʼato angʼata mane owinja ne loso maber kuoma, kendo joma nonena ne pwoya,

Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

12 nikech ne akonyo joma odhier mane ywak ka dwaro kony, kod joma onge wuonegi mane onge gi joma dikonygi.

Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

13 Ngʼama ne chiegni tho nogwedha; kendo namiyo chuny dhako ma chwore otho duogo mi ower gi mor.

Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

14 Arwako tim makare kod adiera ka lepa.

Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

15 Ne abedo wangʼ muofni kendo tiende pudhe.

Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

16 Ne abedo wuon jochan; kendo ne akawo chandruok joma welo.

Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

17 Ne aketho teko mar joma thiro ji mi agologi e lwet joma dwaro hinyogi.

Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

18 “Ne aparo e chunya ni, ‘Tho biro kawa mos ka adak maber e dalana, kendo ka hika mae pinyni oniangʼ,

Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

19 Achalo gi yath, madongo e bath aora madongo ka ngʼich nikech tiendene ochwo pi kendo thoo biro bedo e bedena gotieno.

Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

20 Huma mara biro siko kalandore kendo tekra nosiki!’

Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

21 “Ji ne chikona itgi ka geno konyruok mathoth, negirito rieko mawuok e dhoga ka gilingʼ mos.

De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

22 Onge ngʼama ne loso bangʼa; wechena ne lwar e itgi mos ka ngʼidho.

Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

23 Ne girita ka joma rito koth ndalo oro, kendo negimor gi wechena mana ka joma rito kodh chwiri.

de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

24 Kane abwonjo kodgi to ne amako dhogi; kendo ler mane rieny koa e lela wangʼa, ne morogi ahinya.

Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

25 An ema ne anyisogi yo monego gilu kendo nabedo kaka ruodhgi; ne achalo ruoth e dier jokedo mage; bende ne achalo ngʼat mahoyo joma ywak.”

Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.