Ayub 27
1 Ayub nochako wuoyo kendo mowacho niya,
Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:
2 “Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye Maratego mosetamore ngʼadona bura makare, kendo mosemiyo chunya obedo malit,
Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg
3 bende asingora ni kapod angima kendo kapod Nyasaye omiya muya ma ayweyo,
- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:
4 to dhoga ok nowach gimoro marach, kendo lewa ok nowach miriambo.
Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.
5 Ok abi yie ngangʼ ni un kare; ok anasiki mana ka awacho ni aonge ketho nyaka atho.
Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.
6 Abiro siko mana ka awacho ni an kare ndalona duto; kendo pacha ler e wachni e ndalo duto.
Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.
7 “Mad wasika duto mapiem koda, yud kum mana ka joricho!
La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!
8 Koso geno mane ma ngʼama ok ongʼeyo Nyasaye dibedgo ka ongʼad ndalone, kendo ka Nyasaye okawo ngimane?
For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?
9 Bende Nyasaye chiko ite ne ywakne ka masira obirone?
Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?
10 Bende onyalo bedo gi mor kuom Jehova Nyasaye Maratego? Bende doywagne Nyasaye seche duto?
Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?
11 “Abiro puonji kaka teko Nyasaye chalo; ok abi pandoni yore mag Jehova Nyasaye Maratego.
Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.
12 Un duto ngʼato ka ngʼato useneno ma gi wangʼu koro weche manonogi to uwacho nangʼo?
I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?
13 “Chandruok ma Nyasaye ochano ne ngʼama timo timbe mahundu, kendo girkeni mar ngʼama timo timbe marichogo yudo koa kuom Jehova Nyasaye Maratego ema:
Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:
14 Kata ne bed ni nyithinde ngʼeny manade, to ligangla ema ochomogi; kendo nyithinde ok noyud chiemo moromogi nyaka chiengʼ.
Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.
15 Tuo noneg joma otony e lweny, kendo mon ma chwogi otho ma giweyo ok noywag-gi.
De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.
16 Kata jaricho chok fedha mangʼeny manade, kod lewni bende mangʼeny,
Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,
17 to gik mochokogo joma kare ema biro rwako, kendo joma onge ketho nopogre mwanduge mag fedha.
så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.
18 Ot mogero yomyom ka mbuyi mar otiengʼ, kata ka abila ma jarito ogero.
Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.
19 Onindo ka en gi mwandu, to ochiewo gi lwete nono; ka wangʼe yawore nii to mwandune duto oserumo.
Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.
20 Masiche nomakgi ka ohula motuch apoya; kendo yamb otieno nokegi mabor.
Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.
21 Yamb ugwe tingʼe midhi kode, mi olal nono; oywere mi ogole kare.
Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.
22 Enogo kuomgi koko matek ma ok oweyonigi thuolo, kolawogi matek gi tekone maduongʼ.
Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.
23 Yamo nokudh kuomgi ka giringo kendo tekone malich nomi kihondko makgi.”
Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.
