< Ayub 24 >

1 “Angʼo momiyo Jehova Nyasaye Maratego ok oketo odiechieng ngʼado bura mondo ongʼere? Angʼo momiyo joma ongʼeyo geno odiechiengno to ok ginyal nene?
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 Ji ma timbegi richo ketho kiewo; kendo gikwayo jamni ma gisekwalo.
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
3 Gikwalo punda nyathi kich kendo gikawo rwadh pur achiel kende mar dhako ma chwore otho ka gir singo.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 Gimono jochan yudo adiera kendo gimiyo jomodhier ringo pondo.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
5 Joma odhier tiyo matek kamanyo chiemo e thim, mana ka punda; nikech onge kama ginyalo yudoe chiemo ni nyithindgi.
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 Gichoko chiemb jamni kendo gihulo mzabibu e puothe joricho.
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
7 Ginindo duk gotieno nikech gionge lewni; gionge gimoro amora ma ginyalo umorego ka koyo ngʼich.
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
8 Kodh ajiki mag gode olwoko dendgi kendo gitwere e lwendni nikech gionge kuonde dak.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
9 Nyathi maonge gi wuon iyudho oko e thuno; nyathi jadhier ma pod kwar imako kar gowi.
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
10 Giwuotho duk e gwengʼ nikech gionge lewni; gitingʼo ne ji chiemo to gin to kech negogi.
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 Ji chunogi gitoyo zeituni kuonde ma gin ema gikunyo, kendo gibiyo olemb mzabibu to gin riyo negogi.
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
12 Chur mar joma tho ochomo polo koa e dala maduongʼ kendo chunje joma ohinyore ywagore ka dwaro kony, to Nyasaye ok okum joma hinyogi.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 “Nitie jomoko mangʼanyo ne ler, ma ok ongʼeyo yore ler, kata ma ok dwar ler.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
14 Ka ler mar odiechiengʼ rumo aruma nii, to janek aa malo kendo onego jochan gi jodhier; otimo kamano gotieno kolidho ka jakuo.
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 Wangʼ jachode bende rito mondo piny oimre; oparo e chunye niya, ‘Onge ngʼat ma biro nena,’ kendo opando wangʼe mondo kik ngʼeye.
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 Jokuo turo udi gotieno, to kochopo odiechiengʼ to gipondo; nimar ok gidwar neno ler.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 Giduto mudho mandiwa chalnegi okinyi; giloso osiep gi masiche mayudore e mudho mandiwa.
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
18 “To kata kamano gichalo buoyo moyienyo ewi pi malo; lopegi okwongʼ, maonge ngʼama rawo e puothegi mag mzabibu mi yudie olemo.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
19 Joricho lal nono e piny ma ji odakie, mana kaka pe leny ka chiengʼ rieny e ndalo oro. (Sheol h7585)
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
20 Onge ngʼama paro joricho kendo wich wil kodgi; mi kudni chamgi kendo itiekogi chuth.
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 Gisando mon ma chwogi otho kendo ok gikech mon maonge nyithindo.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 To Nyasaye tieko joma roteke gi tekone; kata obedo ni gin joma niginyalo to gionge gi ratiro ni gibiro bedo mangima.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
23 Onyalo weyogi mi gipar ni gin gi kwe, to wangʼe osiko rangogi kinde duto.
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
24 Gineno maber kuom kinde matin kende to bangʼe gilal nono kadiemo wangʼ, kendo ichokogi mi giner ka buya mopudhi; kendo ingʼadogi oko mana kaka ingʼado wiye cham.
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 “Ka gik ma awachogo miriambo, to en ngʼa manyalo nyiso maler ni ariambo, ma dimi wechega bed gik manono?”
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?

< Ayub 24 >