Ayub 21
1 Eka Ayub nodwoko niya,
Men Job svarede og sagde:
2 “Chikuru itu mondo uwinj wechena; yie utimna ngʼwono mondo uwinja.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 An bende miyauru thuolo mondo awuo, to ka asetieko wuoyo, to udhi nyime gijara.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 “Uparo ni aywagora ne dhano? En angʼo ma dimi abed mos?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Rangauru ane ka ok dubwogi; kendo ka ok dumak dhou ka uhum.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Ka aparo kuom kaka achal, to angʼengʼ angʼengʼa; kendo denda duto tetni.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Angʼo momiyo joma timbegi richo ngima angima, angʼo momiyo gidak amingʼa, kendo tekregi osiko medore ameda?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Nyithindgi dongo maber mi bed gi keregi e diergi kendo nyikwagi bende nyaa ka pod gingima.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Miechgi oriti maber maonge gima bwogogi; kendo kum mar Nyasaye onge kuomgi.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Rwethgi koluwo dhok mamon to nyaka nywol; dhogegi nywolo nyiroye madongo duto kendo onge minywolo kobwogi.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Nyithindgi wuotho kanyakla ka jamni; to nyithindgi matindo giro ka nyiroye.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Giwer ka gigoyo oyieke gi asili; kendo gimiel ka gigoyo orutu.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 To gingʼanyone Nyasaye kagiwacho niya, ‘Wewa mos!’ Waonge gi gombo moro amora mar ngʼeyo yoreni.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Jehova Nyasaye Maratego to en ngʼa, ma dwatine? Koso en ohala mane mwabiro yudo kwalame?
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Kata kamano mwandugigo ok giyudo gi tekregi giwegi, emomiyo apogora mabor gi pach joma richogo.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 “To kata kamano, donge joricho manok ema tho piyo? Donge ji matin kuomgi kende ema masira mako; ma en masira ma mirimb Nyasaye ema okelo?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Bende gi chalo gi lum ma yamo yiengo, kata gi mihudhi ma yamo tero?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Wachore ni Nyasaye kano kum monego okumgo ngʼato ne yawuote. An to awacho ni ber moloyo ka Nyasaye okumo jaketho owuon, mondo eka ngʼama oketho opuonjre.
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Ber mondo one chandruok ma en owuon ema okelo; kendo mondo orom gi Jehova Nyasaye Maratego.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Nimar ok lichne kata ka otho moweyo joge ka giko ndalo mar ngimane ochopo.
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 “Bende nitiere ngʼama nyalo ngʼadone Nyasaye rieko, ka en owuon ema ongʼado bura nyaka ne joma ni malo mogik?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Ngʼat moro tho ka pod otegno kodak maber kendo owinjo maber chuth,
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 ka dende orito maber, kendo chokene otegno.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 To ngʼat machielo to tho ka chunye opongʼ gi lit, ma ok oneno ber moro amora e ngimane duto.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Kata kamano giduto iyikogi machalre e lowo kendo kute nur kuomgi machalre.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 “Angʼeyo maber gik ma uparo, angʼeyo gik muchano e chunyu mondo ukinyago.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Uwacho niya, ‘Dak koro wane od ruodheno, hembe mane joma richo odakiego koro ere?’
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 To donge usepenjoe joma osedak amingʼa? Pod ok uyudo konyruok kuom weche ma gisebedo ka ginyisou,
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 ni ngʼama rach tony ka masira obiro kendo ni iresega chiengʼ mirima?
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 En ngʼa makwere e wangʼe koketho? Koso ngʼa machule kuom gima osetimo?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Chiengʼ ma iyike e liel to liende irito maber.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Sa ma idhi yike to ji duto kowe, kendo lowo lwar kuome mos.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
34 “Ka en kamano, to kara koro ere tiende hoya gi wecheu manonogo? Onge adiera kata achiel modongʼ kuom dwokougo, makmana miriambo lilo!”
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
