Ayub 19
1 Eka Ayub nodwoko niya,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Ubiro chando chunya nyaka karangʼo ka uchuoya gi weche?
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 Koro useyanya nyadipar kendo uonge gi wichkuot ka umonja.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Kapo ni en adier ni asebaro mabor, to mano obadhou gangʼo.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 To kapo ni unyalo tingʼoru malo moloya kendo uchuoya gi wach nikech chandruok ma an-go,
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 to kara ngʼeuru ni Nyasaye osechwanya kendo gogo mare osemaka.
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 “Ka aywak ni, ‘Itimona marach!’ Onge ngʼama dewa; to kata ka adwaro kony, to ok anyal yudo.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Osedino yorena ma ok anyal kalo; kendo osemiyo kuonde maluwo otimo mudho.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Osemaya duongʼna mi ogolo osimbo e wiya.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Oseturo denda duto motieka kendo opudho genona ka ngʼama pudho yien.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 Mirimbe maliel ka mach ni kuoma; kendo okwana kaka achiel kuom wasike.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Jolweny mage pangore kochoma gi tekregi duto; gigona agengʼa ka gidwaro kedo koda, kendo giguro hembegi e alwora mar dalana.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 “Osepoga gi owetena monywolago; kendo jogo mosiepena bende oseringo oweya.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Anywolana oseringo oweya; kendo osiepena wigi osewil koda.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Wenda gi jotichna ma nyiri kwana kaka ngʼat ma gikia; kendo ginena kaka japiny moro.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Ka aluongo jatichna moro kata bed mana ni asaye gi dhoga awuon, to ok odewa.
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 Chiega ok dwar winjo tikna; kendo kata mana owetena bende ok dwar sudo buta machiegni.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Nyaka yawuowi matindo bende jara; kendo ka ginena, to ginyiera.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 Osiepena mageno ok dwara; jogo mane chunya ohero bende ok dwara.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Adhero mi adongʼ choke lilo; kendo gima adongʼ-go en mana ring laka.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 “Kechauru, yaye osiepena, kechauru, nikech lwet Nyasaye osetieka.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Angʼo momiyo ulaworu koda kaka Nyasaye lawa? Sando ringra pok oromou?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 “Yaye, mad ne ngʼato mak wechegagi, kendo ndikgi e kitabu,
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 kata ndikgi gi kalamb chuma, kata ne gorgi e lwanda kama ok ginyal ruchoree!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 Angʼeyo ni Jawarna nitie kendo ngima, kendo chiengʼ giko nochungʼ kongʼado bura ne piny.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 Kata ka tuo oketho denda kamano, to e ringruogni anane Nyasaye.
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 Adier, ananene gi wangʼa awuon mana an ma ok ngʼat moro. Mano kaka chunya ogeno odiechiengno!
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 “Ka uwacho ni, ‘Mano kaka udhi nyime kungʼadona bura, mana ka gima oseyala moseyudi ni an jaketho,’
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 to un bende asiemou ni ibiro kumou; nikech paro marach ma un-gono, eka unungʼe ni nitiere chiengʼ ngʼado bura.”
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
