Ayub 18
1 Eka Bildad ja-Shua nodwoko niya:
Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Ibiro weyo weche miwachogi karangʼo? Bed ngʼama odimbore eka wawuo.
Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Angʼo momiyo ikawowa ka dhok kendo wachalo joma ofuwo e nyimi?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
4 Mirima ma in-gono biro hinyi mana in iwuon, iparo ni piny biro rumo nikech in? Koso nyaka gol lwendni kuonde magintie?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 “Tach joma timbegi richo osenegi; kendo mae oseweyo liel.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Ler manie hembe oselokore mudho; kendo taya manie bathe osetho.
Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Chon nowuotho motegno, to tinde oywayo wuoth, riekone owuon ema omiyo opodho.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
8 Tiendene osetere ei gogo kendo koro orundore e iye.
thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
9 Obadho osemako ombongʼne; kendo oride matek ma ok onyal bwodho.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Ochike gi otegu mopandi ei lowo kendo oket ne obadho e yo moluwo.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
11 Masiche onure koni gi koni kendo okete ka gi ka.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Midhiero oikore mar chame kendo chandruok okichore mar muonye sa ma opodho.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
13 Tuo marach omako dende duto, kendo miyo bedene kod tiendene kethore.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Oseywae oko mogole e hembe kama ne odakie gi kwe, motere nyaka e nyim ruodh chandruok.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Gimoro amora mane entierego koro onge e hembe; nikech mach mager osewangʼo kar dakne.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
16 Jarichono chalo gi yath ma tiendene otwo ei lowo, kendo bedene oner.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Humbe rumo e piny; kendo onge ngʼama nochak opare.
hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Oriembe ogole e ler mi otere e mudho, kendo humbe orumo e piny.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Oonge gi nyithinde kata nyikwaye e dier ogandane, kata ngʼama nodongʼ kama yande odakie.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Ka joma nodak yo podho chiengʼ nowinjo gima notimoreno luoro nomakogi, to joma odak yo wuok chiengʼ, kihondko nogoyo.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Chutho mago e gik matimore ne joma timbegi richo mokia Nyasaye.”
Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
