Ayub 17
1 Chunya onyosore, ndalona ongʼad machiek, kendo thona ema chiegni koda.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Jogo ma nyiera olwora koni gi koni; kendo asiko mana kaneno gero ma gin-go koda.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 “Yaye Nyasaye, nyisa gima idwaro. En ngʼa machielo mabiro rita?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Isedino pachgi mondo kik gifweny adiera; omiyo ok ibi yie mondo gibed joloch.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Ka ngʼato ondhogo osiepne mondo oyud mwandu to gima otimono nyaka dongʼ ewi nyithinde.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 “Nyasaye osemiyo abedo ngʼama ji duto goyo ngero kendo ma ka ji oneno to ngʼudho kuome olawo.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Wengena koro ok nen maber nikech kuyo ma an-go; denda duto olokore choke lilo.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Joma paro ni gin joma kare kibaji omako; kendo joma paro ni ler wacho ni ok angʼeyo Nyasaye.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Kata kamano, joma kare nosik koluwo yoregi makare, kendo joma yoregi oriere nomed bedo motegno.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 “Un duto weyauru kendo dhiuru mabor nikech ok aneno ngʼama riek kuomu-ka.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Ndalona osekadho, chenrona duto osekethore, kaachiel gi gik moko duto ma chunya gombo.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Jogi loko otieno mi bed odiechiengʼ; ka piny otimo mudho to giwacho ni, ‘Ler ni machiegni.’
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Ka dipo ni dala ma ageno dhiye en mana liel kende, kata kapo ni apedho kitandana e mudho, (Sheol h7585)
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 ka dipo ni awacho ne kethruok ni, ‘In e wuonwa,’ kendo aluongo kudni ni, ‘minwa,’ kata ni, ‘nyamera,’
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 to koro geno mara ni kune? En ngʼa manyalo neno geno moro amora ma an-go?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
