Ayub 15
1 Eka Elifaz ja-Teman nopenjo niya,
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Bende ngʼama riek nyalo dwoko ji gi paro manono kata pongʼo it ji gi weche ma ok nikare?
"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Bende onyalo mino wach gi weche maonge tiendgi, kata gi mbekni maonge gi konyruok?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
4 In to inyoso chuny ji mondo kik giluor Nyasaye kendo imonogi lame.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Richo ma isetimo ema omiyo iwuoyo alanda kamano; kendo ilony e wacho miriambo.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Wecheni iwuon ema ngʼadoni bura, to ok an, kendo gik ma lewi wacho ema nyiso kiti marach.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 “Iparo ni in e ngʼat mane okuong nywol e piny? Koso ne intie kapok Nyasaye ochweyo gode?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Bende ichiko iti ne rieko mar Nyasaye? Koso iloko rieko giri iwuon?
Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Angʼo mingʼeyo ma wan ok wangʼeyo? Paro matut mage ma in-go, ma wan waongego?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
10 Joma yie wigi otwi lwar kod joma hikgi ngʼeny moingo kata mana wuonu gin jokorwa.
Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Hoch ma Nyasaye hoyigo kod weche mosebedo kinyisi gi ngʼwono, donge oromi?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Angʼo momiyo iseweyo chunyi oteri mabor, mi ibedo gi wangʼ teko,
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 momiyo koro iwuoyo gi Nyasaye ka in gi mirima kendo iwacho weche machalo kamano gi dhogi?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 “Dhano to en angʼo madimi obed ngʼama ler, koso dhano ma dhako onywolo, to en angʼo madimi obed ngʼama kare?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Ka Nyasaye ok ogeno kata malaika mage, kendo kata mana polo bende ok ler e nyime,
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 to koro ere kaka dodew dhano adhana ma timbene richo kendo okethore, mamodho richo ka pi!
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 “Chikuru itu uwinja mondo olernu tiend wach; we anyisu gik ma aseneno,
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 gik ma joma riek osehulo, ka ok gipando gimoro amora mane giyudo kuom kweregi,
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 ma gin jogo mane omi piny kendgi giwegi kinde mane onge jopinje mamoko mane kadho e diergi.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Ngʼat ma timbene richo kendo mathiro ji neno chandruok e kinde duto mag ngimane.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
21 Koko mag masiche opongʼo ite kendo jomecho biro monje e kinde moparo ni gik moko dhi maber.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Ok onyal tony mowuogi e mudho; nikech okane ne ligangla.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Orundore koni gi koni nimar en chiemb achudhe adier; ongʼeyo ni odiechieng mudho ni machiegni.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
24 Masiche malich ogoye gi kihondko, gigi duto omake, mana ka ruoth moikore mar dhi e lweny,
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 mano ema notimre ne ngʼat ma kamano nikech othiano ni Nyasaye kendo opiem gi Jehova Nyasaye Maratego,
Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 koringo mondo odhi omonje kotingʼo kuot mapek kendo motegno.
stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 “Kata obedo ni ngʼatni chwe kendo en jamoko,
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
28 to obiro dak e mier mokethore, kendo e udi maonge joma odakie, ma gin udi mosemukore molokore gunda.
tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Koro ok obi bedo gi mwandu, kendo gik ma en-go ok bi dongʼ ne nyikwaye.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Ok notony e masira, enochal gi yath ma mach owangʼo ite, kendo much Nyasaye biro keyo thiepene mi olal nono.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 Kik ogalre koketo genone kuom gima onge tich nikech onge ohala mobiro yudo kuom timo kamano.
Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Obiro neno makne kapod ndalone oromo, kendo bedene ok bi siko ka ngʼich.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Obiro chalo gi yiend mzabibu motengʼ olembene mapok ochiek piny mana ka yiend zeituni ma maupege two kendo lwar piny.
han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Nikech riwruok mar joma ok lem ok nyal nyago gimoro kendo mach biro wangʼo hembe mag joma ohero asoya mitiek pep.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Gin joma kelo chandruok kendo timo timbe maricho; kendo chunygi opongʼ gi miriambo kinde duto.”
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
