Ayub 10
1 “Aol gi ngima; mano emomiyo ok abi lingʼ ma ok awuoyo, to abiro wacho lit duto manie chunya.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Abiro wachone Nyasaye niya: Kik ikuma, to nyisa rachna momiyo ikwana kaka jaketho.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Nyalo bedo ni iwinjo maber ka ahinyora; kendo ka ikwedo tich lweti, to timbe joricho to mori?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 Kara in bende in gi wangʼ mar ringruok? Koso in bende ineno mana kaka dhano neno?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Kara in bende ndaloni nok ka ndalo dhano, koso higni magi chalo gi mag dhano,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 momiyo imanyo timbena maricho kendo isiko kimanyo richo moro amora ma an-go,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 kata obedo ni ingʼeyo maber ni aonge ketho kendo ni onge ngʼama nyalo resa e lweti?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 “Lweti ema nochweya. Ibiro lokori koda kendo mondo itieka?
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Parie ni ne ichweya koa kuom lowo. Koro sani, diduoka kendo e lowo adier?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Donge ne iola oko ka chak kendo ne ipuoya mi apoto ka mo,
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 ne ichweyo ringra gi choke kod leche mi iumo chokena gi ringʼo kod pien?
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Ne imiya ngima kendo ne itimona ngʼwono, kendo isebedo ka irito chunya kuom duongʼni maler.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 “To kata kamano, koro angʼeyo ni gik mane ni e pachi e magi:
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Isebedo ka ingʼiya mondo ineane ka atimo richo, to ok iseweya ma ok ikuma.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Okwongʼa, an ngʼat ma timbene mono! To kata ka aonge ketho, to pod ok anyal bedo thuolo, nimar wichkuot ma an-go osemiyo alal ei masichena.
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 To kata katemo mondo abed thuolo to idwara mana ka sibuor, kendo isiko mana kiloya gi tekoni maduongʼ.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Ikelo joneno manyien mondo okweda kendo imedo bedo mager koda; jolweny magi monja mana ka apaka magingore.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 “Angʼo momiyo ne igola ei minwa? Kara mad ne atho kapok wangʼ moro amora onena.
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 Mad ne kik nywola, ka ok kamano to ne onego nywola ka asetho kendo chom koda bur tir!
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Donge ngimana modongʼ matin-ni chiegni rumo? Yie iweya mondo abedie gi yweyo matin,
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 kapok adhi kuma ji ok dhiye miduogi, ma en piny motimo mudho gi tipo molil ti,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 en piny ma otimo mudho mandiwa, kama kata ler chaloe mudho.”
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
