Jeremia 8
1 “‘Jehova Nyasaye wacho ni e kindego, choke mag ruodhi kod jotelo mag Juda, choke mag jodolo kod jonabi, kendo choke mag jo-Jerusalem nogol oko e liete mag-gi.
Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas Kongers Ben, dets Fyrsters Ben, Præsternes, Profeternes og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave
2 Chokego noyar oko e nyim chiengʼ gi dwe kod sulwe duto manie polo mane gihero kendo tiyonegi ma bende negiluwo bangʼ-gi ka gipenjo rieko kendo lamogi. Ok nochokgi kata ikgi, to ginichal ka owuoyo manie lowo.
og sprede dem for Sol og Maane og al Himmelens Hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, raadspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til Gødning paa Marken.
3 Kamoro amora ma ariembogi ka aterogie, to jogo duto motony mar oganda marachni noher tho kar ngima, Jehova Nyasaye Maratego owacho kamano.’
Og Døden skal foretrækkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Slægt paa alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskarers HERRE.
4 “Wachnegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “‘Ka ji opodho mogore piny donge gia malo? Ka ngʼato oa, donge odwogo?
Og du skal sige til dem: Saa siger HERREN: Mon man falder og ej staar op, gaar tilbage og ej vender om?
5 Marangʼo jogi ongʼanyo oa? Angʼo momiyo Jerusalem siko ringo? Gimoko kuom miriambo; gitamore duogo.
Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De fastholder Svig, vil ikke vende om igen.
6 Asechiko ita malongʼo, to ok giwach gima adier. Onge ngʼama lokore weyo kuom timbegi mamono, kopenjo niya, “En angʼo ma asetimo?” Moro ka moro luwo yore owuon ka faras madhi e lweny.
Jeg lytter, hører nøje efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer sin Ondskab og siger: »Hvad gjorde jeg!« Hver styrter frem i sit Løb, som Hest stormer frem i Strid.
7 Kata mana nyamnaha manie kor polo ongʼeyo kindene moketne, kendo akuch odugla, opija gi ongo-wangʼ bende ongʼeyo ndalo mar dargi. To joga ok ongʼeyo dwach Jehova Nyasaye.
Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej HERRENS Ret.
8 “‘Ere kaka inyalo wacho niya, “Wariek, nimar wan gi chik mar Jehova Nyasaye,” ka gadiera kalamb miriambo mar jondiko osetiyo kode e yor miriambo?
Hvor kan I sige: »Vi er vise, og hos os er HERRENS Lov!« Nej, de skriftkloges Løgnegriffel virked i Løgnens Tjeneste.
9 Jomariek nokuod wigi; ginibed gi luoro mangʼeny kendo enomakgi. Nimar gisedagi wach Jehova Nyasaye, en rieko manade ma gin godo?
De vise skal blive til Skamme, ræddes og fanges. Se, HERRENS Ord har de vraget, hvad Visdom har de?
10 Emomiyo anachiw mondegi ne joma moko kendo puothegi ne jomanyien. Kochakore kuom ngʼat matin nyaka ngʼat maduongʼ, giduto giwuor ne yudo ohala; jonabi gi jodolo machalre, giduto gitimo timbe wuondruok.
Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres Marker. Thi fra smaa til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.
11 Githiedho adhonde mag joga mana ka gima ok en gima lich. Giwacho niya, “Kwe, kwe,” kata kwe onge.
De læger mit Folks Datters Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: »Fred, Fred!« skønt der ikke er Fred.
12 Donge wigi kuot gi timbegi mamono? Ooyo, gionge wichkuot kata matin; bende gionge leny kata wichkuot. Omiyo ginipodhi e dier joma opodho; enolwargi piny ka ikumogi, Jehova Nyasaye owacho.
De skal faa Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde paa Valen; paa Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
13 “‘Anakaw nyak mag-gi. Onge olemo manobedi e mzabibu. Onge olemb ngʼowu manobedi ewi yath, kendo itgi noner. Gima asemiyogi nomagi.’” An Jehova Nyasaye ema asewacho kamano.
Jeg vil bjærge deres Høst, saa lyder det fra HERREN, men Vinstokken er uden Druer, Figentræet uden Figner, og Løvet er vissent.
14 Angʼo momiyo wabet ka? Chokreuru kaachiel! Waringuru wadhi e mier madongo mochiel motegno gohinga kendo watho kuno! Nimar Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa osejwangʼowa mondo watho, kendo osemiyowa pi moketie sum mondo wamodhi, nikech wasetimo richo e nyime.
Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gaa til de faste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.
15 Ne wageno kwe to onge ber mosebiro, bende ne wageno kinde mag chang, to ne nitie mana thagruok.
Man haaber paa Fred, men det bliver ej godt, paa Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.
16 Giro mar farese mag wasigu iwinjo koa Dan; kendo ywak farese mathuondi miyo piny tetni. Gibiro tieko piny duto kod gik moko manie iye, dala maduongʼ kod ji duto modak kanyo.
Hans Hestes Fnysen høres fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes Vrinsken skælver alt Landet. De kommer og opæder Landet og dets Fylde, Byen og dens Borgere.
17 “Ne, anaor thuol man-gi kwiri e dieru, thuonde mager ma ok bo, kendo gini kau.” Jehova Nyasaye owacho.
Thi se, jeg sender imod jer Slanger, Basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.
18 Yaye Jahochna e lit, chunya ool.
Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.
19 Winj ywak joga koa e piny man mabor: “Donge Jehova Nyasaye ni Sayun? Ruodhe bende pod ni kuno adier?” “Angʼo momiyo gisemiya ich wangʼ gigigo ma giloso, kod nyisechegi mag pinje mamoko?”
Hør mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da ikke i Zion, har det ingen Konge? Hvi krænked I mig med eders Billeder, fremmed Tomhed?
20 “Ndalo keyo kod ndalo oro osekalo, to ok wakonyore.”
Kornhøst er omme, Frugthøst endt, og vi er ej frelst!
21 Nimar joga osehiny, an bende ahinyora; aywak kendo luoro omaka.
Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af Rædsel.
22 Yath tinde orumo Gilead koso? Jathieth tinde onge kanyo koso? Kare ere gima omiyo adhond joga ok nyal chango?
Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Saar?
