Jeremia 7
1 Ma e wach mane obirone Jeremia koa kuom Jehova Nyasaye:
Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:
2 “Chungi e dhorangach mar od Jehova Nyasaye kendo kanyo land wachni: “‘Winjuru wach Jehova Nyasaye, un jo-Juda duto madonjo gie dhorangeyegi mondo olam Jehova Nyasaye.
Staa hen i Porten til HERRENS Hus og udraab dette Ord: Hør HERRENS Ord, hele Juda, I, som gaar ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!
3 Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, Nyasach jo-Israel, wacho: Lok yoreu kod timbeu, to anami udagi kaye.
Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, saa vil jeg lade eder bo paa dette Sted.
4 Kik ugen kuom weche mag miriambo ka uwacho niya, “Ma en hekalu mar Jehova Nyasaye, hekalu mar Jehova Nyasaye, hekalu mar Jehova Nyasaye!”
Stol ikke paa den Løgnetale: Her er HERRENS Tempel, HERRENS Tempel, HERRENS Tempel!
5 Ka uloko yoreu gi timbeu adier kendo ungʼadone ngʼato ka ngʼato bura makare,
Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,
6 kendo ka ok umayo jadak, kiye kata mon ma chwogi otho kendo ok uchwero remb joma onge ketho, kendo ka ok uluwo bangʼ nyiseche manono ma dihinyu un uwegi,
ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod paa dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,
7 to anami udag kae, e piny mane amiyo kwereu mondo odagie manyaka chiengʼ.
saa vil jeg til evige Tider lade eder bo paa dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.
8 To neuru, ugeno kuom weche mag miriambo maonge tich.
Se, I stoler paa Løgnetale, som intet baader.
9 “‘Jehova Nyasaye wacho niya, Bende unukwal kendo uneki, uterru kendo ukwongʼru gi miriambo, uwangʼ ubani ni Baal kendo ulu bangʼ nyiseche manono ma pod ok ungʼeyo,
Stjæle, slaa ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til —
10 to bangʼe ubiro kendo uchungʼ e nyima e odni, ma Nyinga nitie, kendo uwacho ni, “Wasetony” utony mondo utim gik mamonogi?
og saa kommer I og staar for mit Aasyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: »Vi er frelst!« — for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.
11 Dibedi ni odni, ma iluongogo Nyinga, osebedonu kar pondo mar jomecho? To neuru arange! An Jehova Nyasaye ema asewacho kamano.
Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, ogsaa jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.
12 “‘Koro dhi sani kama iluongo ni Shilo kama ne akwongo alosoe kar dak mar Nyinga, kendo mondo ine gima ne atimone nikech timbe mamono mag joga Israel.
Gaa dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stedfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.
13 E sa ma ne utimo gigi duto, Jehova Nyasaye wacho, ne awuoyo kodu anwoya, to ne ok uchiko itu; ne aluongou, to ne ok udwoka.
Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, naar jeg aarle og silde talede til eder, eller svare, naar jeg kaldte paa eder,
14 Emomiyo, gima ne atimone Shilo koro abiro timo ne ot miluongogo Nyinga, hekalu ma ugeno kuomeno, kama ne amiyou kod wuoneu.
derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler paa, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;
15 Anadaru e nyima, mana kaka ne atimone oweteu duto, ma jo-Efraim.’
og jeg vil støde eder bort fra mit Aasyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.
16 “Omiyo kik ilamne jogi kata chiwo kwayo moro amora kata kwayonegi lamo; kik isaya, nimar ok anawinji.
Men du maa ikke gaa i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind paa mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
17 Bende ineno gima gitimo e mier mag Juda kod yore mag Jerusalem?
Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og paa Jerusalems Gader?
18 Nyithindo choko yien, wuone moko mach, to mon dwalo mogo mondo gilos godo makati ne Ruoth ma Dhako mar Polo. Gichiwo misango miolo piny ne nyiseche manono mondo ochwanya ma mi iya wangʼ.
Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og krænke mig.
19 To uparo ni An ema gichwanyo? Jehova Nyasaye penjo. Donge gihinyore kendgi, kendo gikelo wichkuot ne gin giwegi?
Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?
20 “‘Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Ich wangʼ mara kod mirimba nool kaeni, kuom dhano kod le, kuom yiende manie puothe kod kuom olembe mag lowo, kendo nowangʼ ma ok nyal neg majno.
Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.
21 “‘Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel wacho: Dhiuru nyime, meduru chiwo magu mag misengini miwangʼo pep e misengini magu mamoko kendo ucham ringʼogo un uwegi!
Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!
22 Nimar kane agolo kwereu Misri kendo awuoyo kodgi, ne ok amiyogi mana chike kuom misango miwangʼo pep kod misengini mamoko,
Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;
23 to ne achiwo chikni: Luorauru, to anabed Nyasachu kendo unubed joga. Wuothuru e yore duto machikou, mondo duto odhi kodu maber.
men dette bød jeg dem: »I skal høre min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gaa paa alle de Veje, jeg byder eder, at det maa gaa eder vel.«
24 To ne ok gichiko itgi kata winja; makmana, negiluwo timbegi mag tok teko mag chunjegi maricho. Negidok chien ma ok gidhi nyime.
Men de hørte ikke og laante ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
25 Kochakore e kinde mane kwereu oa Misri nyaka sani, odiechiengʼ ka odiechiengʼ, ne asiko aoronegi jotich ma jonabi.
Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, aarle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;
26 To ne ok gichiko itgi kata winja. Tokgi ne tek ta kendo negitimo gik maricho moloyo mag kweregi.’
men de hørte ikke og laante ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.
27 “Ka inyisogi magi duto, ok giniwinji; ka iluongogi, ok gini miyi dwoko.
Naar du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du paa dem, svarer de dig ikke.
28 Emomiyo wachnegi ni, ‘Ma en oganda mapok omiyo Jehova Nyasaye ma Nyasache luor kata ok giwinj puonj. Adiera oselalnigi; kendo osea e dhogi.
Sig saa til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.
29 “‘Lieluru yie wiyeu oko kendo uwitgi; ywaguru e kuonde motingʼore malo motwo, nimar Jehova Nyasaye osekwedo kendo osejwangʼo tiengʼni mantiere e bwo mirimbe.
Afklip dit Haar, kast det bort og klag paa de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred paa.
30 “‘Jehova Nyasaye wacho ni jo-Juda osetimo timbe maricho e nyima. Giseketo nyisechegi manono e ot ma Nyinga nitiere kendo gisenjawe.
Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;
31 Gisegero kuonde motingʼore malo mar Tofeth e Holo mar Ben Hinom mondo gi wangʼ yawuotgi kod nyigi e mach ma en gima ne ok achiko, kata ne ok odonjo e pacha.
de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har paabudt, og hvad aldrig var i min Tanke.
32 Omiyo bed motangʼ, ndalo biro, Jehova Nyasaye owacho, ma ji ok nochak oluonge ni Tofeth kata Holo mar Ben Hinom, to ni Holo mar Yengʼo, nimar giniyik joma otho ei Tofeth maonge thuolo modongʼ.
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slaar til.
33 Eka ringre jogi nobed chiemo mar winy mafuyo e kor polo kod le mag bungu manie piny, kendo onge ngʼama nobwog-gi mondo gia.
Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.
34 Anatieki koko mar ilo gi mor kendo gi dwond miaha kod wuon kisera e dala Juda kod yore mag Jerusalem, nimar piny nodongʼ gunda.
Og i Judas Byer og paa Jerusalems Gader gør jeg Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.
