Jeremia 5

1 “Wuothi e yore mag Jerusalem duto, rang koni gi koni kiparo, kendo kimanyo kuondege duto. Kinyalo yudo kata mana ngʼato achiel, ma ja-ratiro kendo madwaro adiera, to abiro ngʼwonone dala maduongʼni.

Løb om i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg paa dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Ret, lægger Vind paa Sandhed, saa jeg kan tilgive dem.

2 Kata obedo ni gisingore niya, ‘Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima,’ pod gikwongʼore mar miriambo.”

Siger de: »Saa sandt HERREN lever«, sværger de falsk.

3 Yaye Jehova Nyasaye, donge wengeni manyo adiera? Ne igoyogi, to ne ok giwinjo rem; ne ikidhogi matindo tindo, to ne ok gilokore. Negimiyo wengegi obedo matek moloyo kidi mi gitamore hulo richogi.

HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de ømmed sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet haardere end Flint, vilde ej vende om.

4 To ne aparo ni, “Magi gin mana joma odhier; kendo gifuwo; nimar ok gingʼeyo yor Jehova Nyasaye kod dwaro mar Nyasachgi.

Da tænkte jeg: »Det er kun Smaafolk, Daarer er de, thi de kender ej HERRENS Vej, deres Guds Ret;

5 Omiyo anadhi ir jotelo kendo awuo kodgi; adiera gingʼeyo yor Jehova Nyasaye, kod dwaro mar Nyasachgi.” To gi chuny achiel gin bende negituro jok, kendo gichodo rateke.

jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENS Vej, deres Guds Ret!« Men alle havde sønderbrudt Aaget, sprængt deres Baand.

6 Emomiyo sibuor moa e bungu nomonjgi, ondiek moa e thim nokidhgi, kwach noliwgi but miechgi mondo okidh matindo tindo, ngʼato angʼata manohedhre wuok oko, nimar ngʼanyo margi duongʼ kendo gisebaro nyadi mangʼeny.

Derfor skal en Løve fra Skoven slaa dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gaar derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

7 Angʼo ma dimi awenu richou? Nyithindu osejwangʼa, kendo osekwongʼore gi nyiseche ma ok nyiseche. Asemiyogi gigo duto magidwaro, kata kamano giterore kendo gipongʼo ute ochode.

Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Naar jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

8 Jogo oowre gi gombo, gichalo farese moyiengʼ, ma gombo ohewo ka moro, ka moro kuomgi gombo mana chi ngʼat machielo.

de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

9 Jehova Nyasaye wacho niya, “Donge dakumgi kuom ma?” Donge onego akel kum ne oganda machalo kama?

Skal jeg ikke hjemsøge sligt? saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

10 Dhi e puothege mag mzabibu kendo ichadhgi, to kik ikethgi chuth. Lwer bedene, nimar jogi ok gin mek Jehova Nyasaye.

Stig op paa dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

11 Jehova Nyasaye wacho niya, “Od Israel kod od Juda ok osebedona jo-ratiro chutho.”

Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, saa lyder det fra HERREN.

12 Giseriambo kuom Jehova Nyasaye; kagiwacho, “Onge gima obiro timo! Ok wanahinyre; ok wanane ligangla kata kech.

De fornægter HERREN og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

13 Jonabi chalo mana yamo kendo wach onge eigi; omiyo we gima giwacho otimre ne gin giwegi.”

Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet maa ramme dem selv!«

14 Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye, Nyasaye Maratego wacho: “Nikech ji osewacho wechegi, abiro keto wechega manie dhogi mach, to jogi nobed yien maliel.”

Derfor, saa siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

15 Jehova Nyasaye wacho niya, “Yaye od Israel, akelo oganda moa mabor mondo oked kodu, gin oganda machon kendo man-gi sinani, jogo ma ok ungʼe dhogi, bende wechegi ok unyal winjo tiendgi.

Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Maal du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

16 Gigegi mitingʼoe asere chalo gi liel ma dhoge oyawore; giduto gin jolweny maroteke.

som en aaben Grav er dets Kogger, de er alle Kæmper;

17 Giniyak chambu kod chiembu, ginitiek yawuotu gi nyiu; kendo ginineg jambu kod dhou, bende giniketh yiende mzabibu mau kod yiende mag ngʼopeu. Miechu madongo mochiel gohinga motegno mugeno kuomgi nokethi gi ligangla.”

det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtre, det skal æde dit Smaakvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler paa.

18 Jehova Nyasaye wacho niya, “To kata bende e ndalogo, ok anatieku chuth.

Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

19 To ka ji openjo ni, ‘Angʼo momiyo Jehova Nyasaye ma Nyasachwa osetimonwa ma?’ Wachnegiuru ni, ‘Kaka usejwangʼa kendo usetiyone nyiseche mag pinje mamoko ei pinyu uwegi, omiyo koro ubiro tiyone ogendini mamoko ei piny ma ok maru.’

Og naar de siger: »Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?« sig saa til dem: »Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, saaledes skal I tjene fremmede i et Land, der ikke er eders.«

20 “Land ma ne od Jakobo kendo go milomeno ne Juda:

Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

21 Winj ma, un jogo mofuwo kendo onge wigi, joma nigi wengegi to ok nen, joma nigi it to ok winj wach:

Hør dette, du taabelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

22 Donge onego umiya luor?” Jehova Nyasaye owacho. “Donge dutetni e nyim wangʼa? Ne aketo kuoyo obedo kiewo mar nam, ragengʼ manyaka chiengʼ ma ok onyal kalo. Apaka nyalo gingore, to ok ginyal kalo; ginyalo ruto, to ok ginyal kalo dhi loka kocha.

Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Aasyn? Jeg, som gjorde Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

23 To jogi wigi tek kendo chunygi bor koda omiyo gisebaro mi giweya.

Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

24 Ok giwach e kindgi giwegi, ‘Mad waluor Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, mamiyowa kodh chwiri kod kodh opon e kinde mowinjore, ma singonwa gadiera jumbe mag keyo.’

De siger ikke i deres Hjerte: »Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes.«

25 Timbeu maricho osetamou nwangʼo gigi; richou osetamou neno maber.

Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

26 “E dier joga nitiere joma timbegi mono ma buto ka jogo machiko winy, kendo kaka jogo maketo obadho mar mako ji.

Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger paa Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

27 Kaka ute mopongʼ gi winy, e kaka utegi bende opongʼ gi wuondruok; gisebedo jo-mwandu, kendo joma nigi teko mangʼeny,

Som et Bur er fuldt af Fugle, saaledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

28 kendo gisebedo machwe kendo dendgi leny. Timbegi mamono onge giko; ok gikony nyithi kiye mondo olo bura, bende ok gikony joma odhier e ratiro mag-gi,

De er tykke og fede; og saa strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det maatte gaa dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

29 donge dakumgi kuom ma?” Jehova Nyasaye owacho. “Donge dakel kum mara kuom oganda machalo kama?

Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

30 “Gima lich kendo mabwogo ji osetimore e piny:

Gyselige, grufulde Ting gaar i Svang i Landet;

31 Jonabi koro miriambo, jodolo tiyo gi tekogi giwegi, kendo joga ohero mana gik ma kamago. To en angʼo ma ibiro timo e ndalo mogik?

Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det saa. Men hvad vil I gøre, naar Enden kommer?