Jeremia 44

1 Wachni nobiro ne Jeremia kuom jo-Yahudi modak Misri Mamwalo man Migdol, Tapanhes gi Memfis kod Misri Mamalo:

Det Ord, som kom til Jeremias til alle Jøderne, som boede i Ægyptens Land, nemlig dem, som boede i Migdol og i Thakpankes og i Nof og i Landet Patros; det lød:

2 “Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: Ne ineno masira malich mane akelo kuom Jerusalem kod kuom dala duto mag Juda. Kawuono gidongʼ gunda kendo okethgi,

Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I have set al den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judas Stæder; og se, de ere øde paa denne Dag, og der bor ingen i dem;

3 nikech timbe maricho magisetimo. Negimiya mirima ma iya owangʼ kuom wangʼo ubani kendo lamo nyiseche manono ma gin kata un kata wuoneu ne ok ongʼeyo.

for deres Ondskabs Skyld, som de udøvede for at fortørne mig, idet de gik hen at gøre Røgoffer og at tjene andre Guder, hvilke de ikke kendte, hverken de eller I eller eders Fædre.

4 Ne asiko ka aoro jotichna ma jonabi, mane giwacho ni, ‘Kik utim gima mononi ma ok ahero!’

Og Jeg sendte alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, til eder og sagde: Gører dog ikke denne Vederstyggelighed, som jeg hader.

5 To ne ok gichiko itgi kata winja; ne ok gilokore gia e timbegi mamono kata weyo wangʼo ubani ne nyiseche manono.

Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, saa at de vendte om fra deres Ondskab og lode være at gøre Røgoffer for andre Guder.

6 Emomiyo, mirimba mager nool oko; mine olandore kobebni e dala mag Juda kod yore mag Jerusalem kendo moketogi gibed gundini mokethore kaka gin kawuono.

Da udøstes min Harme og min Vrede, og den brændte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, saa at de bleve til en Ørk, til et Øde, som det ses paa denne Dag.

7 “Koro ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: Angʼo momiyo ukelo masira malich kuomu ka uweyo chwo gi mon, rawere gi nyithindo mayom, makoro onge joma otony koa kuom jo-Juda?

Og nu, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gører I dette store Onde imod eder selv, saa at jeg maa udrydde eder, Mand og Kvinde, spæde og diende Børn, af Juda, uden at lade en Levning af eder blive tilovers,

8 Angʼo momiyo uwangʼo iya gi gik ma lwetu oloso, uwangʼo ubani ne nyiseche manono ei Misri, kama osebiroe mondo udagie? Unutiekru kendu uwegi ka uloso ne un uwegi gigo mag kwongʼ gi ajara e dier ogendini duto manie piny.

idet I fortørne mig med eders Hænders Gerninger, med at gøre Røgoffer for andre Guder i Ægyptens Land, hvor I ere komne ind, til at være der som fremmede; for at jeg maa udrydde eder, og for at I maa blive til Forbandelse og til Forhaanelse iblandt alle Folkefærd paa Jorden?

9 Dibed ni wiu osewil gi timbe maricho mane wuoneu otimo kod mago mane otim gi ruodhi kaachiel gi monde ruodhi mag Juda to gi richo mane utimo kaachiel gi mondeu e piny Juda kod e yore mag Jerusalem?

Have I glemt eders Fædres Ondskab og Judas Kongers Ondskab og deres Hustruers Ondskab og eders egen Ondskab og eders Hustruers Ondskab, som de øvede i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

10 Nyaka chil kawuono pod ok gibolore kata chiwo luor, bende pod ok girito chikena gi buchena mane amiyou kaachiel gi wuoneu.

End ikke indtil denne Dag føle de Sønderknuselse, og de frygte ikke og vandre ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.

11 “Emomiyo, ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: Aramo chuth ni nyaka akel masira kuomu kendo atiek Juda duto.

Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg vender mit Ansigt imod eder til det onde og til at udrydde hele Juda.

12 Anakaw jo-Juda modongʼ mane oramo ni nyaka dhi Misri mondo gidak kanyo. Giduto ginirum Misri; noneg-gi gi ligangla kata ginitho nikech kech. Kochakore ngʼat matin nyaka ngʼat maduongʼ, noneg-gi gi ligangla kata gi kech. Ginibed gir kwongʼ kod bwok, joma ongʼadnegi bura kendo mijaro.

Og jeg vil tage de overblevne af Juda, dem, som vendte deres Ansigt imod Ægyptens Land for at komme did og være der som fremmede, og de skulle alle omkomme; i Ægyptens Land skulle de falde, ved Sværdet, ved Hungeren skulle de omkomme, baade smaa og store, ved Sværdet og ved Hungeren skulde de dø; og de skulle blive til en Ed, til Forfærdelse og til Forbandelse og til Forhaanelse.

13 Anakum joma odak Misri gi ligangla, kech kod masira, mana kaka nakumo Jerusalem.

Og jeg vil hjemsøge Indbyggerne i Ægyptens Land, ligesom jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværdet, med Hungeren og med Pesten.

14 Onge jo-Juda mane odongʼ mane odhi dak Misri ma notony kata kwo ma ok odwogo e piny Juda, ma gigombo duogoe kendo dakie; onge manoduogi makmana ji moko manok manoringo lweny.”

Og af de overblevne af Juda, som ere komne til Ægyptens Land for at være som fremmede der, skal ingen undkomme eller undslippe, saa han kan vende tilbage til Judas Land, til hvilket deres Sjæl længes efter at komme tilbage for at bo der; thi der skal ingen komme tilbage uden enkelte undkomne.

15 Eka chwo duto mane ongʼeyo ni mondegi wangʼo ubani ne nyiseche manono, kaachiel gi mon duto mane ni kanyo, ne gin oganda mangʼeny, kod ji duto manodak e piny Misri Mamwalo kod Mamalo, nowachone Jeremia niya,

Og alle de Mænd, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgoffer for andre Guder, og alle Kvinderne, som stode der, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægyptens Land og i Patros, svarede Jeremias og sagde:

16 “Ok wanawinj wach miwachonwa e nying Jehova Nyasaye!

Det Ord, som du har talt til os i Herrens Navn, deri ville vi ikke høre dig.

17 Adier wanatim gik moko duto mane wawacho ni wanatim: Wanawangʼ ubani ne Ruoth ma Dhako mar Polo kendo wanamiye misango miolo piny mana kaka wan kod wuonewa, ruodhiwa kod jotendwa notimo e dala mag Juda kod yore mag Jerusalem. E kindeno ne wan gi chiemo mathoth kendo ne wamewo kendo ne onge hinyruok moro amora kuomwa.

Men vi ville fuldt og fast holde det Ord, som er udgaaet af vor Mund om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, saaledes som vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger øg vore Fyrster, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød og havde det godt og saa ingen Ulykke.

18 To nyaka aa kinde mane waweyo wangʼo ubani ne Ruoth ma Dhako mar Polo kendo chiwone misango miolo piny, wasebedo maonge gimoro amora kendo ligangla gi kech osenegowa.”

Men fra den Tid af, da vi ophørte med at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, have vi Mangel paa alt, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.

19 Mon-go nomedo wacho niya, “Kane wawangʼo ubani ne Ruoth ma Dhako mar Polo kendo chiwone misango miolo piny, donge chwowa nongʼeyo nine waloso kek machalo gi kite kendo wachiwone misango miolo piny?”

Og der vi gjorde Røgoffer for Himmelens Dronning og udøste Drikofre for hende, mon vi da uden vore Mænds Samtykke lavede Kager for hende til at dyrke hende og udøse Drikofre for hende?

20 Eka Jeremia nowachone ji duto, chwo kaachiel gi mon, mane dwoke niya,

Og Jeremias sagde saaledes til hele Folket om de Mænd og om de Kvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham saadant:

21 “Uparo ni Jehova Nyasaye ne ok ongʼeyo wach misengini ma un gi kwereu, kod ruodhiu gi jotendu kaachiel gi jopinyu duto ne otimo e miech Juda kendo e yore mag Jerusalem? Koso uparo ni wiye osewil kodgi.

Mon ikke de Røgofre, som I bragte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eder Fyrster, og Folket i Landet, ere ihukommede af Herren og rundne ham i Tanker?

22 Ka Jehova Nyasaye ne ok nyal dhi nyime gineno timbeu mamono kod gigo magath mane utimo, pinyu nokwongʼ kendo odongʼ gunda maonge gima odakie, mana kaka en kawuono.

Og Herren kunde ikke mere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forfærdelse og til en Forbandelse, saa at ingen bor deri, som det ses paa denne Dag.

23 Nikech usewangʼo ubani kendo usetimo richo ne Jehova Nyasaye kendo pod ok uluore kata luwo chikene kata puonj mage kod dwaro mage, masirani osebiro kuomu, mana kaka unene sani.”

Fordi I gjorde Rør gelse, og fordi I syndede imod Herren og hørte ikke Herrens Røst og vandrede ikke i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er denne Ulykke vederfaret eder, som det ses paa denne Dag.

24 Eka Jeremia nowachone ji duto, kaachiel gi mon, “Winjuru wach Jehova Nyasaye, un jo-Juda duto modak Misri.

Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Kvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægyptens Land!

25 Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: Un gi mondu usenyiso gi timbeu gik mane usingoru ka uwacho ni, ‘Nyaka wachop singruok mane waketo mar wangʼo ubani kendo chiwo misango miolo piny ne Ruoth ma Dhako mar Polo.’ “Dhiuru nyime, kendo utim gima ne usingo! Rituru singruoku!

Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I og eders Hustruer talte med eders Mund og udførte det med eders Hænder, idet I sagde: Vi ville fuldt og fast holde vore Løfter, som vi have lovet, om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og at udøse Drikofre for hende: I opfylde nu eders Løfter og udføre eders Løfter!

26 To winj wach Jehova Nyasaye, un jo-Yahudi duto modak Misri: ‘Akwongʼora gi nyinga maduongʼ,’ Jehova Nyasaye owacho, ‘ni onge ngʼato angʼata moa Juda modak Misri manochak oluong nyinga kata kwongʼore niya, “Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto.”

Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som bo i Ægyptens Land! se, jeg har svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke mere nævnes i hele Ægyptens Land i nogen Mands Mund af Juda, saa at han siger: Saa sandt den Herre, Herre lever!

27 Angʼiyo kaka dakelnegi hinyruok, to ok kelonegi ber; nimar un jo-Yahudi man Misri nonegu gi ligangla kod kech nyaka tieku pep.

Se, jeg er aarvaagen over dem til det onde og ikke til det gode, saa at enhver af Juda, som er i Ægyptens Land, skal fortæres ved Sværdet og ved Hungeren, indtil det er ude med, dem.

28 Jogo mane otonyne ligangla kendo odwogo e piny Juda koa Misri nobed manok. Eka jo-Juda duto mane odongʼ mane obiro dak Misri nongʼe ni en wach ngʼa matiyo, mara koso margi.

Og de, som undkomme fra; Sværdet skulle vende tilbage fra Ægyptens Land til Judas Land, i ringe Tal; og alle de overblevne af Juda, de, som ere komne til Ægyptens Land for at være der som fremmede, skulle forfare, hvis Ord der staar ved Magt, mit eller deres.

29 “‘Ma ema nobednu ranyisi ni anakumu kaeni, mondo omi ungʼe ni gima asechano timonu notimre.’

Og dette skal være eder Tegnet, siger Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, paa det I skulle vide, at mine Ord skulle staa ved Magt over eder til det onde:

30 Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: ‘Anachiw Farao Hofra ruodh Misri ne wasike madwaro ngimane, mana kaka ne achiwo Zedekia ruodh Juda ne Nebukadneza ruodh Babulon jasike mane dwaro ngimane.’”

Saa siger Herren: Se, jeg giver Farao Hofra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judas Konge, i Nebukadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.