Jeremia 3

1 Jehova Nyasaye wacho niya, “Ka dichwo oriembo chiege kendo chiege odhi moweye mi okende gi dichwo machielo, bende dodog ir dhakoni kendo? Donge pinyni dibed mochido chuth? To isedak kaka ochot man-gi johera mangʼeny bende koro diduog ira?

Naar en Mand forstøder sin Hustru, og hun gaar fra ham og ægter en anden, kan hun saa gaa tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! saa lyder det fra HERREN.

2 Tingʼ wangʼi malo mondo ingʼiane kuonde motimo ongoro motingʼore mondo ine. Bende nitiere kamoro amora modongʼ e piny mapok iterorigo? E dir yo ne ibet piny ka irito johera magi, ibet piny ka jakwath mamanyo pi ne dhoge e piny motwo. Isedwanyo piny gi chode mari, kod timbegi mamono.

Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du paa dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet baade ved din Utugt og Ondskab,

3 Emomiyo osetuonu koth, kendo kodh chwiri pod ok ochwe. Kata kamano in gi neno machalo gi mar ochot; wiyi bende ok kuodi nikech ionge gi wichkuot.

en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.

4 Donge koro eka iwachona kama: Wuonwa, osiepna chakre tin-na,

Raabte du ikke nylig til mig: »Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.

5 inisik ka iyi owangʼ? Bende mirimbi biro bedo manyaka chiengʼ? Ma e kaka iwuoyo, to itimo timbe mamono duto minyalo.”

Vil han evigt gemme paa Vrede, bære Nag for stedse?« Se, saaledes taler du, men øver det onde til Gavns.

6 E kinde mar loch Ruoth Josia, Jehova Nyasaye nowachona niya, “Bende iseneno gima Israel ma ok ja-ratiro otimo? Osedhi ewi gode duto matindo maboyo kendo e bwo yiende duto motimo otiep mi osechodo kanyo.

HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Saa du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op paa ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.

7 Ne aparo ni kane osetimo magi duto to ne odhi duogo ira makmana ne ok odwogo, kendo kata mana nyamin mare ma Juda ma ok ja-ratiro noneno mano.

Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det saa hendes svigefulde Søster Juda;

8 Ne amiyo Israel maonge gi yie baruwa mar weruok kendo mi ariembe nikech timbene duto mag chode. Kata kamano ne aneno ka nyamin-gi ma Juda maonge ratiro ne ok oluor; en bende nodhi kendo ochodo.

hun saa, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik ogsaa hen og bolede.

9 Nikech anjawo mar Israel nonenore gima tin, ne gidwanyo piny ka gilamo kite kod bepe.

Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ.

10 To kuom magi duto, nyamin mare ma Juda ma ok ja-adiera ka en ne ok odwogo ira gi chunye duto, to mana kuom wuondruok,” Jehova Nyasaye ema owacho.

Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun paa Skrømt, lyder det fra HERREN.

11 Jehova Nyasaye nowachona niya, “Israel maonge gi yie ler moloyo Juda ma ok ja-adiera.

Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag staar bedre end det svigefulde Judas.

12 Dhi mondo iland wachni yo nyandwat ni: “Jehova Nyasaye wacho niya, ‘Duogi in Israel maonge gi yie, ok anabed gi mirima kodi kendo, nimar an jangʼwono, iya ok bi wangʼ kodi nyaka chiengʼ.

Gaa hen og udraab disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes paa eder, thi naadig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt paa Vrede;

13 Yie kethoni kende nikech isengʼanyone Jehova Nyasaye ma Nyasachi, isekayo timbegi mag ngʼwono mana ne nyiseche manono e bwo yiende motimo otiep, kendo pod ok iluora,’” Jehova Nyasaye ema owacho.

men vedgaa din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, saa lyder det fra HERREN.

14 Jehova Nyasaye wacho niya, “Dwoguru ira, un joga maonge yie, nimar an e chworu. Abiro yierou ka ngʼato achiel oa e dala to ji ariyo koa e anywola mi akelu Sayun.

Vend om, I frafaldne Sønner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,

15 Eka anamiu jokwath ma chunygi chal koda, mabiro telonu gi rieko kod winjo.”

og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.

16 Jehova Nyasaye wacho niya, “E ndalogo, kakwanu osemedore mangʼeny e piny, ji ok nochak owuo kawacho ni, ‘Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye.’ Ok enodonji e parogi bende ok ginipare; ok nodware, kata moro ok nolosi kendo.

Og naar I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENS Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.

17 E kindeno gibiro luongo Jerusalem ni Kom Loch mar Jehova Nyasaye, kendo ogendini duto nochokre ei Jerusalem mondo omi nying Jehova Nyasaye duongʼ. Ok ginichak gitim tim wich teko, bende ok ginibed gi chuny mar timo richo.

Paa hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENS Trone, og der, til HERRENS Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.

18 E ndalogo od Juda biro riwore gi od Israel, kendo giduto ginibi ka gia e piny ma yo nyandwat nyaka e piny mane amiyo kwereu kaka girkeni.

I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.

19 “An awuon ne awacho niya, “‘Mano kaka dabed mamor ka akawou kaka yawuota kendo amiu piny mowinjore, girkeni maber mogik mar piny moro amora.’ Ne aparo ni unyalo luonga ni ‘Wuonwa,’ kendo ni ok unuwe luwa.

Og jeg, jeg sagde til dig: »Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod.« Jeg sagde: »Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!«

20 To mana ka dhako ma ok ja-ratiro ne chwore, omiyo usebedo maonge gadieri kuoma, yaye od Israel,” Jehova Nyasaye ema owacho.

Men som en Kvinde sviger sin Ven, saa sveg du mig, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN.

21 Ywak iwinjo e kuonde motingʼore motimo ongoro, en kuyo gi secho mar jo-Israel, nikech gisejwangʼo yoregi, kendo wigi osewil gi Jehova Nyasaye ma Nyasachgi.

Hør, der lyder Graad paa de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.

22 “Dwoguru, un joma onge yie; abiro thiedhou kuom baro weyo yo.” “Ee, wabiro biro iri, nimar in Jehova Nyasaye ma Nyasachwa.

Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.

23 Adiera lamo nyiseche mopa ewi gode matindo, kod gode madongo en wuond; adier kuom Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa, ema warruok mar Israel yudore.

Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.

24 Chakre tinwa nyiseche manono mag wichkuot osechamo olemb tije wuonewa, ma gin kweth mar jamni, kod kweth mag dhok, yawuotgi kod nyigi.

Skændselen aad fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Smaakvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.

25 We wanind piny e wichkuot marwa, kendo we timbewa maricho oumwa. Wasetimo richo ne Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, wan kaachiel gi wuonewa; chakre ndalo mane wan rowere nyaka odiechiengni pod ok waluoro Jehova Nyasaye ma Nyasachwa.”

Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi hørte ikke paa HERREN vor Guds Røst.