< Jeremia 2 >
1 Wach Jehova Nyasaye nobirona:
Og Herrens Ord kom til mig, idet han sagde:
2 “Dhi kendo igo milome ka Jerusalem winjo ni: “Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “‘Aparo kaka ne ichiwori kane in rawera, ne ihera ka nyako moikore ne kend, ne iluwo bangʼa kama otimo ongoro, e piny ma ok purie.
Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og sig: Saa siger Herren: Jeg ihukommer dig din Ungdoms Hengivenhed og din Trolovelsesstands Kærlighed, at du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var besaaet.
3 Israel ne en oganda maler ne Jehova Nyasaye, kaka olembege mokwongo chiek; jogo duto mane okidhe nomak kaka joketho, kendo masira nomakogi,’” Jehova Nyasaye owacho.
Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; alle, som vilde fortære ham, bleve skyldige, Ulykke kom over dem, siger Herren.
4 Winj wach Jehova Nyasaye, yaye od Jakobo, un dhoudi duto mag dhood Israel.
Hører Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Israels Huses Slægter!
5 Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “En ketho mane mane wuoneu oyudo kuoma, momiyo ne gibaro mabor koda? Negiluwo bangʼ nyiseche manono mi gibedo manono gin giwegi.
Saa siger Herren: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfængelighed?
6 Ne ok gipenjo ni, ‘Ere Jehova Nyasaye, mane ogolowa Misri, kendo otelonwa e thim ma ok nyag gimoro, ka wakalo piny motwo kod piny motimo bugni, piny ongoro kod mudho, piny maonge ngʼama wuothoe, kendo onge ngʼama odakie?’
Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igennem, og hvor intet Menneske havde boet?
7 Ne akelou e piny momewo mondo ucham olembege kod nyak mage momewo. To ne ubiro mi unjawo pinya kendo umiyo girkeni maga obedo gima odwanyore.
Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
8 Jodolo ne ok openjo, ‘Ere Jehova Nyasaye?’ Jogo matiyo gi chik ne ok ongʼeya; jotelo nongʼanyona. Jonabi nokoro gi Baal, ka giluwo nyiseche manono.”
Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.
9 Jehova Nyasaye wacho niya, “Emomiyo abiro kumou kendo. Bende abiro kumo nyikwau.
Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.
10 Dhiuru loka e dho nembe mag Kitim kendo ungʼigi kaka gichalo, bende oruru ji Kedar mondo ginon maber; mondo gine anena ka gima chal kama nosebetie:
Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.
11 Bende ogendini oseloko nyiseche nyaka nene? (Kata kamano bende ok gin nyiseche.) To joga osewilo duongʼ mar Nyasachgi, gi nyiseche manono maonge tiendgi.
Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.
12 Kuom mano, agolonu chik, un polo, mondo uyiengni malich, kuwuoro kendo kudhier nono,” Jehova Nyasaye owacho.
Gyser over det, I Himle! og vorder forfærdede, ja vorder saare forskrækkede, siger Herren.
13 “Joga osetimo richo ariyo: Gisejwangʼa, an thidhna mar pi ngima, kendo gisekunyo degnigi giwegi, degni mobarore kendo ma ok nyal tingʼo pi.
Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.
14 Bende Israel en jatich, ngʼat monywol ka misumba? Kare en angʼo momiyo iyake?
Er Israel en købt Træl, eller er han en hjemfødt Træl? hvorfor er han bleven til Bytte?
15 Sibuoche oseruto; kendo gisemorne. Giseketho pinye; dalane owangʼ kendo odongʼ gunda.
Unge Løver brølede imod ham, de lode deres Røst høre, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at ingen bor deri.
16 Bende, jo-Memfis gi jo-Tapanhes oselielo osimbo mar wiyi.
Ogsaa Nofs og Takfanes Børn gjorde din Hovedisse skaldet.
17 Donge usekelo ma kuomu uwegi, ka ujwangʼo Jehova Nyasaye ma Nyasachu, kane otelonu e yo?
Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt Herren, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?
18 Koro angʼo momiyo udhi Misri mondo umodh pi moa Shihor? Kendo angʼo momiyo udhi Asuria mondo umodh pi moa e Aora?
Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har du at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?
19 Timbeu maricho biro kelonu kum; wech mane uweyago ema biro kelonu kum. Nonuru kendo ubiro ngʼeyo malongʼo, kaka en gima rach kendo lit ne un uwegi, ka ujwangʼo Jehova Nyasaye ma Nyasachu, kendo ubedo maonge kode gi luor kata matin,” Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, owacho kamano.
Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
20 “Chon gi lala ne ituro jok magi kendo ichodo rateke motweyigo; kiwacho ni, ‘Ok anatini!’ Adier, ewi gode matindo duto kendo e bwo yiende motimo otiep, ninindo piny ka jachode.
Thi jeg har fra fordums Tid sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, men du sagde: Jeg vil ikke tjene; thi du gav dig hen paa alle ophøjede Høje og under hvert grønt Træ som en Skøge.
21 Ne apidhoi kaka mzabibu mar kodhi, moyier makare kendo manyak. Kara ere kaka ne iweya mi idonjo e timbe moduwore, kendo ichalo gi mzabibu mar bungu.
Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?
22 Kata bedni ilwoko lweti gi magadi kendo itiyo gi sabun mangʼeny, chilo mar ketho mari pod nitiere e nyima,” Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.
Thi om du end vilde to dig med Lud og tage dig megen Sæbe, saa pletter din Misgerning dig dog for mit Ansigt, siger den Herre, Herre.
23 “Ere kaka diwachi ni, ‘Ok adwanyora; pod ok aringo aluwo bangʼ Baal?’ Par kaka ne itimori e holo; par gima isetimo. In ngamia ma nyako ma rikni maringo ka gi kacha,
Hvorledes kan du sige: Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Baalerne? se hen til din Gang i Dalen, kend, hvad du har gjort, du lette Kamelhoppe! der løber hid og did paa egne Veje,
24 punda mar thim mongʼiyo gi kama otwo, ma ngʼweyo yamo kodwaro thuondi; en ngʼa madigengʼe? Onge thuon manyalo thagore ka dware nikech yude yot ka kinde miringo kode ochopo.
som Vildæselinden, der er vant til Ørken og i sin Sjæls Begæring snapper efter Vejret; naar hun er i Brynde, hvo kan holde hende tilbage? alle de, som søge hende, behøve ikke at trætte sig, de ville finde hende i hendes Maaned.
25 Kik iringi nyaka tiendi dongʼ nono kendo dwondi two. To ne iwacho, ‘Onge tiende! Ahero nyiseche mag pinje mamoko, kendo nyaka aluw bangʼ-gi.’”
„Hold din Fod tilbage fra at blive barfodet og din Strube fra at blive tørstig‟; men du siger: Det er forgæves! Nej! thi jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gaa.
26 “Kaka jakuo wiye kuot ka omake, omiyo od Israel wiye okuot, gin gi ruodhigi kod jotendgi, jodolo mag-gi kod jonabi mag-gi.
Ligesom en Tyv bliver til Skamme, naar han gribes, saa ere de af Israels Hus blevne til Skamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Profeter,
27 Giwachone yien ni, ‘In wuonwa,’ kendo ne kidi ni, ‘In ema ne inywola.’ Giselokona ngʼegi to ok wengegi, to sa ma gin e thagruok, giwacho niya, ‘Bi kendo ireswa!’
som sige til Træ: Du er min Fader, og til Sten: Du fødte mig; thi de have vendt Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid sige de: Staa op og frels os!
28 Kare ere nyisecheu mane uloso ne un uwegi? We mondo gibi ka ginyalo resou ka un e thagruok! Nimar un gi nyiseche mangʼeny, mana kaka un gi dala mangʼeny, yaye Juda.”
Hvor ere dine Guder, som du har gjort dig? lad dem staa op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!
29 “Angʼo momiyo ungʼadona bura? To un duto usengʼanyona,” Jehova Nyasaye ema owacho.
Hvorfor ville I trætte med mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.
30 “Kum mane akumogo jou nobedo kayiem nono; kendo ne ok gilokore. Liganglani osekidho jonabi magi mana kaka sibuor modenyo.”
Jeg slog eders Børn forgæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Profeter ligesom en ødelæggende Løve.
31 Un tiengʼ masani, paruru wach mar Jehova Nyasaye mawacho niya: “Bende asebedo piny motwo ne Israel kata ka piny motimo mudho mandiwa? Angʼo momiyo joga wacho kama: ‘Wan thuolo mondo waba abaya; ok wanabi iri kendo?’
O Slægt, som I ere, ser hen til Herrens Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig.
32 Bende miaha diwiye wil gi gik molichorego, kata nyako midhi kendo gi lepe mag kisera? Joga to wigi osewil koda, odiechienge ma ok kwan.
Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, en Brud sine Hovedbaand? men mit Folk har glemt mig utallige Dage.
33 Mano kaka in gi lony e dwaro hera! Kata mana mon ma timbegi richo, nyalo somo timbegi.
Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.
34 Remb joma odhier ma unego yudore e lepu, kata obedo nine ok umakogi ka gituro uteu.” To kuom magi duto,
Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.
35 iwacho ni, “‘Aonge ketho, kendo iye ok owangʼ koda.’ To abiro ngʼadoni bura nikech iwacho ni, ‘Pod ok atimo richo.’
Og dog sagde du: Jeg er uskyldig, hans Vrede har vendt sig fra mig; se, jeg vil gaa i Rette med dig, fordi du siger: Jeg har ikke syndet.
36 Angʼo momiyo ilworori mangʼeny kiloko yoreni? Ibiro kuod wiyi gi Misri kaka nokuod wiyi gi Asuria.
Hvorfor løber du saa ivrigt bort for at omskifte din Vej? ogsaa ved Ægypten skal du blive til Skamme, ligesom du blev til Skamme ved Assyrien.
37 Bende ubiro aa kanyo gi lweteu ka uketo ewiu, nimar Jehova Nyasaye osedagi joma ugeno kuomgi; ok ginikonyu.”
Ogsaa derfra skal du gaa ud, med Hænderne over dit Hoved; thi Herren forkaster dem, til hvilke du satte Lid, og du skal ikke faa Lykke ved dem.