Isaya 65

1 “Ne afwenyora ne joma ne ok openja, bende ne oyuda gi joma ne ok omanya. To ne oganda mane ok luong nyinga, ne awachonegi ni, ‘Eri an, eri an.’

Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.

2 Odiechiengʼ duto aserieyo bada ne oganda ma wigi tek, jogo mawuotho e yore ma ok beyo, ka gitimo dwarogi giwegi,

Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;

3 ma gin joma osiko mana ka miya mirima e wangʼa awuon, ka gitimo misengini e puothe, kendo giwangʼo ubani e kendo molos gi matafare;

til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som ofrer i Haverne, og som gør Røgelse paa Teglstenene;

4 gibet e dier liete joma otho otieno duto ka, gipondo kuonde mobuto, gichamo ring anguro, kendo agulnigi otingʼo chiemo moko makwero;

til dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;

5 giwacho ni ji mamoko niya, ‘Bed mabor koda; kik isud buta, nimar aler moloyi!’ Joma kamago gin mana iro mawuok e uma kendo ka mach maliel ma ok tho odiechiengʼ duto.

til dem, som sige: Hold dig hos dig selv, kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.

6 “To ne, wachno osiko kondiki e nyima ni: Ok analingʼ to abiro chulo kuor adimba; abiro chulo kuor kuneno,

Se, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød.

7 ma en richo magu kaachiel gi richo mag kwereu,” Jehova Nyasaye owacho. Nikech negitimo misengini e gode mine gidwanyo nyinga e gode matindo, omiyo abiro kumogi chuth ka gineno kuom timbegi mosekadho.

Eders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.

8 Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Mana kaka olemo maber inyalo yudi e saga marach, ma ji wach ni, ‘Kik wite, nimar pod nitie gima ber kuome, e kaka anatim e lo jotichna kendo ok anatiekgi duto.’

Saa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.

9 Abiro kelo nyikwa joka Jakobo kendo joka Juda, jogo manokaw godena; ee joga mogen ma jotichna nokaw pinyno mi gidagie.

Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.

10 Joga mosebedo ka manya nokwa jambgi Sharon kendo Holo mar Akor nobed lek mar dhog-gi.

Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.

11 “To un musejwangʼo Jehova Nyasaye kendo wiu osewil kod goda maler, un mupedho mesa mar misengini, kendo uloso sewni ne nyiseche manono.

Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:

12 Aseketou e dho ligangla, kendo un duto unugo chongu kar nek; nimar ne aluongou, to onge ngʼama ne odwoko, ne awuoyo kodu to onge ngʼama nowinjo. Ne utimo timbe mamono e nyima, kendo uyiero mana gik mamorou.”

Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efterdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.

13 Kuom mano ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “Jotichna nochiem, to unudeny; jotichna nomethi, to unuwinj riyo; jotichna nobed gimor, to unune wichkuot.

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;

14 Jotichna nower, kamor opongʼo chunygi, to unuywagi ka lit opongʼo chunyu, kendo unudengi ka chunyu otur.

se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.

15 Nyingu nobed gir kwongʼ e dier joga mayiero, nimar Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto notieku chuth, kendo nomi jotichne madiera nying machielo.

Og I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.

16 Ngʼato angʼata mano dwar gweth e piny nyaka luong mana nying Nyasaye madiera; kendo ngʼato angʼata ma nokwongʼre e piny, nokwongʼre mana gi nying Nyasaye madiera. Nimar chandruok machon wich nowilgo, kendo ginilal e wangʼa.”

Hver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværger i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.

17 “Winjuru, abiro chweyo polo manyien kod piny manyien. Gik mosekadho ok nochak opar bende ok ginibi kata e paro.

Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.

18 To bed mamor kendo gi ilo manyaka chiengʼ, gi gik ma abiro chweyo, nimar abiro chweyo Jerusalem obed dala makelo mor, kendo joma odakie obed gi ilo.

Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.

19 Abiro bedo gi mor gi Jerusalem kendo bedo gi ilo nikech joga; ywak kod koko mar nduru ok nochak owinji kuome kendo.

Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.

20 “E polo manyien-no kod piny manyien-no ok nochak oyudie nyathi minywolo bangʼe dak mana kuom ndalo manok; kata ngʼat maduongʼ ma ok nodag matiek hike duto, ngʼat manotho ka hike mia achiel, nokwan mana ni otho ka pod en rawera; kendo ngʼat manotho ka hike pok ochopo higa mia achiel, nokwan mana ka ngʼama okwongʼ.

Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.

21 Gibiro gero udi mi gidagie kendo gibiro pidho mzabibu mi gicham olembgi.

Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frugt.

22 Ok ginichak giger udi kae to jomoko nono ema dakie, kata pidho cham to jomoko nono ema biro chamo. Mana kaka yath dak amingʼa, e kaka joga nodagi, joga mayiero none mor kuom gik ma lwetgi oseloso.

De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning.

23 Ok gini chandre kayiem nono, kata nywolo nyithindo mokwongʼ; nimar ginibedi oganda ma Jehova Nyasaye, ogwedho gin kod nyikwagi.

De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren, og deres Afkom skal blive hos dem.

24 Abiro dwokogi kata kapok giluonga, kendo abiro winjogi kata kapok giwuoyo.

Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.

25 Ondiek kod rombo nokwa kaachiel, sibuor nocham lum mana kaka faras, to lowo ema nobed chiemb thuol. Onge gima ginikethi e godega duto maler,” Jehova Nyasaye owacho.

En Ulv og et Lam skulle græsse sammen, og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.