Isaya 64

1 Mad ibar polo mondo ilor piny, mondo gode otetni e nyimi,

Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

2 mana kaka mach wangʼo yugi kendo yienyo pi, lor piny mondo wasiki ongʼe ni intie, kendo imi ogendini otetni e nyimi!

Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

3 Nimar kane itimo gik madongo mane ok wapar, ne ilor piny ma gode ne oyiengni e nyimi,

når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

4 nyaka aa nene onge ngʼama osewinjo, kendo onge it mosewinjo, bende onge wangʼ moseneno Nyasaye moro amora ma ok in, moserito joge mogeno kuome.

og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

5 Ikonyo joma nigi mor mar timo gik makare, ma gin joma paro yoregi. To kane wadhi nyime gi ketho e nyimi, to iyi nowangʼ. To koro ere kaka inyalo reswa?

Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

6 Waduto wasebedo ka jok mogak, kendo timbewa duto mabeyo chalo mana gi lewni mochido; waduto wasener mana ka it oboke, kendo richowa mamono kwadhowa oko mabor mana ka yamo.

Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

7 Onge ngʼato angʼata maluongo nyingi, kata matemo mondo opadre kuomi, nimar isepandonwa wangʼi kendo ijwangʼowa mabor nikech richo magwa.

Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

8 Kata kamano, yaye Jehova Nyasaye, in e Wuonwa. Wan e lop chwech, to ine jachwechwa; kendo wan duto wan tich lweti.

Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

9 Yaye Jehova Nyasaye, kik ibed gi mirima mokadho apima, kik ipar richowa ndalo duto. Yaye Jehova Nyasaye, wakwayi, yie irangwa, nimar wan duto wan jogi.

Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

10 Miechi madongo maler olokore thim, kata mana Sayun owuon bende olokore thim, kendo Jerusalem odongʼ gunda.

Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

11 Hekalu marwa maler, kendo man-gi duongʼ mane kwerewa opakie, osewangʼ gi mach, kendo mwanduwa duto osekethore.

vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

12 Bangʼ magi duto, yaye Jehova Nyasaye, bende pod inyalo mana jwangʼowa? Adier dilingʼ thi kikumowa mokadho apima?

Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?