< Isaya 64 >
1 Mad ibar polo mondo ilor piny, mondo gode otetni e nyimi,
gid du vilde sønderrive Himlene og fare ned, saa at Bjergene fløde bort for dit Ansigt!
2 mana kaka mach wangʼo yugi kendo yienyo pi, lor piny mondo wasiki ongʼe ni intie, kendo imi ogendini otetni e nyimi!
Ligesom Ild antænder Kviste, ligesom Ild kommer Vand til at syde, saa lade du dine Fjender kende dit Navn, saa at Hedningerne bæve for dit Ansigt.
3 Nimar kane itimo gik madongo mane ok wapar, ne ilor piny ma gode ne oyiengni e nyimi,
Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt.
4 nyaka aa nene onge ngʼama osewinjo, kendo onge it mosewinjo, bende onge wangʼ moseneno Nyasaye moro amora ma ok in, moserito joge mogeno kuome.
Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, at nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham.
5 Ikonyo joma nigi mor mar timo gik makare, ma gin joma paro yoregi. To kane wadhi nyime gi ketho e nyimi, to iyi nowangʼ. To koro ere kaka inyalo reswa?
Du møder den, som er glad ved at gøre Retfærdighed, de skulle komme dig i Hu paa dine Veje; se, du var vred, og vi bleve ved at synde; vare vi evindelig blevne paa dem, da vare vi nu frelste.
6 Waduto wasebedo ka jok mogak, kendo timbewa duto mabeyo chalo mana gi lewni mochido; waduto wasener mana ka it oboke, kendo richowa mamono kwadhowa oko mabor mana ka yamo.
Men vi bleve alle som de urene og al vor Retfærdighed som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle, af som et Blad, og vor Misgerning førte os bort som et Vejr.
7 Onge ngʼato angʼata maluongo nyingi, kata matemo mondo opadre kuomi, nimar isepandonwa wangʼi kendo ijwangʼowa mabor nikech richo magwa.
Og der er ingen, som paakalder dit Navn, ingen, som rejser sig for at holde fast ved dig; thi du har skjult dit Ansigt for os og smeltet os for vore Misgerningers Skyld.
8 Kata kamano, yaye Jehova Nyasaye, in e Wuonwa. Wan e lop chwech, to ine jachwechwa; kendo wan duto wan tich lweti.
Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er den, som har dannet os, og vi ere alle din Haands Gerning.
9 Yaye Jehova Nyasaye, kik ibed gi mirima mokadho apima, kik ipar richowa ndalo duto. Yaye Jehova Nyasaye, wakwayi, yie irangwa, nimar wan duto wan jogi.
Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgerninger evindelig i Hu; se, sku dog, vi ere alle dit Folk!
10 Miechi madongo maler olokore thim, kata mana Sayun owuon bende olokore thim, kendo Jerusalem odongʼ gunda.
Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem en Ødelæggelse.
11 Hekalu marwa maler, kendo man-gi duongʼ mane kwerewa opakie, osewangʼ gi mach, kendo mwanduwa duto osekethore.
Vor Helligheds og vor Herligheds Hus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore lystelige Ting ere ødelagte.
12 Bangʼ magi duto, yaye Jehova Nyasaye, bende pod inyalo mana jwangʼowa? Adier dilingʼ thi kikumowa mokadho apima?
Vil du over for disse Ting holde dig tilbage, Herre? vil du tie og nedtrykke os saa saare?