Isaya 58

1 “Gouru koko matek, kendo kik udog chien. Tingʼuru dwondi malo mana ka turumbete. Nyisuru joga malongʼo ngʼanyo margi kendo richo mar od joka Jakobo nyisgiuru.

Raab højt, spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!

2 Nimar pile ka pile gidwara, ginenore joma nigi chuny mar ngʼeyo yorena, mana ka gima gin oganda matimo gima kare, kendo mapok oweyo chike Nyasachgi. Gikwaya ngʼado bura makare, kendo ginenore joma dwaro ni Nyasaye osud machiegni kodgi.

Mig søger de Dag efter Dag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:

3 Giwacho niya, ‘Angʼo momiyo wasebedo ka waweyo chiemo to ok ine? Bende angʼo momiyo wasebedo ka wahore malich to ok ikwan ma ka gimoro?’ “To kata kamano e kindeu mar tweyo chiemo, utimo mana kaka udwaro, kendo ukonyoru gi jotichu e yo marach.

»Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, I driver Handel, naar I faster, og pisker paa Arbejdsflokken.

4 Tweyo chiemo maru rumo mana gi dhawo kod chuny malit, bende miyo ugoru e kindu uwegi. Ok unyal tweyo chiemo kaka utimo e ndalogi kuparo ni lemou nowinj e polo malo.

Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det høje.

5 Bende ma e kit tweyo chiemo ma aseyiero, ma ngʼato hore mana odiechiengʼ achiel kende? Koso en mana ka ngʼama okuyo kokulo wiye ka odundu mayamo yuko kata ngʼama onindo e pien gugru kotimo buru? Bende mano e gima uluongo ni tweyo chiemo ma en odiechiengʼ mowal ne Jehova Nyasaye.

Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?

6 “Donge ma e kit tweyo chiemo ma aseyiero: ni ugony tonde mag timbe maricho gi mag jok, mondo uwe joma otwe obed thuolo kendo utur jok duto?

Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker, at løsne Aagets Baand, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Aag,

7 Donge en ni mondo upog chiembu ne joma kech kayo kendo urwak joma odhier maonge kuonde dak, bende ni mondo umi joma wuotho duk lewni, kendo kik upand wangʼu ne wedeu?

at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.

8 Kutimo mago eka ler ma un-go nonen ka ler mar okinyi kendo chang maru nobi mapiyo; bende timu makare notel nyimu kendo teko gi duongʼ mar Jehova Nyasaye nodongʼnu chien.

Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Saar, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENS Herlighed slutter Toget.

9 Omiyo iniluong Jehova Nyasaye kendo nodwoki; iniywagne mondo okonyi kendo nokoni ni: Eri antie. “Ka uweyo sando ji kendo uweyo achaya kod weche mag oyiem,

Da svarer HERREN, naar du kalder; paa dit Raab er hans Svar: »Her er jeg!« Fjerner du Aaget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,

10 kendo ka utuonoru mondo ukony joma kech kayo mi uchopo dwaro mar joma isando. Eka ler maru norieny e mudho kendo otieno maru nochal mana ka dier odiechiengʼ tir.

rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys straale frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;

11 Jehova Nyasaye notelnu ndalo duto, obiro chopo dwarou e piny motwo, kendo motimo ongoro mi enomi dendu bed mojingʼ. Unuchal mana ka puodho mayudo pi maber, kendo ka soko ma pige ok rum.

HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.

12 Jou ema nochak oger kuondeu mane omukore, kendo gini gedi ewi mise machon mane oketi, mi noluongi ni Jager Ohinga mane Omukore kendo ni Jalos Yore Matindo mane ji odakie.

Da bygges paa ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du »Murbrudsbøder«, »Genskaber af farbare Veje«.

13 “Ka ok uketho odiechiengʼ mar Sabato, kendo utimo dwarou e odiechienga maler, ka uwacho ni Sabato en chiengʼ mor, kendo mowal ni Jehova Nyasaye kumiye luor, ma ok utimo gik ma un ema udwaro, kendo ka uweyo wecheu manono,

Varer du din Fod paa Sabbatten, saa du ej driver Handel paa min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENS Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,

14 eka unubed moil kuom Jehova Nyasaye, mi oteru ewi piny kama otingʼore, bende nomiu chiemo kar mwandu mane osingore ne Jakobo kwaru.” Jehova Nyasaye ema owacho.

da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENS Mund har talet.