< Isaya 52 >
1 Aa malo, Aa malo, yaye Sayun, jiw badi motegno! Rwak lepi mabeyo, yaye Jerusalem dala maduongʼ maler. Nimar joma ok oter nyangu kendo mogak, ok nochak odonji e Jerusalem kendo.
Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds Klæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere komme ind i dig.
2 Tengʼ buru momaki oko; aa malo kendo ibed piny e kom duongʼ, yaye Jerusalem. Gony nyoroche motwe ngʼuti, yaye in Nyar Sayun manie twech.
Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter!
3 Nimar ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Nongʼiewi maonge chudo moro, omiyo ibiro wari ma ok ochulie pesa.”
Thi saa siger Herren: I ere solgte for intet, I skulle heller ikke løskøbes ved Penge.
4 Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “Mokwongo joga nodhi Misri mondo odagie, bangʼe jo-Asuria nosandogi.
Thi saa siger den Herre, Herre: I Begyndelsen for mit Folk ned til Ægypten for at være fremmed der; og derpaa undertrykker Assur det for intet.
5 “To koro en angʼo manenoni? “Joga okaw nono maonge gima ochul kendo joma tiyogi koro goyonegi siboi,” Jehova Nyasaye owacho. “Kendo kinde duto giyanyo nyinga.
Og nu, hvad har jeg faaet her? siger Herren; thi mit Folk er bortført for intet; dets Herskere hyle, siger Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.
6 Kuom mano joga biro ngʼeyo nyinga; kendo odiechiengno giningʼe maber ni an, ema ne asewacho wechegi chon. Adier, en An.”
Derfor skal mit Folk lære at kende mit Navn; ja, derfor paa denne Dag; thi jeg er den, som taler, se, her er jeg.
7 Mano kaka en gima ber neno tiend joote maringo ewi gode kakelo wach maber, mar kwe, mar resruok, kod mar warruok kagiwachone Sayun niya, “Nyasachu olocho!”
Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge!
8 Winjuru! Jorito mau mondo okog matek; giduto gikok nikech gimor. Ka Jehova Nyasaye noduog Sayun, to ginine lochne ayanga.
Dine Vægteres Røst er der! de opløfte deres Røst, de synge alle med Fryd; thi med Øje imod Øje skue de, at Herren vender tilbage til Zion.
9 Weruru matek gimor un duto, un kuonde mokethore mag Jerusalem, nimar Jehova Nyasaye osehoyo chuny joge, osereso Jerusalem.
Raaber med Fryd, synger med Jubel til Hobe, I Jerusalems øde Steder! thi Herren har trøstet sit Folk, han har genløst Jerusalem.
10 Jehova Nyasaye biro rieyo bade maler ka ogendini duto neno, kendo tungʼ piny ka piny none warruok mar Nyasachwa.
Herren har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne, og alle Jordens Ender skulle se vor Guds Frelse.
11 Wuoguru, wuoguru, auru kanyo! Kik umul gima ochido! Wuoguru kuome mondo ubed maler, un mutingʼo gik ler mar Jehova Nyasaye.
Bort, bort! drager ud derfra, rører ikke ved noget urent; gaar ud af dens Midte, renser eder, I, som bære Herrens Kar!
12 To ok unuwuogi kurikni kata ka uringo; nimar Jehova Nyasaye notel nyimu, ee Nyasach Israel bende nodongʼnu chien.
Thi I skulle ikke drage ud med Hast ej heller gaa bort i Flugt; thi Herren gaar for eders Ansigt, og Israels Gud slutter eders Tog.
13 Ne, jatichna biro tiyo gi rieko; enotingʼe malo moloyo kimiye duongʼ mangʼongo.
Se, min Tjener skal handle klogelig; han skal ophøjes og opløftes og vorde saare høj.
14 Mana kaka ji mangʼeny nobwok konene, kite ne olokore makoro ne ok ochal ka dhano, kendo kite nokethore mopogore gi kit dhano,
Ligesom mange forskrækkedes over ham — saa var hans Udseende skæmmet, at han ikke var som en Mand, og hans Skikkelse, at han ikke var som et Menneskens Barn, —
15 omiyo ogendini mangʼeny nobwogi kendo ruodhi nolingʼ thi nikech en. Nimar gik mane ok owachnegi, gibiro neno, kendo gik mapok giwinjo, nodonjnegi.
saaledes skal han rense mange Hedninger, Konger skulle tillukke deres Mund for ham; thi hvad der ikke var fortalt dem, have de set, og hvad de ikke havde hørt, have de forfaret.