Isaya 44
1 “Koro winja, yaye Jakobo jatichna, in Israel maseyiero.
Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
2 Ma e gima Jehova Nyasaye, jal mane ochweyi, ei minu, kendo mabiro konyi wacho: Kik ibed maluor, yaye Jakobo jatichna, in Jeshurun maseyiero.
Saa siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!
3 Nimar abiro kelo koth ne piny mobaro okak kendo loso aore e piny motwo; bende anaol Roho mara ne nyikwayi kendo anagwedh kothi.
Thi jeg udgyder Vand paa det tørstende, Strømme paa det tørre Land, udgyder min Aand paa din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;
4 Ginidongi mana ka lum man kama ngʼich kata ka omburi manie bath aore.
de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.
5 Moro kuomgi nowacho ni, ‘An ngʼat Jehova Nyasaye.’ To machielo to noluongre gi nying Jakobo. Moro machielo nondik e lwete ni, ‘Mar Jehova Nyasaye,’ kendo giduto giniluongre gi nying Israel.
En skal sige: »Jeg er HERRENS«, en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Haand: »For HERREN!« og tage sig Israels Navn.
6 “Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego ma Ruodh Israel kendo Jawarne wacho: Anie mokwongo kendo e mogik; onge Nyasaye moro kendo mopogore koda.
Saa siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
7 Ere kare ngʼama chal koda? Ochungane owachi. Ohulane kendo olerane e nyima gik mosetimore, nyaka ne ayier joga aa chon, kendo mabiro timore; adier we onyiswa gigo mabiro timore.
Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!
8 Kik chunyi nyosre bende kik ibed maluor. Donge ne asewacho mae kendo ne afwenye chon? Un joneno maga. Bende nitiere Nyasaye moro ma ok An? Ooyo, onge Lwanda moro amora mangʼeyo.”
Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.
9 Jogo duto maloso nyiseche manono gin joma nono, kendo gik ma gihero ok kony gimoro. Joma wuoyo e logi gin muofni momemore kendo mano kelonegi mana wichkuot.
De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de maa blive til Skamme.
10 En ngʼa manyalo loso nyasaye mar bao kod mar chuma ma ok nyal miye ohala?
Naar nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;
11 En kaachiel gi joma chalo kode noyud wichkuot; kendo jopechogo gin mana dhano adhana. Wegiuru gichokre giduto mondo gichoma tir ane; ka ok giniyud wichkuot maduongʼ.
se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker — lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.
12 Jatheth ema keto chuma e mach mi chwakre bangʼe ogoye gi nyundo, kolosogo nyasaye manono, kendo oloso gi tekone duto. Bangʼ mano obedo modenyo kendo mool; bende obedo monyosore kendo riyo loye.
En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; faar han ikke Mad, afkræftes han, og faar han ikke Vand at drikke, bliver han træt.
13 Japecho pimo bao gi tol kendo oketo kido kuome; opaye gi koyo; kendo ogoro kuonde modwaro loso. Olose e kido machalo gi dhano, e kido mar dhano gi duongʼne duto, mondo omi ochunge e od lemo.
Saa fælder han Træer, udspænder Maalesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at staa i et Hus.
14 Ne onyalo ngʼado yiend sida kata yiend ober. Oweye mondo odongi e kind yiende mamoko e bungu, kata ne onyalo pidho yiende mamoko mi koth mi yiendego odongi.
Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft paa Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.
15 Dir yadhno ochwakogo chiemo, bathe mamoko omokogo mach mondo oo, eka dir yadhno konchiel otedogo makati. To bende bath yien achielno opayogo nyasaye molamo, kokulorene piny.
Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød — og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.
16 Dir yadhno ochwako e kendo mi olosgo chiemo, kendo obule ringʼo moyiengʼ. Bende ooyo majno kowacho ni, “Adier, awinjo maber kendo denda yudo liet.”
Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden« —
17 Bath yien modongʼ opayo mi olosgo nyasaye, mokulorene kendo olamo. Olame kowacho niya, “Resa in e nyasacha.”
og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »Frels mig, thi du er min Gud!«
18 Onge gima gingʼeyo, onge gima giwinjo; wengegi omuon ti ma ok ginyal neno, kendo pachgi odinore ma ok ginyal winjo.
De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, saa de ikke ser, og deres Hjerter, saa de ikke skønner.
19 Onge ngʼama hore mapar, onge ngʼama nigi ngʼeyo kata winjo makare manyalo wacho niya, “Nus mare ne atiyogo kaka gir chweko; to bende ne atedo makati katiyo gi mirnigo, kendo ne abulo ringʼo mi achamo. Bende anyalo loso gima ok oher kuom gima odongʼ? Bende anyalo kulora piny ne osiki?”
De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: »Halvdelen brændte jeg i Baalet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?«
20 Ochamo buru, chunye mobam wuonde; ok onyal resore kende, kata wacho ni, “Donge gima ni e lweta korachwich ni miriambo?”
Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte daaret; han redder ikke sin Sjæl, saa han siger: »Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Haand?«
21 “Par gigi, yaye Jakobo, nimar in jatichna, yaye Israel. Asechweyi, in jatichna; yaye Israel, wiya ok nowil kodi.
Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
22 Asekeyo timbeni manono mana ka boche polo, kendo aserucho richogi modwono mana kongʼwengʼo. Duog ira, nimar aseresi.”
jeg sletted som Taage din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!
23 Weruru gi mor, yaye polo, nimar Jehova Nyasaye ema osetimo ma; koguru matek, yaye piny mamwalo. Weruru matek un gode, bunge kod yiende duto, nimar Jehova Nyasaye osereso Jakobo, kendo osenyiso ayanga duongʼ mare e Israel.
Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
24 “Ma e gima Jehova Nyasaye ma Jaresni, Jal mane ochweyoi e ich wacho: “An e Jehova Nyasaye, ma Jachwech gik moko duto, mane ochweyo polo malach, ma bende en owuon ema nochweyo piny,
Saa siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
25 oketho ranyisi mag jonabi mariambo kendo miyo joma neno gik moko nenore mofuwo, bende odwoko weche jomariek chien mi ginere gik maonge tich,
som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spaamænd til Daarer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,
26 kendo okawo weche jotichne mi omi weche jootene, “ma giwacho kuom Jerusalem chop kare kama: ‘Ibiro dak e iyi,’ kendo ne miech Juda ni, ‘Ibiro gergi kendo,’ to bende ne kuonde momukore ni, ‘Abiro loso kuonde mane omukore obed maber kendo,’
stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Raad. Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bebos!« om Judas Byer: »De skal bygges!« Ruinerne rejser jeg atter!
27 bende mawachone nembe ni, ‘Dwon, kendo abiro miyo aocheni dwon,’
Jeg siger til Dybet: »Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!«
28 kendo owuoyo kuom Sairas ni, ‘En jakwadha kendo enochop kare gigo duto madwaro; enowachne Jerusalem niya, “Mad gere kendo,” to ne hekalu ni, “Mad mise mare keti.”’”
Jeg siger om Kyros: »Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om Templet: »Det skal grundes!«
