Isaya 42

1 “Ma e jatichna masemiyo teko, en e ngʼat ma aseyiero, kendo ma chunya morgo, abiro keto Roho mara Maler kendo obiro kelo adiera ne ogendini.

Se min Tjener, ved hvem jeg holder fast, min udvalgte, hvem jeg har kær! Paa ham har jeg lagt min Aand, han skal udbrede Ret til Folkene.

2 Ok obi goyo koko kata nduru, dwonde bende ok nowinji e wangʼ yore.

Han raaber og skriger ikke, løfter ej Røsten paa Gaden,

3 Kata obedo ni onenore kaka odundu mayom yom ok notur kendo kata obedo ni oliel ka taya ma mirimiri to ok notho. Enongʼad bura gadiera;

bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,

4 ok nochwanyre kata chunye bende ok nonyosre, nyaka okel adiera e piny duto. Pinje duto manie chula mag dier nam biro keto genogi kuom chikene.”

vansmægter, udmattes ikke, før han faar sat Ret paa Jorden; og fjerne Strande bier paa hans Lov.

5 Nyasaye ma en Jehova Nyasaye, kendo ma Jachwech polo malach, gi piny kod gik moko duto manie iye. En ema ochiwo muya ne dhano kod ngima ne joma wuotho e piny. Owacho kama:

Saa siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene paa den Aandedræt og dem, som vandrer der, Aande.

6 “An Jehova Nyasaye, aseluongi mondo anyisi adierana; abiro mako lweti. Abiro riti kendo ibiro keti gir singruok e kinda gi ji kendo abiro keti ler mar ogendini duto,

Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Haand; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys

7 mondo iyaw wenge muofni, kendo igol joma oketi e od twech, kendo igony joma otwe mobetie mudho.

for at aabne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.

8 “Nyinga ma ongʼeyago en; Jehova Nyasaye! Ok anawe duongʼ mara ne nyasaye moro, bende pak ma ipakago ok nopakgo nyiseche mopa.

Jeg er HERREN, saa lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris.

9 Koro ne, gik machon osetimore bende anyisou gik manyien mabiro timore, to kapok gitimore to ahulonugi.”

Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.

10 Werneuru Jehova Nyasaye wer manyien, kupako nyinge e piny duto, un joma kwangʼ e nam kaachiel gi gik manie yie gi pinje mag chula mar nam kod ji duto modak.

Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;

11 Weuru kuonde motimo ongoro gi miechgi mondo ogo koko; kendo weuru joma odak e gwenge mag Kedar obed mamor. Weuru joma odak Sela ower gi mor, ka gikok ewi got malo.

Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, raaber fra Bjergenes Tinder;

12 Weuru gimi nying Jehova Nyasaye duongʼ kendo giland pakne e pinje manie chula.

HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris paa fjerne Strande.

13 Jehova Nyasaye biro wuok oko ka thuon maratego, enobed gi mirima mager mana ka jalweny; kendo enokogi ka ogiyo sigich lweny, mi olo wasike.

HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid.

14 Nimar kuom kinde mangʼeny aselingʼ, asehora kendo aseterora mos. To koro sani, abiro chalo mana ka dhako mamuoch kayo, maywak ka gamo yweyo matek.

En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Baand paa mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.

15 Abiro tieko gode madongo gi gode matindo kendo anami gik motwi kuome two; bende anami aore lokre pinje manie chula kendo nami yewni dwon.

Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.

16 Anatel ne muofni mondo owuothi e yore mane ok gingʼeyo, kuonde mapok giwuothoe ema anatagie; kendo anami mudho olokrenegi ler, kendo analos kuonde bugni bed mopie. Magi e gik ma abiro timo; kendo ok najwangʼ-gi.

Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem gaar jeg ikke fra.

17 To jogo ma oketo genogi kuom nyiseche mopa, mawacho ni kido mopa niya, Un e nyisechewa, jogo nokwed magiyud wichkuot.

Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler paa Billeder, som siger til støbte Billeder: »I er vore Guder!«

18 “Winjuru un joma itgi odino un muofni ngʼiuru mondo une!

I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!

19 En ngʼa ma muofu makmana jotichna, kendo ma ite odino ka jaote maoro? Koso en ngʼa ma muofu maloyo ngʼat mochiworena, kata ma muofu maloyo jatich Jehova Nyasaye?

Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min haandgangne Mand, blind som HERRENS Tjener?

20 Iseneno gik mangʼeny, to ok isedewo; iti to oyawore, to gima iwinjo ema onge.”

Meget saa han, men ænsed det ikke, trods aabne Ører hørte han ej.

21 Jehova Nyasaye ne mor mondo chikne obed gi teko kod duongʼ, mondo adiera mare olandre.

For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære.

22 To jogi gin joma oyaki kendo omaa, giduto gisenyumore ma gimoko e bugni, kendo opandgi e ute mag twech. Gisebedo gik moyaki maonge ngʼama nyalo resogi; bende gichalo gik moyaki maonge ngʼama nyalo wacho niya, “Dwokgi.”

Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: »Slip dem!«

23 En ngʼa kuomu manyalo winjo wachni kata chiko ite malongʼo e ndalo mabiro?

Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det:

24 En ngʼa mane ochiwo Jakobo mondo obed gima oyaki, kendo jo-Israel e lwet joyeko? Donge en Jehova Nyasaye ma wasetimo richo e nyime? Nimar ne ok ginyal luwo yorene; bende ne ok girito chikene.

Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN, mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?

25 Omiyo noolo mirimbe mager mar lweny kuomgi. Ne olworogi gi mach mawengʼo to ne ok gidewe; bende majno ne owangʼogi to ne ok gidewe.

Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.