Isaya 34

1 Suduru machiegni, un ogendini kendo chikuru itu; winjuru, un ogendini! Mad piny kod gik moko manie iye winja!

Kom hid, I Folk, og hør, lån Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!

2 Jehova Nyasaye nigi ich wangʼ kod ogendini duto; mirimbe ochomo jolweny mag-gi duto. Obiro tiekogi duto, mi nochiwgi mondo otiekgi.

Thi HERREN er vred på alle Folkene, harmfuld på al deres Hær; han slår dem med Band og giver dem hen til at slagtes;

3 Jogi monegi nowit oko, mi ringregi nodungʼ kendo rembgi nopongʼ gode.

henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;

4 Sulwe duto manie polo noleny nono, polo noban mana ka kalatas, gik moko duto manie polo malo nolwar, mana ka it mzabibu moner, kata ka olemb ngʼowu ma kundi ochwowo.

al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.

5 Liganglana osetieko tichne e kor lwasi, neuru, olor mondo ongʼad bura ne Edom, oganda ma asetieko chuth.

Thi på Himlen kredser HERRENs Sværd, og se, det slår ned på Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.

6 Ligangla mar Jehova Nyasaye opongʼ gi remo, kendo boche ogawore kuome ma gin, remb rombe kod diek, kaachiel gi boche moa e nyiroke mag imbe. Nimar Jehova Nyasaye nigi misango Bozra kod nek ei Edom.

HERRENs Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Fårs og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra har vældig Slagtning i Edom;

7 Kendo jope, gi nyirwedhi kod rwedhi madongo nopodh kodgi. Pinygi nopongʼ gi remo, kendo boche noum buru.

Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt.

8 Nimar Jehova Nyasaye ni kod odiechienge mar chulo kuor, ma en higa mar chiwo kum ne jogo, mosetimo marach ne Sayun.

Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsår.

9 Aore mag Edom nobar okak, lopene nolokre lot maliet mawengʼo, kendo pinye nowangʼ duto!

Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,

10 Ok nokwe odiechiengʼ gotieno; iro mare nodum kanyo nyaka chiengʼ. Koa e tiengʼ moro nyaka machielo nodongʼ gunda; onge ngʼat manochak oluwe kendo.

det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.

11 Nobed kama winj tula rutoe kendo agak odakie. Nyasaye nopim timbe maricho mag Edom kod ketho mage.

Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.

12 Jodonge ok nobed gi gimoro miluongo ni pinyruoth, nyithi ruoth nolal nono.

Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.

13 Kuthe ema noyugno e utege madongo, aila kod pedo nobed ohingane. Enobed piny mojwangʼ ma ondiegi ema odakie kendo kuonde ma tula odakie.

Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.

14 Gi bungu norom gondiegi kuno, kendo diek mag bungu noywagne jowetegi; kanyo bende gik malich mag otieno noyud kar yweyo.

Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;

15 Tula noger ode kanyo monywol tongʼ, motogi kendo norit nyithinde, koumo e tipo mar bwombene; kanyo bende ema otenga nochokre, moro ka moro gi nyawadgi.

der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.

16 Ngʼii e kitap Jehova Nyasaye kendo isom: Onge moro kuomgi kata achiel manobed maonge, kendo moro ka moro nobed gi nyawadgi. Nimar osegolo chik gi dhoge owuon, kendo Roho mare ema nochokgi kanyakla.

Se efter i HERRENs Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bød, hans Ånd har samlet dem sammen;

17 Opogogi kuondegi; kendo lwetene chiwogi gi rapim. Enobed margi nyaka chiengʼ mi gidag kanyo ndalo duto mag ngimagi.

han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.