< Isaya 32 >
1 Winjuru, Ruoth nobed gi loch makare kendo jotelo nobed gi telo mar adier.
Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
2 Ngʼato ka ngʼato nobed kar gengʼruok ne kalausi mana ka aore mamol e piny ongoro, kendo mana ka tipo mar Lwanda maduongʼ e piny motwo.
hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
3 Eka wenge joma neno ok nochak ogengʼ, kendo joma ochiko itgi nowinj wach.
De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
4 Chuny ngʼat mamuomore nowinj wach gi tiende kendo ngʼat ma radwal nowuo maber kendo maliw.
letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
5 Ok nochak oluong ngʼat mofuwo ni ngʼat malongʼo, kata ngʼat ma ja-miganga ni ngʼat ma ogen.
Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
6 Nimar ngʼat mofuwo wacho weche mofuwo, kendo opongʼ gi richo: Otimo timbe mag richo kendo olando miriambo kuom Jehova Nyasaye; mi omon joma odenyo chamo gik monego gicham kendo joma riyo oloyo otamoe pi.
Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
7 Ngʼat ma achach yorene richo, osiko ka chunye chano mana timo richo, kotieko jodhier gi miriambo kata obedo ni ywak mar joma ni e chandruok nikare.
Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
8 To ngʼat mogen loso weche mabeyo kendo kuom timbe makare miyo ochungʼ motegno.
Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
9 Un mon maparo ni odak e ngima maber, auru malo kendo uwinj wachna, un nyiri modak gi kwe, winjuru gima awacho!
Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
10 Bangʼ higa achiel, un ma uparo nudak mokwe, kibaji nogou; cham ok nochiegi, kendo keyo mar mzabibu ok nobedie.
Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
11 Beduru moluor un mon maparo nodak e ngima maber; beduru mokuyo, un nyiri maparo nodak gi kwe! Lonyreuru duge kendo utwe piende gugru enungou.
Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
12 Ywaguru ka ugoyo agogu nikech puothe momewo, nikech olembe mag mzabibu,
slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
13 kendo kuom piny joga, piny mopongʼ gi kuthe kod pedo, ee, ywaguru udi ma yande mor opongʼo kendo kuom dala maduongʼ mar mor gi ilo masani odongʼ nono.
mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
14 Kama ochiel motegno nojwangʼ, dala maduongʼ nodongʼ gunda; kama ochiel motegno mag siro lweny kod kar ngʼicho nodongʼ kama punda bukore, kod kar kwadh jamni,
Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
15 nyaka chop Roho ol kuomwa koa malo, kendo piny motwo nolokre kuonde mamiyo, mi kuonde mamiyo nonenre ka bungu.
til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
16 Adiera nobedie e piny motwo, mi tim makare nodag e puodho mamiyo.
Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
17 Olemb tim makare nobed kwe; to tim makare nokel horuok gi chir nyaka chiengʼ.
Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
18 Joga nodag kuonde ma kwe nitie, e mier moger motegno, kendo kuonde ma kwe nitie ma koko ongee.
Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
19 Kata obedo ni pe nolwer bunge kendo dala maduongʼ nopodh chuth,
Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
20 to mano kaka inibed ngʼama ogwedhi, ka ichwoyo chambi e bath aore duto, kendo ka iweyo jambi kod punde magi wuotho awuotha kaka ohero.
Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!