< Isaya 29 >

1 Ariel, Ariel, inine malit, in dala maduongʼ mane Daudi odakie! Meduru dhi nyime ka utimo sewni higa ka higa.
Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad Aar blive føjet til Aar, lad Højtid følge paa Højtid,
2 To kata kamano abiro monjo Ariel mi enobedi gi ywagruok kod kuyo, kendo enochalna mana ka kendo mar misango.
da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,
3 Abiro lwori koni gi koni, mi anagoni agengʼa kendo namonji gi tekona.
jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.
4 Nadwoki piny miwuo mana koa ei lowo; kendo wecheni nowuog mana koa ei buru. Dwondi nochal mana ka dwond jachien moa ei lowo; kendo koa ei lowo dwondi nowinji.
Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.
5 To jowasiki mangʼeny nochal gi buru mayom, kendo oganda mager nochal gi mihudhwe ma yamo tero. Apoya nono, ka diemo wangʼ,
Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:
6 Jehova Nyasaye Maratego nobi gi mor polo gi yiengni mar piny kod koko maduongʼ, gi ahiti kod kalausi kendo gi mach mager.
hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.
7 Eka ogendini mag pinje duto makedo gi Ariel, mamonjo kuondege motegno kendo lwore, biro chalo mana ka lek kata ka fweny mar otieno,
Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;
8 mana ka ngʼama kech kayo to leko ni chiemo, to ka ochiewo to oyudo mana ka kech pod kaye, kendo mana kaka ngʼat ma riyo oloyo leko ni modho pi, to ka ochiewo to opodho mana piny ka riyo oloye. E kaka nobedi kuom ogendini mag pinje duto makedo gi Got Sayun.
som naar den sultne drømmer, at han spiser, men vaagner og føler sig tom, som naar den tørstige drømmer, at han drikker, men vaagner mat og vansmægtende, saaledes skal det gaa Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.
9 Bed mobuok kendo kiwuoro, dinuru wengeu kendo kik unen, meruru amera to ok gi divai, kendo themburu athemba to ok gi kongʼo.
Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!
10 Jehova Nyasaye osekelo nindo matut kuomu, oseumo wengeu (un jonabi); kendo oseumo wiyeu (un jokor wach).
Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Aand, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).
11 Un to fwenyruokni duto nochalnu mana ka gima nono, mana ka kitabu modin gi duogo. To ka imiyo ngʼato manyalo somo, miwachone niya, “Yie isom kitabuni,” to obiro dwoko niya, “Ok anyal some nikech odine gi duogo.”
Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: »Læs!« saa svarer han: »Jeg kan ikke, den er jo forseglet; «
12 Kata ka imiyo ngʼat makia somo miwachone niya, “Yie isomna kitabuni,” to obiro dwoko niya, “Ok angʼeyo somo.”
og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: »Læs!« saa svarer han: »Jeg kan ikke læse.«
13 Ruoth Nyasaye wacho niya: Jogi sudo ira mana gi weche manie dhogi kendo gipaka mana gi dhogi kende, to chunygi bor koda. Yo ma gilamago gin mana chike mipuonjo gi dhano.
Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,
14 Kuom mano anachak abwog chuny jogi gi masira bangʼ masira, mi rieko mar jorieko nolal kendo ngʼeyo mar joma ongʼeyo norum.
se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgaar, de kloges Klogskab glipper.
15 Ginine malit jogo maparo timo gimoro amora mondo gipandgo timbegi ne Jehova Nyasaye, ma gin joma timo timbegi e mudho ka giparo niya, “Ere ngʼama nenowa? En ngʼa mabiro ngʼeyo?”
Ve dem, der dølger deres Raad i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: »Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?«
16 Iloko gik moko ataro, mana ka gima jachwech bende chal gi lowo mochweyo! Bende gima ochwe nyalo wachone jachwechne niya, “Ne ok ichweya?” Koso agulu bende nyalo wachone jachwechne niya, “Onge gima ingʼeyo?”
I Daarer, regnes Ler og Pottemager lige, saa Værk kan sige om Mester: »Han skabte mig ikke!« eller Kunstværk om Kunstner: »Han fattes Forstand!«
17 Kuom ndalo matin kende, donge Lebanon nolok mana ka puodho momewo kendo puodho momewo nochal mana gi bungu?
Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
18 E kindeno joma itgi odino nowinj weche manie kitabu, mi joma osebedo kokuyo, kendo manie mudho mandiwa wengegi nonen.
Paa hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.
19 Joma obolore nochak obed gi mor kuom Jehova Nyasaye; kendo joma ochando, bende nobed gi mor kuom Jal Maler mar Israel.
De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.
20 Joma timbegi mono nolal nono, jo-jar ji bende nolal nono, kendo jogo duto ma timbegi mono notieki;
Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vaagen til ondt,
21 gin jogo machiwo neno mar miriambo mondo omi ngʼato onere ni jaketho, kendo mawuondo jangʼad bura mi omi ngʼat maonge ketho tamie adierane.
som med Ord faar et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.
22 Kuom mano ma e wach ma Jehova Nyasaye, mane oreso Ibrahim wachone od Jakobo ni, Jakobo ok none wichkuot kendo; bende ok ginichak ginenre mokuyo.
Derfor, saa siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Aasyn ikke;
23 Ka gineno nyithindgi ma tich lweta e kindgi, to gibiro rito nyinga obed maler, kendo gibiro yie kuom ler mar Jal Maler mar Jakobo, kendo gichungʼ e nyim Nyasach Israel gi luor maduongʼ.
thi naar han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;
24 Joma parogi bayo noyud rieko; kendo joma kwedo wach bende nopuonji.
de, hvis Aand for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.

< Isaya 29 >