Isaya 22

1 Ma e wach mokor kuom Holo mar Fweny: Koro angʼo mathagou momiyo un duto uidho ewi udi,

Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa Tagene?

2 Yaye in dala ma mahu opongʼo, yaye dala maduongʼ ma koko gi mor kod ilo opongʼo? Jogi mane otho ok noneg gi ligangla to bende ne ok githo e lweny.

Du, som var fuld af Brusen, du støjende Stad, du jublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.

3 Jotendu duto oseringo kaachiel, osemakgi ma ok oti gi gige lweny moro amora. Un duto mane uringo ka wasigu ne pod ni mabor, osemaku kanyakla moteru e twech.

Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, tiden Bue ere de fangne; alle; som fandtes i dig, ere fangne, til Hobe, de maatte fly langt bort.

4 Kuom mano ne awacho niya, “Weyauru aweya mondo aywag malit. Weuru hoya nikech jowa osetieki.”

Derfor siger jeg: Ser bort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

5 Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego oseketo odiechieng mahu gi koko kod masira e Holo mar Fweny, en odiechiengʼ mar muko ohinga kendo nduru nowuog malit kochomo ewi gode.

Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa Hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene.

6 Jo-Elam kawo aserni mag-gi, kaachiel gi joriemb geche mag lweny gi farese; to jo-Kir to nokawo kuodigi.

Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.

7 Holniu mabeyo opongʼ gi geche mag lweny, kendo joidh farese osechielo rangeye mag dala maduongʼ.

Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten.

8 Ruoth Nyasaye oselonyo mabor tekre Juda, kendo e kindeno ne umanyo, gige lweny manie Od Ruoth manie Bungu.

Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset.

9 Ne uneno ka kuonde mangʼeny mar ohinga mar Dala Maduongʼ mar Daudi omukore, omiyo ne uchiko pi odhi e soko mamwalo.

Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand.

10 Ne gikwano ute mag Jerusalem kendo ne gimukogi mondo olosgo ohinga motegno.

Og I talte Jerusalems-Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren.

11 Ne gikunyo yawo e kind ohinga ariyogo ne pi mawuok e soko machon, to ne ok upenjo Jal mane olose, kata miyo Jalno mane ochane luor.

Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke.

12 To Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, ne oluongou odiechiengno mondo uywagi kendo udengi, ka upudho yie wiu kendo urwako pien gugru.

Og Herren, den Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at gøre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk.

13 To kata kamano nitie mor kod ilo, kaachiel gi yangʼo dhok kod rombe, chamo ringʼo kod madho divai! Giwacho niya, “We wachiem kendo wamethi nikech kiny wanatho!”

Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: „Lader os æde og drikke; thi vi skulle dø i Morgen!”

14 Jehova Nyasaye Maratego osefwenyona ma kawinjo: “Richoni ok nopwodhi nyaka chop thou,” Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego owacho.

Men den Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den Herre Zebaoth.

15 Ma e gima Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego wacho, Dhi ir jakeno mar od ruoth miluongo ni Shebna mondo iwachne niya,

Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, og sig til ham:

16 En angʼo ma itimo ka, kendo en ngʼa manomiyi thuolo mar kunyo buri ka, momiyo iloso bur kama otingʼore, kendo iloso kari maber mar yweyo e kind lwanda?

Hvad har du her? og hvem har du her, at du har hugget dig her en Grav? som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lader sig en Bolig udhule i Klippen!

17 Bed motangʼ, Jehova Nyasaye chiegni ngʼwasi mi owiti oko, yaye in ngʼat maratego.

Se, Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles.

18 Obiro ngʼwasi motweyi matek kendo owiti e piny malach mana ka mipira mowiti. Kuno ema nithoe, kendo kuno ema gecheni mag lweny mabeyo nosikie in mikelo wichkuot ne od ruodhi.

Han skal sno dig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus!

19 Abiro goli e kari mar tich kendo goli e loch mari.

Og jeg vil støde dig ned fra dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads,

20 E kindeno analuong jatichna Eliakim ma wuod Hilkia.

Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn.

21 Anarwake gi law mar duongʼ kendo anatwe okanda e nungone mi anamiye loch mari. Enobed wuon joma odak Jerusalem kod Juda.

Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus.

22 Anamiye rayaw mar od Daudi, ma gima oyawo ngʼato ok lor, to bende gima oloro onge ngʼama yawo.

Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og ingen skal oplade.

23 Abiro gure motegno kendo mongirore ka sigingi kendo enobed e kom duongʼ ne od wuon mare.

Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus.

24 Duongʼ duto ma joodgi noyudi ma gin, nyithinde gi nyikwaye, gige duto ma ok ogen, machalo kaka bakunde nyaka agulni duto nowuog kuome.

Og de skulle hænge paa ham al hans Faders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skud, alle Smaakar, baade Bægere og alle Flasker.

25 Jehova Nyasaye Maratego wacho niya, “E kindeno sigingi mane ogur motegno kendo mongirore biro pudhore, nongʼade mi olwar kendo gik moko duto mongʼaw kuome bende nolwar.” Jehova Nyasaye osewacho.

Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi Herren har talt det.