Hosea 5
1 “Winjuru ma, un jodolo! Chikuru itu, un jo-Israel! Winjuru, yaye jood ruoth! Kumni obironu: Usebedo obadho e Mizpa, gogo mopedhi ewi Tabor.
Hører dette, I Præster, lyt til du Israels Hus, laan Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,
2 Joma ongʼanyo ni e tho malich. Abiro kumogi giduto.
en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.
3 Angʼeyo gik moko duto kuom Efraim; onge gima opondona kuom jo-Israel. Efraim, un to usedoko kaka ochot; to jo-Israel timo timbe modwanyore.
Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.
4 “Timbegi omonogi duogo ir Nyasachgi. Tim marach mar chode ni e chunygi; ok giyie kuom Jehova Nyasaye.
Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeaand har de i sig, HERREN kender de ej.
5 Sungruok mar jo-Israel nyiso rachgi; jo-Israel kaachiel gi Efraim podho e richogi; kendo jo-Juda bende podho kodgi.
Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.
6 Ka gidhi gi kweth dhogi kaachiel gi chiachgi mondo gitim misengni ni Jehova Nyasaye, to ok giniyude nikech osewuok moa kuomgi.
Da gaar de med Smaakvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.
7 Gisebedo joma ok jo-adiera ni Jehova Nyasaye; ginywolo nyithindo ma kimirwa. Sewni ma gitimo ka dwe owuok biro tiekogi kaachiel gi puothegi.
Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.
8 “Gouru turumbete e dala mar Gibea, gouru abu e dala mar Rama. Gouru nduru mar lweny e dala mar Beth Aven; yaye, jo-Benjamin teluru.
Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Raab i Bet-Aven, Benjamin, var dig!
9 Efraim biro bet gunda ka chiengʼ makumogie ochopo. Alando gima nyaka timre e kind dhout Israel.
Til Ørk skal Efraim blive paa Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.
10 Jotend Juda chalo gi joma ochoro kite man e kiewo. Abiro olo mirimba kuomgi mana ka pi oula.
Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.
11 Jo-Efraim ibiro toyo ka bura oloyogi, nikech giketo chunygi mar luwo nyiseche manono.
Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.
12 Achalo gi oguyo ne jo-Efraim, achalo gima otop ne jo-Juda.
Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.
13 “Ka Efraim noneno tuone, kendo Juda oneno adhondene, eka Efraim nodwaro kony kuom Asuria, kendo gikwayo kony ir ruoth maduongʼ. To ok onyal thiedhou, ok onyal thiedho adhondeu.
Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.
14 Abiro bedo ka sibuor ni Efraim, kaka sibuor malich ni Juda. Abiro kidhogi matindo tindo bangʼe to abiro weyogi. Anatingʼ-gi matergi mabor, maonge ngʼama nyalo resogi.
Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og gaar, slæber bort, og ingen redder.
15 Bangʼe to anadog kar dakna, nyaka chop kinde maginiyie ni giseketho. Giniduog ira ka gidwara gi chunygi duto nikech thagruok malit magiseyudo.”
Jeg gaar til mit sted igen, indtil de bøder for Skylden og søger frem for mit Aasyn, søger mig i deres Trængsel.
