Hosea 5
1 “Winjuru ma, un jodolo! Chikuru itu, un jo-Israel! Winjuru, yaye jood ruoth! Kumni obironu: Usebedo obadho e Mizpa, gogo mopedhi ewi Tabor.
Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.
2 Joma ongʼanyo ni e tho malich. Abiro kumogi giduto.
Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.
3 Angʼeyo gik moko duto kuom Efraim; onge gima opondona kuom jo-Israel. Efraim, un to usedoko kaka ochot; to jo-Israel timo timbe modwanyore.
Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.
4 “Timbegi omonogi duogo ir Nyasachgi. Tim marach mar chode ni e chunygi; ok giyie kuom Jehova Nyasaye.
Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.
5 Sungruok mar jo-Israel nyiso rachgi; jo-Israel kaachiel gi Efraim podho e richogi; kendo jo-Juda bende podho kodgi.
Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
6 Ka gidhi gi kweth dhogi kaachiel gi chiachgi mondo gitim misengni ni Jehova Nyasaye, to ok giniyude nikech osewuok moa kuomgi.
Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.
7 Gisebedo joma ok jo-adiera ni Jehova Nyasaye; ginywolo nyithindo ma kimirwa. Sewni ma gitimo ka dwe owuok biro tiekogi kaachiel gi puothegi.
Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.
8 “Gouru turumbete e dala mar Gibea, gouru abu e dala mar Rama. Gouru nduru mar lweny e dala mar Beth Aven; yaye, jo-Benjamin teluru.
Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!
9 Efraim biro bet gunda ka chiengʼ makumogie ochopo. Alando gima nyaka timre e kind dhout Israel.
Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.
10 Jotend Juda chalo gi joma ochoro kite man e kiewo. Abiro olo mirimba kuomgi mana ka pi oula.
Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.
11 Jo-Efraim ibiro toyo ka bura oloyogi, nikech giketo chunygi mar luwo nyiseche manono.
Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.
12 Achalo gi oguyo ne jo-Efraim, achalo gima otop ne jo-Juda.
Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.
13 “Ka Efraim noneno tuone, kendo Juda oneno adhondene, eka Efraim nodwaro kony kuom Asuria, kendo gikwayo kony ir ruoth maduongʼ. To ok onyal thiedhou, ok onyal thiedho adhondeu.
Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.
14 Abiro bedo ka sibuor ni Efraim, kaka sibuor malich ni Juda. Abiro kidhogi matindo tindo bangʼe to abiro weyogi. Anatingʼ-gi matergi mabor, maonge ngʼama nyalo resogi.
Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.
15 Bangʼe to anadog kar dakna, nyaka chop kinde maginiyie ni giseketho. Giniduog ira ka gidwara gi chunygi duto nikech thagruok malit magiseyudo.”
Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.
