Hosea 13

1 Kane Efraim owuoyo, to ji ne tetni, nodhiale e piny Israel. To notimo richo kuom lamo Baal, mi notho.

Naar Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste, han forbrød sig med Ba'al og døde.

2 Koro gimedo timo richo, bende giloso nyisechegi mag fedha mondo gilam, ma gin kido molos gi rieko mangʼeny, magi duto gin tich jopa bepe. Wachore kuom jogi niya, “Gitimo misango gi dhano, kendo ginyodho kido molos mar nyaroya.”

Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: »Til dem skal I ofre!« Mennesker kysser Kalve!

3 Emomiyo ginichal mana kaka ongʼwengʼo mokinyi, bende kaka thoo mar okinyi malal nono ka nyango owuok, bende kaka mihudhwe ma yamo keyo kar dino, bende kaka iro mawuok e dirisa.

Derfor: som Morgentaage, som Duggen, der aarle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

4 “To An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu mane ogolou ua e piny Misri. Ok unyal yango Nyasaye moro amora ma ok An, onge Jawar machielo makmana An.

Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

5 Ne aritou e piny motwo, maliel ka mach.

jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

6 Kane apidhogi ne giyiengʼ chuth; kane giseyiengʼ to sunga nomakogi; ma wigi owil koda.

Som de græssede, aad de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

7 Omiyo anabi irgi ka sibuor, kendo ka kwach abiro buto negi e bath yo.

Saa blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

8 Anamonjgi mi ayiechgi matindo tindo mana ka ondiek ma omaa nyithinde. Anatiekgi mana ka sibuor, bende le mag bungu noyiechgi matindo tindo.

jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flaa dem sønder.

9 “Osetieku yaye Israel, nikech ok udwara, ok udwar jakonyu.

Naar Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

10 Ere ruodhu mondo koro oresu? Ere jotendu e miechu, mane usekwayo ni, ‘Miwa ruodh kod jotendwa?’

Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog Konge og Fyrster!«

11 Kuom ich wangʼ mare ne amiyou ruoth kendo e mirimba ne agole oko.

Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

12 Timbe mamono mag Efraim osekan, kendo richoge osendik e kitabu.

Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

13 Rem machalo gi mar dhako mamuoch kayo nobine, to en nyathi maonge gi rieko, ma ka sa ochopo monego owuog e ich to okia kama iwuok godo.

Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, saa Fødselen faar Ende.

14 “Abiro resogi kuom teko mar piny joma otho kendo anakonygi kuom tho. In tho, ere masicheni duto, kata in piny joma otho, ere kethruokni? “Ok anakeche, (Sheol h7585)

Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol h7585)

15 kata ka obedo ni odhi maber kamano e kind owetene. Yamb yor wuok chiengʼ moa ir Jehova Nyasaye nobi, kakudho koa e piny motwo, ma pigene mag sokni mamol nodwon, kod yewni mokuny bende nodwon. Mwandune manie dechege noyaki duto.

En Østenstorm, Herrens Aande, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

16 Jo-Samaria nokum kuom richogi nikech gisengʼanyo ne Nyasachgi. Noneg-gi gi ligangla; nyithindgi matindo nochwad piny, to mondgi mapek nobar iyegi.”

Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.