< Habakuk 3 >

1 Lemo mane Habakuk janabi olamo e dwond Shigionot ema:
En Bøn af Profeten Habakkuk. Al-sjigjonot.
2 Jehova Nyasaye, asewinjo humbi; achungʼ e nyimi ka an-gi luoro kuom gik misetimo, yaye Jehova Nyasaye. Mad itimgi kendo e kindewa, mi gingʼere e ndalowani; ka in gi mirima to mad ipar ngʼwono.
HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Aarenes Løb, aabenbar dig i Aarenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!
3 Nyasaye nobiro koa Teman, Nyasaye Maler moa e got mar Paran. (Sela) Duongʼne noumo polo, kendo pakne nopongʼo piny.
Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. (Sela) Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
4 Berne ne chalo kawuok chiengʼ; kendo ler ne mil ka wuok e lwete, kama tekone opandie.
Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgaar Straaler; der er hans Vælde i Skjul.
5 Masira mar tuoche notelo e nyime; to midekre noluwe.
Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.
6 Ne ochungʼ kendo noyiengo piny, ne ongʼicho mi ogendini otetni. Gode machon nomukore kendo gode matindo manyaka nene bende nopodho. Yorene osiko manyaka chiengʼ.
Hans Fjed faar Jorden til at skælve, hans Blik faar Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier gaar han.
7 Ne aneno hemb jo-Kushan ka nigi chandruok, kuonde dak mag jo-Midian nigi kihondko.
Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.
8 Mirima nomaki gi aore, yaye Jehova Nyasaye? Koso mirima nomaki gi aore matindo? Koso ne ikecho gi nam kane iidho farese, ma en gachi mar loch?
Er HERREN da vred paa Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem paa dine Heste og dine Vogne drøner.
9 Isechiko atungʼ mari, kendo iluongo mondo omedi aserni mangʼeny. (Sela) Ipogo piny gi aore,
Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. (Sela) Du kløver Jorden i Strømme,
10 gode ne oneni ma otetni giluoro; oula nomwomo karidore. Kude matut bende mor matek; apaka ne tingʼore malo.
Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.
11 Wangʼ chiengʼ gi dwe nochungʼ kargi e kor polo ka gineno asernigi mibayo; ka mil polo machalo tongʼ mobaa.
Solen glemmer at staa op, Maanen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
12 E mirimbi ne iwuotho e piny duto, to kuom mirimbi ne inyono ogendini.
I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
13 Ne ibiro mondo ires jogi, mondo iwar ngʼatno mowal. Ne inyono jatend piny richo, ne ilonye duk koa e tiende piny nyaka e wiye. (Sela)
Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. (Sela)
14 Gi tonge owuon isechwoyo wiye, kane jolwenje omonjowa mondo gikewa, ka gin gi ilo ka gima gichiegni tieko joma onge gi nyalo kama ne giponde.
Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, hans Høvdinger splittes.
15 To ne inyono nam gi faresegi, ka iduwo pi.
Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
16 Ne awinjo ma chunya noridore, dhoga nomoko kane awinjo kokono; chokena nonyosore kendo tiendena notetni. To kata kamano abiro rito ka ahora ni odiechieng masira mabiro mako oganda ma monjowa chopi.
Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier paa Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.
17 Kata obedo ni yadh ngʼowu ok nyal thiewo bende kata obedo ni onge olemo ewi yadh zeituni, kata obedo ni yadh mzabibu ok nyag olemo bende kata obedo ni puothe ok nyag cham, kendo kata obedo ni rombe orumo e abila mi dhok bende orumo duto e dipo,
Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Faarene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
18 to kata kamano pod abiro bedo gi ilo kuom Jehova Nyasaye, kendo abiro bedo mamor kuom Nyasaye ma Jawarna.
Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
19 Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto e tekona; en ema omiyo tienda bedo mayot ka tiend mwanda, en ema omiyo awuotho kuonde motingʼore malo. Ne jatend wer. E thuma mar kamba.
Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gaa paa mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil.

< Habakuk 3 >