Chakruok 48
1 Bangʼ kinde moko Josef nowinjo wach ni wuon mare tuo, kuom mano nokawo yawuote ariyo Manase kod Efraim mondo odhi onene.
Nogen tid efter kom de og sa til Josef: Din far er syk. Da tok han begge sine sønner med sig, Manasse og Efra'im.
2 Kane Jakobo owinjo wach ni Josef wuode obiro nene, nochukore mobet e kitandane.
Og de meldte det til Jakob og sa: Din sønn Josef er kommet til dig. Da gjorde Israel sig sterk og satte sig op i sengen.
3 Jakobo nowacho ne Josef, “Nyasaye Maratego nofwenyorena Luz e piny Kanaan, kendo kanyo ema nogwedha.
Og Jakob sa til Josef: Den allmektige Gud åpenbarte sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignet mig
4 Kendo nowachona niya, ‘Abiro miyo inyaa kendo ibed gi nyithindo mangʼeny. Abiro timi oganda mar ji, kendo abiro miyo nyikwayi pinyni mondo obed girkeni manyaka chiengʼ.’
og sa til mig: Se, jeg vil gjøre dig fruktbar og tallrik og gjøre dig til en mengde folkeslag, og jeg vil gi din ætt efter dig dette land til evig eiendom.
5 “Eka yawuoti ariyo mane inywolo e piny Misri kane pok abiro iri ka ibiro kwan kaka nyithinda; Efraim kod Manase biro bedo nyithinda mana kaka Reuben kod Simeon.
Og dine to sønner som du har fått i Egyptens land, før jeg kom til dig her i Egypten, de skal nu være mine; Efra'im og Manasse skal tilhøre mig likesom Ruben og Simeon.
6 Nyithindo ma ibiro nywolo bangʼ-gi ema nobed magi; to kar chamo girkeni, nokwan-gi mana kaka joka Efraim kod Manase.
Men de barn som du har fått efter dem, skal være dine; de skal kalles efter sine brødre i deres arvelodd.
7 Kane aduogo aa Padan, nabuok malich ka Rael minu otho e piny Kanaan kane pok wachopo Efrath. Kuom mano ne aike e bath yo madhi Efrath” (ma tiende ni Bethlehem).
For da jeg kom fra Mesopotamia, døde Rakel fra mig i Kana'ans land på reisen, da vi ennu hadde et stykke vei igjen til Efrat; og jeg begravde henne der på veien til Efrat, det er Betlehem.
8 Kane Israel oneno yawuot Josef nopenjo niya, “Magi ngʼa gini?”
Da Israel fikk se Josefs sønner, spurte han: Hvem er det?
9 Josef nowacho ne wuon mare niya, “Gin yawuowi ma Nyasaye osemiya ka.” Eka Israel nowacho niya, “Kelgi ira ka mondo agwedhgi.”
Josef svarte sin far: Det er mine sønner, som Gud har gitt mig her. Da sa han: Kjære, kom hit til mig med dem, så vil jeg velsigne dem.
10 Koro wenge Israel ne ok nyal neno maber nikech hike noniangʼ. Kuom mano Josef nosudo nyithindo machiegni kendo Israel nokwakogi monyodhogi.
Men Israels øine var sløve av alderdom, han kunde ikke se; og Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og tok dem i favn.
11 Israel mowachone Josef niya, “Ne ok apar mar neno wangʼi kendo to koro Nyasaye oseyiena maneno nyaka nyithindi bende.”
Og Israel sa til Josef: Jeg hadde ikke tenkt å få se ditt ansikt, og nu har Gud endog latt mig få se dine barn.
12 Eka Josef nogolo nyithindogo e chong Israel kendo nokulore nyaka e lowo.
Så førte Josef dem bort fra hans knær og bøide sig til jorden for ham.
13 Kendo Josef nomako lwet nyithindo ariyogo, Efraim e bade korachwich kochomo bad Israel koracham, kendo Manase koracham kochomo bad Israel korachwich kendo nokelogi machiegni gi Israel.
Siden tok Josef dem begge, Efra'im i sin høire hånd mot Israels venstre og Manasse i sin venstre hånd mot Israels høire, og førte dem frem til ham.
14 To Israel norieyo bade ma korachwich moketo ewi Efraim wuowi ma chogo, kendo bade ma koracham ewi Manase kata obedo ni en ema ne en wuowi maduongʼ.
Og Israel rakte ut sin høire hånd og la den på Efra'ims hode, enda han var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hode; han la sine hender således med vilje, for Manasse var den førstefødte.
15 Eka nogwedho Josef mowachone niya, “Mad Nyasaye ma wuonena Ibrahim kod Isaka nowuothogo, Nyasaye ma osebedo jakwadh ngimana nyaka ndaloni,
Og han velsignet Josef og sa: Den Gud for hvis åsyn mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som var min hyrde, fra jeg blev til og til denne dag,
16 Malaika ma oseresa e chandruok duto mad gwedh raweregi. Mad nyinga kod nying Ibrahim kwara kod Isaka wuora sik kuomgi, kendo gimedre gibed oganda maduongʼ e piny.”
den engel som forløste mig fra alt ondt, han velsigne guttene, så de må kalles med mitt navn og med mine fedre Abrahams og Isaks navn, og bli meget tallrike i landet.
17 Kane Josef oneno ka wuon mare keto lwete ma korachwich ewi Efraim ne ok obedo mamor; kuom mano, nogolo lwet wuon-gi ewi Efraim moketo ewi Manase.
Da Josef så at hans far la sin høire hånd på Efra'ims hode, syntes han ille om det, og han grep sin fars hånd for å føre den fra Efra'ims hode bort på Manasses hode.
18 Josef nowachone niya, “Ooyo, wuora ma e wuowi ma kayo: ket lweti ma korachwich e wiye.”
Og Josef sa til sin far: Ikke så, far! For denne er den førstefødte; legg din høire hånd på hans hode!
19 To wuon-gi nodagi mowachone niya, “Angʼeyo mano nyathina. Manase bende biro bedo oganda maduongʼ. To kata kamano owadgi matin nobed giduongʼ moloye kendo nyikwaye nobed ogendini mangʼeny.”
Men hans far vilde ikke det, og han sa: Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Han skal og bli et folk, han skal og bli stor; men enda skal hans yngre bror bli større enn han, og hans ætt skal bli en mengde folkeslag.
20 Nogwedhogi chiengʼno, kendo owachonegi niya, “Ka Israel dwaro gwedho ngʼato to nokonyre gi nyingu kowacho kama, ‘Mad Nyasaye gwedhi kaka osegwedho Efraim kod Manase.’” Kuom mano noketo Efraim obedo maduongʼ ne Manase.
Så velsignet han dem samme dag og sa: Ved dig skal Israel velsigne og si: Gud gjøre dig som Efra'im og som Manasse! Og han satte Efra'im foran Manasse.
21 Eka Israel nowacho ne Josef niya, “Koro achiegni tho, to Nyasaye biro bedo kodu kendo nodwoku e piny kwereu.
Og Israel sa til Josef Se, jeg dør, men Gud skal være med eder og føre eder tilbake til eders fedres land.
22 To in, kendo kaka ngʼama duongʼne owetene, amiyi lowo mane akawo kuom jo-Amor gi ligangla kod atungʼ.”
Og jeg gir dig fremfor dine brødre et stykke land som jeg tar fra amorittenes hånd med mitt sverd og min bue.
