< Chakruok 48 >

1 Bangʼ kinde moko Josef nowinjo wach ni wuon mare tuo, kuom mano nokawo yawuote ariyo Manase kod Efraim mondo odhi onene.
Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig.
2 Kane Jakobo owinjo wach ni Josef wuode obiro nene, nochukore mobet e kitandane.
Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst paa Lejet.
3 Jakobo nowacho ne Josef, “Nyasaye Maratego nofwenyorena Luz e piny Kanaan, kendo kanyo ema nogwedha.
Jakob sagde til Josef: »Gud den Almægtige aabenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;
4 Kendo nowachona niya, ‘Abiro miyo inyaa kendo ibed gi nyithindo mangʼeny. Abiro timi oganda mar ji, kendo abiro miyo nyikwayi pinyni mondo obed girkeni manyaka chiengʼ.’
og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!
5 “Eka yawuoti ariyo mane inywolo e piny Misri kane pok abiro iri ka ibiro kwan kaka nyithinda; Efraim kod Manase biro bedo nyithinda mana kaka Reuben kod Simeon.
Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine saa godt som Ruben og Simeon;
6 Nyithindo ma ibiro nywolo bangʼ-gi ema nobed magi; to kar chamo girkeni, nokwan-gi mana kaka joka Efraim kod Manase.
derimod skal de Børn, du har faaet efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod.
7 Kane aduogo aa Padan, nabuok malich ka Rael minu otho e piny Kanaan kane pok wachopo Efrath. Kuom mano ne aike e bath yo madhi Efrath” (ma tiende ni Bethlehem).
Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der paa Vejen til Efrat, det er Betlehem«.
8 Kane Israel oneno yawuot Josef nopenjo niya, “Magi ngʼa gini?”
Da Israel saa Josefs Sønner, sagde han: »Hvem bringer du der?«
9 Josef nowacho ne wuon mare niya, “Gin yawuowi ma Nyasaye osemiya ka.” Eka Israel nowacho niya, “Kelgi ira ka mondo agwedhgi.”
Josef svarede sin Fader: »Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her.« Da sagde han: »Bring dem hen til mig, at jeg kan velsigne dem!«
10 Koro wenge Israel ne ok nyal neno maber nikech hike noniangʼ. Kuom mano Josef nosudo nyithindo machiegni kendo Israel nokwakogi monyodhogi.
Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, saa at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham, og han kyssede og omfavnede dem.
11 Israel mowachone Josef niya, “Ne ok apar mar neno wangʼi kendo to koro Nyasaye oseyiena maneno nyaka nyithindi bende.”
Og Israel sagde til Josef: »Jeg havde ikke turdet haabe at faa dit Ansigt at se, og nu har Gud endog ladet mig se dit Afkom!«
12 Eka Josef nogolo nyithindogo e chong Israel kendo nokulore nyaka e lowo.
Derpaa tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden paa sit Ansigt.
13 Kendo Josef nomako lwet nyithindo ariyogo, Efraim e bade korachwich kochomo bad Israel koracham, kendo Manase koracham kochomo bad Israel korachwich kendo nokelogi machiegni gi Israel.
Josef tog saa dem begge, Efraim i sin højre Haand til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Haand til højre for Israel, og førte dem hen til ham;
14 To Israel norieyo bade ma korachwich moketo ewi Efraim wuowi ma chogo, kendo bade ma koracham ewi Manase kata obedo ni en ema ne en wuowi maduongʼ.
men Israel udrakte sin højre Haand og lagde den paa Efraims Hoved, uagtet han var den yngste, og sin venstre Haand lagde han paa Manasses Hoved, saa at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.
15 Eka nogwedho Josef mowachone niya, “Mad Nyasaye ma wuonena Ibrahim kod Isaka nowuothogo, Nyasaye ma osebedo jakwadh ngimana nyaka ndaloni,
Derpaa velsignede han Josef og sagde: »Den Gud, for hvis Aasyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,
16 Malaika ma oseresa e chandruok duto mad gwedh raweregi. Mad nyinga kod nying Ibrahim kwara kod Isaka wuora sik kuomgi, kendo gimedre gibed oganda maduongʼ e piny.”
den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, saa at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn maa blive nævnet ved dem, og de maa vokse i Mængde i Landet!«
17 Kane Josef oneno ka wuon mare keto lwete ma korachwich ewi Efraim ne ok obedo mamor; kuom mano, nogolo lwet wuon-gi ewi Efraim moketo ewi Manase.
Men da Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims Hoved, var det ham imod, og han greb sin Faders Haand for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den paa Manasses;
18 Josef nowachone niya, “Ooyo, wuora ma e wuowi ma kayo: ket lweti ma korachwich e wiye.”
og Josef sagde til sin Fader: »Nej, ikke saaledes, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Haand paa hans Hoved!«
19 To wuon-gi nodagi mowachone niya, “Angʼeyo mano nyathina. Manase bende biro bedo oganda maduongʼ. To kata kamano owadgi matin nobed giduongʼ moloye kendo nyikwaye nobed ogendini mangʼeny.”
Men hans Fader vægrede sig og sagde: »Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Ogsaa han skal blive til et Folk, ogsaa han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!«
20 Nogwedhogi chiengʼno, kendo owachonegi niya, “Ka Israel dwaro gwedho ngʼato to nokonyre gi nyingu kowacho kama, ‘Mad Nyasaye gwedhi kaka osegwedho Efraim kod Manase.’” Kuom mano noketo Efraim obedo maduongʼ ne Manase.
Saaledes velsignede han dem paa den Dag og sagde: »Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!« Og han stillede Efraim foran Manasse.
21 Eka Israel nowacho ne Josef niya, “Koro achiegni tho, to Nyasaye biro bedo kodu kendo nodwoku e piny kwereu.
Da sagde Israel til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.
22 To in, kendo kaka ngʼama duongʼne owetene, amiyi lowo mane akawo kuom jo-Amor gi ligangla kod atungʼ.”
Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amoriterne med mit Sværd og min Bue!«

< Chakruok 48 >