Chakruok 47

1 Josef nodhi monyiso Farao niya, “Wuora kod owetene osebiro koa e piny Kanaan kod kwethgi kod dhogi kod gik moko duto ma gin-go kendo koro gidak e piny Goshen.”

Saa drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: »Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Smaakvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.«

2 Josef nokawo owetene abich kendo okelo e nyim Farao.

Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao.

3 Farao nopenjo owete Josef-go niya, “Utiyo angʼo?” Negidwoko Farao niya, “Jotichgi gin jokwath.”

Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: »Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!«

4 Negimedo wachone niya, “Wasebiro mondo wadag e pinyni matin, nikech kech ger e piny Kanaan maonge kata mana lum ma jamb jotichni dikwae. Kuom mano, koro yie jotichgi odag e gwengʼ Goshen.”

Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Smaakvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen.«

5 Farao nowacho ne Josef niya, “Wuonu kod oweteni osebiro iri,

Da sagde Farao til Josef: »Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;

6 kendo piny Misri ni e lweti, ket wuonu kod oweteni odag kama berie moloyo. We gidag Goshen kendo ka ingʼeyo moko kuomgi man kod mich mar kwath ketgi mondo gibed jorit jamba.”

Ægypten staar til din Raadighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!«

7 Eka Josef nokelo Jakobo wuon mare kendo okete e nyim Farao. Ka Jakobo nosegwedho Farao,

Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.

8 Farao nopenje niya, “In ja-higni adi?”

Farao spurgte Jakob: »Hvor mange er dine Leveaar?«

9 Kendo Jakobo nodwoko Farao niya, “Higni ma asewuothogo e piny gin higni mia achiel kod piero adek. Gisebedo manok kendo matek kendo ok ginyal romo gi higni mane wuora odak godo e piny.”

Jakob svarede ham: »Min Udlændigheds Aar er 130 Aar; faa og onde var mine Leveaar, og ikke naar de op til mine Fædres Aar i deres Udlændigheds Tid.«

10 Eka Jakobo nogwedho Farao kendo owuok modhi.

Derpaa velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.

11 Kuom mano Josef nomiyo wuon-gi kod owetene kuonde mabeyo e piny Misri e gwengʼ mar Rameses mana kaka Farao nochike.

Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Ra'meses, som Farao havde befalet.

12 Bende Josef nomiyo wuon-gi kod owetene kod jood wuon-gi duto gi chiemo kaluwore gi kar romb nyithindgi.

Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.

13 Kata kamano, ne onge chiemo e piny duto nikech kech ne ger; piny Misri kaachiel gi piny Kanaan nobedo gi dhier malich.

Der fandtes ikke mere Brødkorn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.

14 Josef nochoko pesa duto mane yudore e piny Misri kod piny Kanaan kuom cham mane gingʼiewo kuome kendo noterogi e od keno mar Farao.

Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.

15 Kane pesa jo-Misri kod jo-Kanaan orumo, jo-Misri duto nobiro ir Josef kendo owachone niya, “Miwa chiemo, dangʼ watho e nyimi nangʼo to pesawa orumo?”

Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: »Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!«

16 Eka Josef nowachonegi niya, “Nikech pesau oserumo, keluru jambu mondo uwilgo cham mabiro miyou.”

Josef svarede: »Kom med eders Hjorde, saa vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op.«

17 Kuom mano negikelo jambgi ne Josef kendo nomiyogi chiemo kar farese, gi rombe gi diek gi dhok kod punde. Kendo e higano, nopidhogi gi chiemo kar jambgi duto.

Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Smaakvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det Aar med Brødkorn for alle deres Hjorde.

18 Kane higano orumo, negidok ire e higa moluwo mano mi giwachone niya, “Ruoth ok wanyal wuondoreni nikech pesawa oserumo kendo jambwa bende osedoko magi, koro onge gima wanyalo miyi makmana ringrewa kod lopewa.

Men da Aaret var omme, kom de til ham det følgende Aar og sagde: »Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;

19 Angʼo momiyo diwatho kendo lopewa bende kethore to ineno? Ngʼiewa-wa wabed wasumbinini kaachiel gi puothewa kuom chiemo mondo mi wan kaachiel gi puothewa wabed mag Farao. Miwa kodhi mipidho mondo kik watho kendo puothewa kik kethre.”

lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Saasæd, saa vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgaa at lægges øde!«

20 Kuom mano Josef nongʼiewo lope duto mag Misri ne Farao. Jo-Misri noloko puothegi duto pesa nikech kech ne duongʼ ahinya. Piny Misri duto nobedo mar Farao,

Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og saaledes kom Landet i Faraos Besiddelse;

21 kendo Josef nodaro jo-Misri e miechgi koa koni nyaka komachielo.

og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden.

22 To kata kamano ne ok ongʼiewo puothe jodolo nikech negiyudo pokgi mapile pile koa kuom Farao kendo ne gin gi chiemo moromogi kuom pok mane Farao miyogi. Mano ema omiyo jodolo ne ok ouso puothegi.

Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.

23 Josef nowacho ne jo-Misri-go niya, “Koro kaka asengʼiewou kawuononi ne Farao kaachiel gi puotheu, kodhi eri dhi ukom.

Derpaa sagde Josef til Folket: »Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Saasæd til Jorden;

24 To e ndalo mag keyo, nyaka umi Farao achiel kuom abich. To angʼwen ewi abich modongʼ unyalo kano kaka kodhi kendo kaka chiembu gi nyithindu kod joodu duto.”

men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Saasæd paa Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn.«

25 Negiwachone Josef niya, “Ruoth isekonyo ngimawa, omiyo ka ineno ni mano ber to wabiro bedo wasumb Farao.”

De svarede: »Du har reddet vort Liv; maatte vi eje min Herres Gunst, saa vil vi være Faraos Trælle!«

26 Kuom mano Josef nokete kaka chik e piny Misri nyaka chil kawuono, ni achiel kuom abich mar cham nyaka bed mar Farao. Puothe jodolo kende ema ne ok Farao okawo.

Saaledes gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.

27 Jo-Israel nodak Misri e gwengʼ Goshen. Negiyudo mwandu mangʼeny kuno kendo ne ginyaa mi kwan-gi omedore ahinya.

Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og saare talrige.

28 Jakobo nodak Misri kuom higni apar gabiriyo kendo ndalo hike duto noromo higni mia achiel gi piero angʼwen gabiriyo.

Jakob levede i Ægypten i sytten Aar, saa at Jakobs Levetid blev 147 Aar.

29 Kane kinde mar tho Israel ochopo machiegni, noluongo Josef wuode kendo owachone niya, “Ka itimona ngʼwono, to yie iket lweti e kind ema kendo ikwongʼrina ni nikecha kendo ibedna ja-adiera. Kik iika e piny Misri

Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa læg din Haand under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.

30 to ka anindo maluwo kwerena, to gola Misri kendo idhi iyika kuma oikie kwerena.” Josef nodwoke ni, “Abiro timo kaka iwacho.”

Naar jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!« Han svarede: »Jeg skal gøre, som du siger.«

31 Nowacho ne Josef niya, “Kwongʼrina.” Eka Josef nokwongʼorene, kendo Israel nolemo koyiengore e ludhe mar wuoth.

Da sagde han: »Tilsværg mig det!« Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.