Chakruok 43

1 Koro kech ne pod ger ahinya e piny.

Men Hungersnøden var haard i Landet;

2 Bangʼ kane gisechamo cham duto mane gia godo Misri, wuon-gi nowachonegi niya, “Doguru mondo udhi ungʼiewnwae chiemo moko.”

og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres Fader til dem: »Køb os igen lidt Føde!«

3 To Juda nowachone niya, “Ngʼat cha nosiemowa matek ni, ‘Ok nachak awuo kodu ka ok ubiro gi owadu.’

Men Juda svarede ham: »Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Aasyn, medmindre eders Broder er med!

4 Kinyalo yie mondo Benjamin odhi kodwa, to wabiro dhi mondo wadhi warund cham.

Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;

5 To ka ok iore, to ok wabi dhi, nikech ngʼatno nowachonwa ni, ‘Ok abi chak awuo kodu ka ok ubiro gi owadu.’”

men sender du ham ikke med, saa rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Aasyn, medmindre eders Broder er med!«

6 Israel nopenjogi niya, “Angʼo ma omiyo ukelona chandruogni ka unyiso ngʼatno ni un kod owadu moro?”

Saa sagde Israel: »Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?«

7 To negidwoke niya, “Ngʼatno nopenjowa ahinya kuomwa wawegi kendo kuom joodwa. Nopenjowa ni, ‘Bende wuonu pod ngima? Bende un gi owadu machielo?’ Ne wadwoke mana gik mane openjowa. Ere kaka dine wangʼe ni obiro wachonwa ni, ‘Dhi ukel owaduno ka’?”

De svarede: »Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham paa hans Spørgsmaal; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!«

8 Eka Juda nowacho ne Israel wuon mare niya, “We wawuogi kendo adhi gi wuowini, mondo omi wan kod in kod nyithindwa kik kech negwa.

Men Juda sagde til sin Fader Israel: »Send dog Drengen med mig, saa vi kan komme af Sted og blive i Live og undgaa Døden, baade vi og du og vore Børn!

9 An awuon asingora ni abiro rite kendo en e lweta. Ka ok aduoge iri ka, to ikwana kaka jaketho e ndalo duto mag ngimana.

Jeg svarer for ham, af min Haand maa du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit Aasyn, vil jeg være din Skyldner for bestandig;

10 Ka debed ni ok waseketho kinde, dine wasedhi ma waduogo diriyo.”

havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!«

11 Eka Israel wuon-gi nowachonegi niya, “Ka en ni nyaka obed kamano, to timuru kama. Keturu gik moko mabeyo mag pinyni e ogundeu kendo utergi ne ngʼatno kaka mich; ma gin yiende moko, gi mor kich gi gik mangʼwe ngʼar gi mane-mane kod oyungu.

Saa sagde deres Fader Israel til dem: »Kan det ikke være anderledes, gør da i alt Fald saaledes: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacienødder og Mandler;

12 Kawuru pesa moromo rundo nyadiriyo, nikech nyaka uduoki pesa mane oket ei ogundeu. Nyalo bedo ni mano nobothnigi.

og tag dobbelt saa mange Penge med, saa I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders Sække; maaske var det en Fejltagelse;

13 Kawuru owadu kendo udhi ir ngʼatno piyo.

og tag saa eders Broder og drag atter til Manden!

14 Kendo mad Nyasaye Maratego timnu ngʼwono e nyim ngʼatno mondo mi owe owadu kod Benjamin mondo oduog kodu. To an to kochuno ni nyaka abed mokuyo to abiro kuyo.”

Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, saa han lader eders anden Broder og Benjamin fare — men skal jeg være barnløs, saa lad mig da blive det!«

15 Kuom mano jogo nokawo mich kod pesa moromo rundo nyadiriyo, kod Benjamin bende. Negireto mapiyo nono ka gidhi Misri kendo negidhi ir Josef.

Saa tog Mændene deres Gave og dobbelt saa mange Penge med; ogsaa Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef.

16 Kane Josef oneno Benjamin kani kodgi, nowacho ne jarit ode niya, “Kaw jogi iter oda, yangʼnegi chiayo kendo ilosnegi chiemo mondo gichiem koda sa auchiel.”

Da Josef saa Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: »Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.«

17 Jarit notimo mana kaka Josef nokone kendo notero jogo nyaka e od Josef.

Manden gjorde, som Josef bød, og førte Mændene ind i Josefs Hus.

18 To jogo ne luoro omako kane otergi e od Josef. Negiparo niya, “Osekelwa ka nikech pesa ma wayudo koduok e ogundewa, chiengʼ mane wabiro kae mokwongo. Odwaro ni mondo oichwa kendo olowa mondo mi oketwa wasumbini, bangʼe okaw pundewa.”

Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: »Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind paa os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler.«

19 Kuom mano negidhi ir jarit od Josef kendo giwuoyo kode e dhoot.

Derfor traadte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset

20 Negiwachone niya, “Jaduongʼ ne wabiro ka mokwongo ngʼiewo cham.

og sagde: »Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,

21 To kamane wabuoroe gotieno ne wagonyo gundewa kendo ngʼato ka ngʼato kuomwa noyudo pesane mana kaka ne wabiro kodgi e dho ogunde. Kuom mano waseduogogi.

og da vi kom til vort Natteherberge og aabnede vore Sække, se, da laa vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage

22 Bende wasebiro gi pesa moko mondo wangʼiew godo chiemo. Ok wangʼeyo ngʼama noketo pesa e gundewa.”

og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!«

23 Nowacho niya, “Mano ber. Kik uluor. Nyasaye ma Nyasach wuonu, osedwokonu pesau e gundeu; to pesa mane ungʼiewgo cham ira, an godo.” Eka ne okelonegi Simeon.

Men han svarede: »Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække — eders Penge har jeg modtaget!« Og han førte Simeon ud til dem.

24 Jarit notero jogo e od Josef, nomiyogi pi mondo giluokgo tiendgi kendo pundegi bende nomiyo chiemo.

Saa førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.

25 Negiiko mich mane gibiro godo mondo gi dhi gimi Josef sa auchiel, nikech negisewinjo ni gidhi chiemo kode.

Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.

26 Kane Josef odwogo dala, negimiye mich mane gikelone, kendo negikulore e nyime nyaka e lowo.

Da Josef traadte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.

27 Josef nopenjogi kaka gidhi eka nowachonegi niya, “Jaduongʼ ma wuonu mane uwachona wach kuome ni nade? Bende pod ongima?”

Han hilste paa dem og spurgte: »Gaar det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?«

28 Negidwoke niya, “Jatichni ma wuonwa pod ngima kendo odhi maber.” Kendo negikulorene ka gimiyogo duongʼ.

De svarede: »Det gaar din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!« Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.

29 Kane orango ma oneno owadgi Benjamin, wuod min-gi hie, nopenjogi niya, “Ma e owadu ma chogo, mane uwachona wachne?” Kendo nomedo wacho niya, “Nyasaye mad gwedhi wuoda.”

Da han saa fik Øje paa sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: »Er det saa eders yngste Broder, som I talte til mig om?« Og han sagde: »Gud være dig naadig, min Søn!«

30 Ne mirima omake ka oneno Benjamin owadgi. Josef noreto kadhi oko kendo orango kamane onyalo pondoe ka oywak. Nodonjo e kachiende kendo ne oywak kuno.

Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Graaden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.

31 Bangʼ kane oseluoko wangʼe, noduogo kendo ka otemo oore nowacho niya, “Chiemuru.”

Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: »Sæt Maden frem!«

32 Negitokone chiembe kende, owetene kendgi, kendo jo-Misri mane chiemo kode bende nomi chiembgi kendgi, nikech jo-Misri ne ok nyal chiemo gi jo-Hibrania, nimar mano en gima kwero ne jo-Misri.

Saa blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.

33 Owete Josef nobet e mesa e nyime kaluwore kaka nywolgi nobet, chakre wuowi maduongʼ nyaka wuowi matin kendo e kinde mane gibet kamano chunygi noparore.

De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og Mændene undrede sig og saa paa hverandre;

34 Kane omigi chiemo koa e mesa mar Josef, chiemb Benjamin ne ngʼeny moloyo mar ngʼato angʼata nyadibich. Kuom mano negichiemo kendo gimetho ka gin thuolo kode.

og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange saa meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.