Chakruok 34

1 Chiengʼ moro Dina, nyar Jakobo mane Lea onywolone nodhi limo nyi pinyno.

Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,

2 Kane Shekem wuod Hamor ja-Hivi ma jatend gwengʼno, nonene, nomake moterore kode.

saa Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og laa hos hende; og han krænkede hende;

3 Chunye nokete kuom Dina nyar Jakobo omiyo nohere kendo nowuoyo kode gi ngʼwono mathoth.

men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;

4 Kendo Shekem nowacho ni wuon mare Hamor niya, “Nyuomna nyakoni obed chiega.”

og Sikem sagde til sin Fader Hamor: »Skaf mig den Pige til Hustru!«

5 Kane Jakobo owinjo ni Dina nyare osedwany to ne ok owacho gimoro nyaka yawuote noduogo dala koa kwayo jambe.

Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg paa Marken, tav han, til de kom hjem.

6 Eka Hamor ma wuon Shekem nodhi mowuoyo gi Jakobo.

Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.

7 Kane yawuot Jakobo owinjo gima nosetimore, negidwogo dala mapiyo nono ka gia kuonde mag kwath. Igi nowangʼ ahinya kendo negikuyo, nikech tim anjawo mane Shekem osetimo ni Dina nyamin-gi e piny Israel, tim mamono ma ok owinjore.

Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var saare opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdaad i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.

8 To Hamor nowacho ne Jakobo niya, “Wuoda Shekem chunye oseketo kuom nyari. Asayi yie ichiw nyari obed jaod Shekem.

Og Hamor talte med dem og sagde: »Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru

9 Wakend nyiu to un bende ukend nyiwa.

og indgaa Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

10 Unyalo dak e dierwa; pinyni en maru dagieuru, timeuru ohala kendo uyudieuru giu uwegi.”

tag Ophold hos os, og Landet skal staa eder aabent; slaa eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!«

11 Eka Shekem nowacho ne wuon Dina kod owete Dina niya, “timnauru ngʼwono kendo abiro miyou gimoro amora ma ukwayo.”

Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: »Maatte jeg finde Naade for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give;

12 Nyisauru gik ma onego anyuomnu kata ma onego amiu kaka uhero, kendo abiro chulou gimoro amora ma ukwaya ka uyie miye nyaminu.

forlang saa høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, naar I blot vil give mig Pigen til Hustru!«

13 Yawuot Jakobo nodwoko Shekem gi Hamor wuon mare ka giwuondore nikech Shekem nosedwanyo Dina nyamin-gi.

Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi han havde skændet deres Søster Dina,

14 Negiwachonegi niya, “Ok wanyal timo gima kamano; ok wanyal chiwo nyaminwa ne ngʼama ok oter nyangu, mano dibed wichkuot ne wan.

og sagde til dem: »Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskaaren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.

15 Wabiro yienu mana ka utimo gimoro achielni: mondo ubed kaka wan ka utero yawuotu duto nyangu.

Kun paa det Vilkaar vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;

16 Eka wabiro miyou nyiwa kendo wan bende wabiro kawo nyiu. Wabiro dak kodu kendo wabiro bedo oganda achiel.

i saa Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, saa vi bliver eet Folk;

17 To ka ok unyal yie mondo oteru nyangu to wabiro kawo nyaminwa mi wadhigo.”

men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, saa tager vi vor Datter og drager bort!«

18 Gima negiwachono nonenore maber ne Hamor kod wuode Shekem.

Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;

19 Omiyo Shekem mane omi duongʼ e od wuon-gi, ne ok odeko timo gima ne yawuot Jakobo owacho, nikech nomor gi Dina nyar Jakobo.

og den unge Mand tøvede ikke med at gøre saaledes, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus;

20 Kuom mano Hamor gi wuode Shekem nodhi e dhoranga dalagi mondo giwuo gi jothurgi.

og Hamor og hans Søn Sikem gik til deres Bys Port og sagde til Mændene i deres By:

21 Negiwachonegi niya, “Jogi gin osiepewa. We gidag e pinywa kendo gilokie; pinywani duongʼ moromogi. Wanyalo kendo nyigi kendo gin bende ginyalo kendo nyiwa.

»Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!

22 Ok ginyal yie dak kodwa mondo wabed oganda achiel kodgi makmana ka chwo duto oter nyangu mana kaka gin.

Men kun paa det Vilkaar vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, saa vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, saaledes som de er omskaarne.

23 Donge kwethgi, gi gigegi kod jambgi duto biro bedo mawa? Omiyo ka wayie timo kamano eka giniyie dak kodwa.”

Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, saa de kan blive boende hos os!«

24 Ji duto mane odhi e dhoranga dala noyie gi Hamor kod Shekem wuode kendo chwo duto mane ni e dalano noter nyangu.

Saa adlød de Hamor og hans Søn Sikem, saa mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.

25 Bangʼ ndalo adek kane pod gin kod rem, yawuot Jakobo ariyo, Simeon kod Lawi mowete Dina, nokawo gigegi mag lweny mi gidonjo e dala jogo apoya kendo ginego joma chwo duto.

Men Tredjedagen, da de havde Saarfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uraad, Og slog alle Mændene ihjel

26 Neginego Hamor gi Shekem wuode, eka negigolo Dina e od Shekem mi giago.

og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.

27 Yawuot Jakobo mamoko nomonjo joma ne owetegi osenego mi giyako dala maduongʼni nikech jogo nosekuodo wi nyamin-gi.

Saa kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;

28 Negipeyo kwethgi gi dhogi gi pundegi kod gigegi duto mane ni e dala kod mago mane ni oko e pap.

deres Smaakvæg, Hornkvæg og Æsler, baade hvad der var i Byen og paa Markerne, tog de med sig,

29 Negikawo mwandugi duto, mondgi duto, nyithindgi duto kod gik moko duto mane ni e udi.

og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.

30 Eka Jakobo nowacho ne Simeon gi Lawi niya, “Usekelona chandruok maduongʼ ka umiya nying marach e kind jo-Kanaan kod jo-Perizi, ma weg pinyni. Wan ji manok, kendo kagiriworenwa mondo giked kodwa e lweny, to an kod oda ibiro tieka.”

Men Jakob sagde til Simeon og Levi: »I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg raader kun over faa Folk; samler de sig mod mig og slaar mig, saa er det ude med mig og mit Hus!«

31 To negidwoko wuon-gi niya, “Bende en gima ber mondo timne nyaminwa tim marach mane otimne cha?”

Men de svarede: »Skal han behandle vor Søster som en Skøge!«