Chakruok 34

1 Chiengʼ moro Dina, nyar Jakobo mane Lea onywolone nodhi limo nyi pinyno.

Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at se paa Landets Døtre.

2 Kane Shekem wuod Hamor ja-Hivi ma jatend gwengʼno, nonene, nomake moterore kode.

Og Sikem, Landsherren Hemor den Heviters Søn, saa hende, og han tog hende og laa hos hende og krænkede hende.

3 Chunye nokete kuom Dina nyar Jakobo omiyo nohere kendo nowuoyo kode gi ngʼwono mathoth.

Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter, og han havde Pigen kær og talede kærligen med Pigen.

4 Kendo Shekem nowacho ni wuon mare Hamor niya, “Nyuomna nyakoni obed chiega.”

Og Sikem talede til sin Fader, Hemor, og sagde: Tag mig denne Pige til Hustru!

5 Kane Jakobo owinjo ni Dina nyare osedwany to ne ok owacho gimoro nyaka yawuote noduogo dala koa kwayo jambe.

Og Jakob havde hørt, at han havde skændet Dina, hans Datter, og hans Sønner vare med hans Kvæg paa Marken, og Jakob tav, indtil de kom.

6 Eka Hamor ma wuon Shekem nodhi mowuoyo gi Jakobo.

Og Hemor, Sikems Fader, gik ud til Jakob at tale med ham.

7 Kane yawuot Jakobo owinjo gima nosetimore, negidwogo dala mapiyo nono ka gia kuonde mag kwath. Igi nowangʼ ahinya kendo negikuyo, nikech tim anjawo mane Shekem osetimo ni Dina nyamin-gi e piny Israel, tim mamono ma ok owinjore.

Og Jakobs Sønner kom fra Marken, der de hørte det, og Mændene forbitredes og bleve saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel ved at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde det ikke ske.

8 To Hamor nowacho ne Jakobo niya, “Wuoda Shekem chunye oseketo kuom nyari. Asayi yie ichiw nyari obed jaod Shekem.

Da talede Hemor med dem og sagde: Min Søn Sikems Hjerte har Lyst til eders Datter; kære, giver ham hende til Hustru,

9 Wakend nyiu to un bende ukend nyiwa.

og gører Svogerskab med os; giver os eders Døtre, og tager eder vore Døtre!

10 Unyalo dak e dierwa; pinyni en maru dagieuru, timeuru ohala kendo uyudieuru giu uwegi.”

Og I skulle bo hos os, og Landet skal være for eders Aasyn, bor og handler deri, tager eder Ejendom i det!

11 Eka Shekem nowacho ne wuon Dina kod owete Dina niya, “timnauru ngʼwono kendo abiro miyou gimoro amora ma ukwayo.”

Og Sikem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lad mig finde Naade for eders Øjne, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.

12 Nyisauru gik ma onego anyuomnu kata ma onego amiu kaka uhero, kendo abiro chulou gimoro amora ma ukwaya ka uyie miye nyaminu.

Begærer saare meget af mig til Morgengave og Skænk, og jeg vil give, efter som I sige mig, men giver mig Pigen til Hustru!

13 Yawuot Jakobo nodwoko Shekem gi Hamor wuon mare ka giwuondore nikech Shekem nosedwanyo Dina nyamin-gi.

Da svarede Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hemor svigagtigen og talede med dem, fordi han havde skændet Dina, deres Søster,

14 Negiwachonegi niya, “Ok wanyal timo gima kamano; ok wanyal chiwo nyaminwa ne ngʼama ok oter nyangu, mano dibed wichkuot ne wan.

og de sagde til dem: Vi kunne ikke gøre denne Gerning, at give vor Søster til en Mand, som har Forhud; thi det er en Forsmædelse for os.

15 Wabiro yienu mana ka utimo gimoro achielni: mondo ubed kaka wan ka utero yawuotu duto nyangu.

Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, saa I lade alt Mandkøn hos eder omskære.

16 Eka wabiro miyou nyiwa kendo wan bende wabiro kawo nyiu. Wabiro dak kodu kendo wabiro bedo oganda achiel.

Og vi ville give eder vore Døtre og tage os eders Døtre og bo hos eder, og vi ville være eet Folk.

17 To ka ok unyal yie mondo oteru nyangu to wabiro kawo nyaminwa mi wadhigo.”

Men dersom I ikke ville høre os i at lade eder omskære, da ville vi tage vor Datter og drage bort.

18 Gima negiwachono nonenore maber ne Hamor kod wuode Shekem.

Og deres Tale behagede Hemor og Sikem, Hemors Søn.

19 Omiyo Shekem mane omi duongʼ e od wuon-gi, ne ok odeko timo gima ne yawuot Jakobo owacho, nikech nomor gi Dina nyar Jakobo.

Og den unge Karl tøvede ikke med at gøre denne Gerning; thi han havde Lyst til Jakobs Datter, og han var æret fremfor hele sin Faders Hus.

20 Kuom mano Hamor gi wuode Shekem nodhi e dhoranga dalagi mondo giwuo gi jothurgi.

Saa kom Hemor og Sikem, hans Søn, til deres Stads Port og talede til deres Bymænd og sagde:

21 Negiwachonegi niya, “Jogi gin osiepewa. We gidag e pinywa kendo gilokie; pinywani duongʼ moromogi. Wanyalo kendo nyigi kendo gin bende ginyalo kendo nyiwa.

disse Mænd ere fredsommelige hos os og ville bo i Landet og handle deri, og se, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døtre til Hustruer og give dem vore Døtre.

22 Ok ginyal yie dak kodwa mondo wabed oganda achiel kodgi makmana ka chwo duto oter nyangu mana kaka gin.

Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie med at bo hos os og blive eet Folk med os, om vi ville omskære alt Mandkøn iblandt os, lige som de ere omskaarne.

23 Donge kwethgi, gi gigegi kod jambgi duto biro bedo mawa? Omiyo ka wayie timo kamano eka giniyie dak kodwa.”

Deres Fæ og deres Gods og alt deres Kvæg, blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de bo hos os.

24 Ji duto mane odhi e dhoranga dala noyie gi Hamor kod Shekem wuode kendo chwo duto mane ni e dalano noter nyangu.

Og de løde Hemor og hans Søn Sikem, alle de, som gik ud af hans Stads Port, og alt Mandkøn lod sig omskære, alle som gik ud af hans Stads Port.

25 Bangʼ ndalo adek kane pod gin kod rem, yawuot Jakobo ariyo, Simeon kod Lawi mowete Dina, nokawo gigegi mag lweny mi gidonjo e dala jogo apoya kendo ginego joma chwo duto.

Og det skete paa den tredje Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd og kom ind i den trygge Stad, og de sloge alt Mandkøn ihjel.

26 Neginego Hamor gi Shekem wuode, eka negigolo Dina e od Shekem mi giago.

Og de sloge Hemor og hans Søn, Sikem, ihjel med skarpe Sværd og toge Dina af Sikems Hus og gik bort.

27 Yawuot Jakobo mamoko nomonjo joma ne owetegi osenego mi giyako dala maduongʼni nikech jogo nosekuodo wi nyamin-gi.

Saa kom Jakobs Sønner over de ihjelslagne og plyndrede Staden, fordi de havde skændet deres Søster.

28 Negipeyo kwethgi gi dhogi gi pundegi kod gigegi duto mane ni e dala kod mago mane ni oko e pap.

Deres Kvæg og deres Øksen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.

29 Negikawo mwandugi duto, mondgi duto, nyithindgi duto kod gik moko duto mane ni e udi.

Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Kvinder fangede og røvede de, og alt, hvad der var i Huset.

30 Eka Jakobo nowacho ne Simeon gi Lawi niya, “Usekelona chandruok maduongʼ ka umiya nying marach e kind jo-Kanaan kod jo-Perizi, ma weg pinyni. Wan ji manok, kendo kagiriworenwa mondo giked kodwa e lweny, to an kod oda ibiro tieka.”

Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Kananiten og Feresiten, og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaa mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og mit Hus.

31 To negidwoko wuon-gi niya, “Bende en gima ber mondo timne nyaminwa tim marach mane otimne cha?”

Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skøge?