Chakruok 27
1 Kane Isaka oseti kendo wengene noseimore makoro ok nyal neno, noluongo Esau wuode makayo kendo owachone niya, “Wuoda.” Eka Esau nodwoke niya, “An ka.”
Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, saa han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: »Min Søn!« Han svarede: »Her er jeg!«
2 Isaka nowacho niya, “Koro asedoko moti kendo ok angʼeyo ndalo thona.
Da sagde han: »Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer;
3 Omiyo koro sani kaw gigi mag lweny kaka atungʼ kod asere kendo idhi e thim ikelna ring le.
tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gaa ud paa Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
4 Tedna ringʼo mamit mana kaka ahero cha kendo ikelna mondo acham mondo mi amiyi gwethna kapok atho.”
lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!«
5 To Rebeka nochiko ite ka Isaka wuoyo gi wuode Esau. Kane Esau osewuok odhi e thim mondo odhi oneg le kendo okel,
Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gaaet ud paa Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,
6 Rebeka nowacho ne Jakobo wuode niya, “Nawinjo ka wuonu wacho ni owadu Esau niya,
sagde hun til sin yngste Søn Jakob; »Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:
7 ‘Kelna ring le kendo ilosna mamit mondo acham mondo agwedhi e nyim Jehova Nyasaye kapok atho.’
Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENS Aasyn før min Død.
8 Koro wuoda chik iti malongʼo kendo tim gima awachoni.
Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg paalægger dig:
9 Dhiyo e kweth mag jamni kendo ikelna nyidiek ariyo mopugno, mondo mi atedne wuonu ringʼo mamit kaka ohero-cha.
Gaa ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; saa laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
10 Bangʼ mano iterne wuonu mondo ocham bangʼe ogwedhi kapok otho.”
bring saa den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!«
11 Jakobo nowacho ne Rebeka min mare niya, “Esau omera en ngʼat ma rayier an to an gi del mapoth
Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: »Se, min Broder Esau er haaret, jeg derimod glat;
12 Datim nangʼo ka diponi wuora omula? Donge abiro nenora ngʼama wuonde kendo biro kelona kwongʼ kar gweth.”
sæt nu, at min Fader føler paa mig, saa staar jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!«
13 Min Jakobo nonyise niya, “Wuoda, we mondo kwongʼno omaka, in to tim mana gima awacho; dhiyo kendo ikelnagi.”
Men hans Moder svarede: »Den Forbandelse tager jeg paa mig, min Søn, adlyd mig blot og gaa hen og hent mig dem!«
14 Omiyo Jakobo nodhi mokelo nyidiek mopugno ne min mare kendo noloso chiemo mamit mana kaka wuon-gi ohero.
Saa gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.
15 Eka Rebeka nokawo lewni mabeyo mag Esau wuode maduongʼ mane oyudo en-go e ot kendo ne orwako ne Jakobo wuode matin.
Derpaa tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem paa;
16 Kendo Rebeka nokawo piende diego moumogo bede Jakobo kod ngʼute kuonde maonge yier.
Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte paa hans Hals,
17 Eka nomiyo Jakobo wuode chiemo molos mamit kod kuon mane osetedo.
og saa gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.
18 Jakobo nodhi ir wuon mare kendo owachone niya, “Wuora.” Eka Isaka nopenje niya, “Wuoda, to in ngʼa?”
Saa bragte han det ind til sin Fader og sagde: »Fader!« Han svarede: »Ja! Hvem er du, min Søn?«
19 Jakobo nodwoko wuon mare niya, “An Esau wuodi makayo. Asetimo kaka ne inyisa. Yie ia malo ibed piny kendo icham ring le ma akeloni mondo mi igwedha.”
Da svarede Jakob sin Fader: »Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!«
20 Isaka nopenje niya, “To ne iyude piyo nade wuoda?” Nodwoke niya, “Jehova Nyasaye ma Nyasaye nogwedha.”
Men Isak sagde til sin Søn: »Hvor har du saa hurtigt kunnet finde noget, min Søn?« Han svarede: »Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!«
21 Eka Isaka nowacho ne Jakobo niya, “Sud machiegni mondo mi amuli, wuoda, mondo mi angʼe adier ka in wuoda Esau koso.”
Men Isak sagde til Jakob: »Kom hen til mig, min Søn, saa jeg kan føle paa dig, om du er min Søn Esau eller ej!«
22 Jakobo nobedo machiegni gi wuon mare Isaka, mano mule kendo owachone niya, “Dwol to mar Jakobo, to lwedo to gin lwet Esau.”
Da traadte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt paa ham sagde Isak: »Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!«
23 Isaka ne ok nyal fwenye nikech lwetene ne rayier ka mag Esau owadgi, kuom mano nogwedhe.
Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var haarede som hans Broder Esaus. Saa velsignede han ham.
24 “Bende in wuoda ma Esau adier?” Isaka nopenje. Eka Jakobo nodwoke ni, “Ee en an.”
Og han sagde: »Du er altsaa virkelig min Søn Esau?« Han svarede: »Ja, jeg er!«
25 Eka nowacho niya, “Wuoda, koro kelna ring le mondo acham, mondo mi agwedhi.” Jakobo nokelone ringʼo mi ochamo bende nokelone divai mi omadho.
Da sagde han: »Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!« Saa bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
26 Eka Isaka wuon mare nowachone niya, “Bi ka wuoda mondo inyodha.”
Derpaa sagde hans Fader Isak til ham: »Kom hen til mig og kys mig, min Søn!«
27 Kuom mano nodhi ire ma onyodhe. Kane Isaka owinjo tik lepe, nogwedhe kendo owachone niya, “Ee, tik mar wuoda dungʼ mamit machalo gi tik mar puodho, ma Jehova Nyasaye osegwedho.
Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Saa velsignede han ham og sagde: »Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
28 Mad Nyasaye miyi koth moa e polo kod piny ma omewo kod cham mogundho, kod divai manyien.
Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!
29 Mad oganda duto bed jotichni kendo ji duto omiyi duongʼ. Bed ruoth ewi oweteni duto kendo mad yawuot minu omiyi duongʼ. Ngʼato angʼata mokwedi mondo okwede kendo ngʼato angʼata mogwedhi nogwedhi.”
Maatte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!«
30 Bangʼ ka Isaka nosetieko gwedho Jakobo kendo Jakobo ne pok odhi mabor, to gikanyono Esau nochopo koa dwar.
Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gaaet fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;
31 En bende noloso chiemo mamit kendo nokelo ne wuon mare. Eka Esau nowacho ne wuon mare niya, “Wuora, aa malo ibed piny mondo mi icham ringʼo malosoni kendo igwedha.”
ogsaa han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: »Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!«
32 Isaka wuon-gi nopenjo niya, “In ngʼa?” Nodwoke niya, “An Esau, wuodi makayo.”
Saa sagde hans Fader Isak: »Hvem er du?« Og han svarede: »Jeg er Esau, din førstefødte!«
33 Isaka nobwok matek ahinya kendo owacho niya, “To kara macha ne en ngʼa, mane onego le kendo okelona? Nende achamo ringʼono kapok ibiro kendo agwedhe; kendo kuom adier asegwedhe.”
Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: »Men hvem var da han, der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!«
34 Kane Esau owinjo weche wuon mare, noywak malit ka en-gi mirima mager kowachone wuon mare niya, “Wuora, gwedha an bende!”
Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: »Velsign dog ogsaa mig, Fader!«
35 To nowachone niya, “Owadu nobiro mowuonda mi okawo gwethni.”
Men han sagde: »Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!«
36 Esau nowacho niya, “Kara ma emomiyo nochake ni Jakobo? Osewuonda koro nyadiriyo: Nokawo duongʼ mar nywolna kendo koro okawo gwethna!” Eka Esau nopenjo wuon mare niya, “Bende gweth moro didongʼna?”
Da sagde han: »Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han ogsaa taget min Velsignelse!« Og han sagde: »Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?«
37 Isaka nodwoko Esau niya, “Asekete ruodhi kendo wedene duto aseketo obed jotichne bende asegwedhe gi cham kod divai. Koro ere gima anyalo timoni wuoda?”
Men Isak svarede: »Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Korn og Most har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?«
38 Esau nowacho ne wuon mare niya, “In mana kod gweth achiel kende wuora? Yie igwedha an bende!” Eka Esau noywak matek gi dwol maduongʼ.
Da sagde Esau til sin Fader: »Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign ogsaa mig, Fader!« Og Esau opløftede sin Røst og græd.
39 Wuon mare Isaka nodwoke niya, “Inidag e piny maonge mwandu, kendo motwo ma ok yud koth.
Saa tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: »Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;
40 Ligangla ema nomiyi chiemo kendo inibed jatij owadu. To ka iyudo loch to iningʼanyne, kendo nia e bwo lochne.”
af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men naar du samler din Kraft, skal du sprænge hans Aag af din Hals!«
41 Esau nomako sadha gi Jakobo nikech gweth mane wuon-gi osemiyo Jakobo. Nowacho e chunye niya, “ndalo mag tho wuora chiegni, bangʼe abiro nego Jakobo owadwa.”
Men Esau pønsede paa ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: »Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, saa vil jeg slaa min Broder Jakob ihjel!«
42 Kane Rebeka onyisi gima Esau wuode makayo paro timo, noluongo Jakobo wuode ma chogo kendo owachone niya, “Esau owadu nigi paro mar negi.”
Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: »Din Broder Esau vil hævne sig paa dig og slaa dig ihjel;
43 Koro wuoda, tim gima awachoni: Ring idhi Haran ir Laban owadwa.
adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan
44 Dak kode kuno mondi nyaka mirimb owadu dog chien.
og bliv saa hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,
45 Ka mirimb owadu oserumo kuomi kendo wiye osewil gi gima ne itimone, to abiro oroni wach mondo iduog ia kuno. Ere gima omiyo yawuota ariyo ditho odiechiengʼ achiel?
til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; saa skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge paa een Dag!«
46 Eka Rebeka nowacho ne Isaka niya, “ajok gi ngima nikech nyi jo-Hiti-gi. Ka Jakobo bende nyalo kawo dhako mana kuom nyi jo-Hiti-gi, to owinjore atho.”
Men Rebekka sagde til Isak: »Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig saadan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!«
