Chakruok 21
1 Koro Jehova Nyasaye notimo ngʼwono ne Sara kaka nosewacho kendo Jehova Nyasaye nochopo kare singruok mane osenyiso Sara.
Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.
2 Sara nomako ich kendo nonywolone Ibrahim wuowi ka Ibrahim hike oniangʼ, mana e kinde mane Nyasaye osingore.
Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3 Ibrahim nochako wuowi mane Sara onywolone ni Isaka.
Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4 Kane wuode Isaka nigi ndalo aboro, Ibrahim notere nyangu kaka Nyasaye nochike.
Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5 Ibrahim ne ja-higni mia achiel kane onywol Isaka wuode.
Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6 Sara nowacho niya, “Nyasaye osekelona mor kendo ji duto mowinjo ma biro bedo mamor koda.”
Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7 Kendo nomedo wacho niya, “Ngʼama dine nyis Ibrahim ni Sara didhodh nyathi? To koro asenywolone wuowi ka en ngʼama oti.”
Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
8 Nyathino nodongo kendo nowe dhoth, kendo chiengʼ mane Isaka oweyoe dhoth Ibrahim notimo nyasi maduongʼ.
Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
9 Chiengʼ moro Sara noneno ka Ishmael mane Hagar nyar Misri onywolo ne Ibrahim ka jotugo gi Isaka kendo jare.
Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
10 Omiyo Sara nowacho ne Ibrahim niya, “Riemb dhako ma misumbani kod wuode, nimar wuod dhako ma misumbani ok nobed jacham girkeni kaachiel gi wuoda Isaka.”
Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
11 Gino nochwanyo Ibrahim ahinya nikech wachno neni kuom wuode.
Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
12 To Nyasaye nowacho ne Ibrahim niya, “Kik chunyi bed gi chwanyruok nikech wuodi Ishmael kod jatichni madhako, Hagar. Winj gimoro amora ma Sara jaodi wachoni; nikech kuom wuodi Isaka ema kothi duto nowuogie.
Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13 Abiro miyo wuod jatichni madhako bed oganda maduongʼ nikech en bende en rembi.”
Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.
14 Kinyne gokinyi mangʼich Ibrahim nokawo chiemo kod puga mar pi kendo nomiyo Hagar. Noketonegi e goke kendo ogole odhi gi wuode. Hagar nowuok modhi kendo nobayo abaya e thim mar Bersheba.
Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
15 Ka pi mane ni e puga norumo, noketo nyathi e tiend bungu.
Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
16 Eka nowuotho odhi nyime kama dirom fut adek kendo nobedo piny kanyo, mi nowacho e chunye niya, “Ok anyal rango nyathi katho.” Kendo kane obet machiegni kanyo, nyathi nochako ywak.
Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
17 Nyasaye nowinjo nyathi kaywak kendo malaika mar Nyasaye noluongo Hagar gie polo kendo owachone niya, “Angʼo marach, Hagar? Kik iluor; Nyasaye osewinjo nyathi kaywak kama onindeno.
Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
18 Kaw nyathi kendo itingʼe, nikech anami nyikwaye obed oganda maduongʼ.”
Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
19 Eka Nyasaye noyawo wengene kendo oneno soko mar pi. Kuom mano nodhi mopongʼo puga gi pi kendo nomiyo nyathi omodho.
Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 Nyasaye ne ni kod wuowino kane odongo kendo nodak e thim mobedo jadwar molony.
Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
21 Kane odak e thim mar Paran, min mare noyudone nyako mokendo koa e piny Misri.
Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.
22 E kindeno Abimelek kod Fikol jatend jolweny mar Abimelek nowacho ne Ibrahim niya, “Nyasaye ni kodi e gimoro amora mitimo.
Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
23 Koro kwongʼrina e nyim Nyasaye kawuono ni ok nitimna gimoro marach kata ne nyithinda kata ne nyikwaya. Emomiyo koro timna ngʼwono kaachiel gi pinyni ma intie kaka jadak mana kaka an bende ne atimoni maber.”
Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
24 Ibrahim nodwoke niya, “Asingora ni anatim kamano.”
Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
25 Ibrahim nonyiso Abimelek chandruok mar soko mar pi ma jotich Abimelek nomaye githuon.
Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
26 To Abimelek nowacho niya, “Ok angʼeyo ngʼama osetimo mae. Ne ok inyisa, ma kawuono ema akwongo winje.”
Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
27 Kuom mano Ibrahim nokelo rombe kod dhok mi omiyogi Abimelek, kendo ji ariyogi notimo singruok.
Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
28 Ibrahim nowalo rombe ma sibini abiriyo mag kwethge,
Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
29 kendo Abimelek nopenjo Ibrahim niya, “Ere tiend rombe ma sibini abiriyo ma isewalogi?”
Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
30 Ibrahim nodwoke niya, “Kaw nyirombe abiriyogi kaka ranyisi ni nakunyo sokoni.”
Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
31 Mano emomiyo kanyo iluongo ni Bersheba nikech ji ariyogo notimo singruok kanyo.
Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
32 Bangʼ ka winjruok nosetim Bersheba, Abimelek kod Fikol ma jatend jolwenje nodok e piny jo-Filistia.
Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
33 Ibrahim nopidho yien moro Bersheba, kendo kanyo noluongo nying Jehova Nyasaye, Nyasaye manyaka chiengʼ.
Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
34 Kendo Ibrahim nodak e piny jo-Filistia kuom kinde mangʼeny.
Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.
