Chakruok 2
1 Kuom mano chwech polo gi piny norumo gi gik mane ni eigi duto ka moro ka moro oket kare.
Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.
2 E odiechiengʼ mar abiriyo Nyasaye nosetieko tichne mane osebedo ka otimo; omiyo odiechiengʼ mar abiriyo noyweyo kuom tijene duto.
Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort.
3 Kendo Nyasaye nogwedho odiechiengʼ mar abiriyo mi owale obedo maler, nimar odiechiengno ema noyweyoe bangʼ tieko duto.
Og Gud velsignede den syrende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde.
4 Ma e nonro mar polo kod piny kane ochwegi. Kane Jehova Nyasaye ochweyo piny kod polo;
Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen.
5 ne onge buya mane osetwi e piny kendo ne onge yien mane osedongo nikech Jehova Nyasaye ne pok ooro koth e piny kendo ne onge dhano mawuotho ewi lowo,
Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden.
6 kata kamano achiya mar pi ne wuok koa ei lowo kendo ne omiyo piny duto obedo mangʼich.
Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade.
7 Eka Jehova Nyasaye nochweyo dhano gi lowo kendo nokudho muya mar ngima ei ume, mi dhano nobedo mangima.
Og Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
8 Eka Jehova Nyasaye noloso puodho ma yo wuok chiengʼ mar Eden, kendo noketoe dhano mane osechweyo.
Og Gud Herren plantede en Have udi Eden mod Østen og satte der Mennesket, hvilket han havde gjort.
9 Eka Jehova Nyasaye noketo kit yien duto mondo onyagi ewi lowo, ne gin yiende malombo wangʼ kendo mag chiemo. E dier puodho ne nitie yath machiwo ngima kendo yath mamiyo ngʼato ngʼeyo ber gi rach.
Og Gud Herren lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt.
10 Aora mamiyo puodho bedo mangʼich ne mol koa Eden; kendo koa kanyo to aorano ne pogore nyadingʼwen.
Og der gik en Flod ud fra Eden til at vande Haven, og derfra deltes den og blev til fire Hovedstrømme.
11 Bath aorano mokwongo iluongo ni Pishon; en omol koluwo piny Havila duto kama ne nitiere gi dhahabu mangʼeny.
Den førstes Navn er Pison, hvilken løber om det ganske Land Havila, hvor der er Guld.
12 (Dhahabu mar pinyno ber; duogo manyilni maber kod kite mabeyo miluongo ni oniks bende yudoree.)
Og Guldet fra det samme Land er godt; der er Bdellion og den Sten Onyks.
13 Bath aorano mar ariyo iluongo ni Gihon; en omol koluwo piny Kush duto.
Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Kus.
14 Bath aorano mar adek iluongo ni Tigris; en omol koluwo yo wuok chiengʼ mar Ashur. To bath aorano mar angʼwen iluongo ni Yufrate.
Og den tredje Flods Navn er Hiddekel, hvilken gaar Østen for Assyrien; og den fjerde Flod, den er Frat.
15 Eka Jehova Nyasaye nokawo Adam kendo nokete e puoth Eden mondo olose kendo orite.
Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have at dyrke den og vogte den.
16 Kendo Jehova Nyasaye nomiyo Adam chik niya, “In thuolo mar chamo olemb yien moro amora e puodho;
Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven;
17 to kik icham olemb yath mamiyo ngʼato ngʼeyo ber gi rach, nimar chiengʼ ma inichame to initho.”
men af Kundskabens Træ paa godt og ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du dø Døden.
18 Jehova Nyasaye nowacho niya, “Ok ber mondo Adam obed kende, abiro losone jakony mowinjore kode.”
Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham.
19 Kuom mano, Jehova Nyasaye nokawo lowo ma ochweyogo le mae thim kod winy duto mafuyo e kor polo. Eka nokelogi ne Adam mondo ochakgi nying kendo nying mane Adam omiyo gik mangimago ema nobedo nying-gi.
Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn.
20 Omiyo Adam nochako jamni duto nying, gi winy manie kor polo kod le duto manie thim. Kata kamano Adam ne onge gi jakony mowinjore kode.
Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne; men for Mennesket fandt han ingen Medhjælp, som kunde være hos ham.
21 Kuom mano Jehova Nyasaye nomiyo nindo matut otero Adam; kendo kane onindo, nogolo achiel kuom ngʼedene mi nodino kanyo gi ringʼo.
Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribben og lukkede med Kød i Stedet derfor.
22 Eka Jehova Nyasaye noloso dhako koa kuom ngʼet mane ogolo kuom Adam kendo nokele ni Adam.
Og Gud Herren byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam.
23 Adam nowacho niya, “Ma koro en chogo mar choka kendo ringʼo mar ringra; ibiro luonge ni ‘dhako,’ nikech nogole koa kuom dichwo.”
Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.
24 Kuom mano, dichwo nowe wuon kod min kendo nopadre gi chiege; mi gidok ringruok achiel.
Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød.
25 Adam kod chiege ne niduge, to ne gionge wichkuot.
Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.
